Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg synes faktisk I er lidt hårde ved dem. Ja, de står ikke for det mest spændende fodbold, men jeg kan nu alligevel godt sympatisere med dem grundet deres cindarella-story op gennem rækkerne på et meget lille budget og med et meget lille ophav.
Ja ja, det er såmænd fint nok - men jeg kunne omvendt heller ikke være mere ligeglad med det.

Jeg vil gerne se fed fodbold. Det er derfor jeg foretrækker Benevento og Lecce, fremfor SPAL, Crotone og Chievo.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Med nedrykkere som Lecce, Brescia og SPAL samt oprykkere som Benevento, Crotone og Chievo/Pordenone, ville det være at foretrække, hvis Lega Serie A endeligt besluttede sig for 18 hold i Serie A - og Serie B også for den sags skyld - inkl. to direkte nedrykkere og to direkte oprykkere.

Når Serie C-oprykkerne Monza, Vicenza, Reggiana og Reggina spås pæne chancer for at rykke videre - eller i det mindste at komme i playoff - til Serie A i den kommende sæson, er niveauet ikke videre prangende i den næstbedste række.

Samtidigt triller store hold/byer som Palermo, Bari og Catania rundt i lavere rækker. Ak ja.

Tyskland er Europas klart største land - med en lang række traditionshold og en bunke fede stadions - og alligevel opererer man her med kun 18 hold i Bundesligaen - og har for øvrigt kontinentets mest fornuftige fodboldøkonomi (i hvert fald før corona) .

Den seneste mulighed for at gå til 18 hold blev i maj 2020 forkastet af forbundet med det tåbelige argument, at det ville indbære, at man skulle finde hele 4 nedrykkere fra Serie A og kun 2 oprykkere fra Serie B.... Øh ja, i én enkelt sæson? Vanetænkende konservatisme og uforklarlige særhensyn sætter gang på gang calcio bagud.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Jeg er overvejende enig Magnifico. Og hvis der absolut bliver holdt fast i 20 hold, så er jeg tilhænger af at der kun er en enkelt direkte oprykker fra Serie B samt en enkelt direkte nedrykker fra Serie A. Og så spiller nummer 18 og 19 i Serie A kvalifikation imod nummer 2 og 3 fra Serie B. Så er det også mere sandsynligt at det er de bedste 20 hold der er at finde i Serie A.
Forza Napoli Sempre!
Jeg er helt enig, Mag. Niveauet i Serie A er simpelthen udvandet og det drypper stille og roligt ned i rækkerne. Nu blev det Lecce, Brescia og SPAL, men det er jo så sandeligt ikke fordi Genoa og Torino bidrog med det helt store (udover at være den ligegyldige betegnelse "traditionshold").

Skær det ned til atten hold igen - der er simpelthen for mange hold i rækken, der sæson efter sæson efter sæson ikke har noget pres på sig og derfor bare sejler igennem sæsonen. Det er på tide at der kommer lidt tryk fra bunden.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er en mulighed, TR.

Dog tror jeg helt grundlæggende ikke, at der er den nødvendige fodboldøkonomi i Italien - i Tyskland er den større og mere sund, og dér har man netop 18 hold.

Desuden er infrastrukturen omkring klubberne ofte elendig - som Acheron skriver, må nogle hold nødtvunget spille på lokalrivalers stadion, og det duer ikke i den bedste række.

Sidst, men ikke mindst, ser vi, især grundet en for lille økonomi og et mangelfuldt setup, at oprykkere tit slet ikke er gearet til den bedste række og følgeligt har meget svært ved at klare sig (- bevares, der findes få positive undtagelser). Og derfor må de som oftest ty til ultradefensiv overlevelsesfodbold, som hverken er tilskuer/seervenligt eller gavner calcios ry, hvor man netop fortsat kæmper med omverdens historiske anskuelse af italiensk fodbold som værende defensiv og kedelig.

Jeg tror således ikke, at der er anden vej udenom end netop 18 klubber i Serie A.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skær det ned til atten hold igen - der er simpelthen for mange hold i rækken, der sæson efter sæson efter sæson ikke har noget pres på sig og derfor bare sejler igennem sæsonen. Det er på tide at der kommer lidt tryk fra bunden.
Også en god pointe. Et øget pres generelt og specifikt fra bunden kunne skabe mere kompetitive italienske hold, også ude i Europa, hvor man desværre fortsat kan se, at der ofte mangler det sidste, når man er oppe mod andre storhold fra ellers sammenlignelige ligaer.
ACF Fiorentina & Leeds United FC

(- bevares, der findes få positive undtagelser).

Hvad har vi egentlig af positive oprykkere-historier fra de sidste ti-femten år? Atalanta, Juventus, Napoli, vel nok også Sassuolo og måske Parma? Resten er det rene yo-yo.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jeg er egentlig også fortaler for 18 hold, men jeg tror ikke, det ændrer væsentligt på oprykkernes beskaffenhed.

Lecce og Brescia rykkede direkte ud igen, men det var altså dem, som blev hhv. 1 og 2 i sidste sæsons Serie B, og man kan i hvert fald ikke beskylde Lecce for at spille med betondefensiv. Den tredje oprykker, Hellas Verona, blev kun nummer fem i Serie B og måtte gennem play off, men klarede sig flot.
En fisselatte, tak.
Hvad har vi egentlig af positive oprykkere-historier fra de sidste ti-femten år? Atalanta, Juventus, Napoli, vel nok også Sassuolo og måske Parma? Resten er det rene yo-yo.
Udover de nævnte er der lidt langt mellem snapsene. Måske kan man tilføje Bologna, som har gjort det okay, men ikke prangende, siden oprykningen i 2015. Sådan lidt a la Parma. Verona i år bør vel også fremhæves, som Faberge skriver. Det er stærkt at gå fra playoff i Serie B til en 9. plads i Serie A. Dog tror jeg, at holdet næste sæson er at finde i den nedre del af rækken.

Jeg er egentlig også fortaler for 18 hold, men jeg tror ikke, det ændrer væsentligt på oprykkernes beskaffenhed.
Tja, der er altså sovende (by)kæmper i de lavere rækker som Palermo og Bari - og så er der de ambitiøse himmelstormere som Monza og Vicenza med meget stærke ejere bag.

Hvis vi tager de nuværende 17 hold i Serie A - før Benevento, Crotone og Chievo/Pordenone rykker op - og supplerer dem med bare ét af de ovennævnte fire hold, kunne jeg godt se et Serie A med 18 hold, som var generelt mere kompetitivt og (personligt set) mere interessant end næste sæsons liga med 20 hold.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Annonce