Bred enighed tror jeg næppe, men jeg har da læst artikler om personer som mener det samme.
Du har ret - der er selvfølgelig forskellige meninger om emnet.
Blandt "tilhængerne" af den svenske tilgang, er bl.a. Mike Ryan, som er direktør for WHO. Dermed er vi tilbage ved at lytte til dem der er ansat til at være kloge på emnet. Det er dem jeg nærer mest tillid til.
Fælles for disse var, at de mere end 6.000 døde ikke nævnes med et eneste ord.
Jeg kender selvsagt ikke dine kilder. Og man skal da også tage med, at dele af svenskerne tilgang har været forkert (skærmning af sårbare). Det ændrer dog ikke på, at den overordnede strategi kan være den rigtige.
Og så skal man ikke mindst huske, at de næsten 6.000 døde ikke kan tages ud af en sammenhæng. Der er nemlig ikke én eneste der er konstateret død
af corona - de er døde
med corona.
Her kan man fx kigge på om der er en såkaldt overdødelighed. Hvis man slår over på TV2 News lige nu, kører der en historie om at vi har det laveste antal døde siden 2015.
Hermed bliver spørgsmålet, hvor mange ville være døde alligevel? Folk dør jo dagligt - det er der ikke noget nyt i. Når medierne melder om dødsfald bliver det selvfølgelig meget konkret, fordi vi alle kan relatere til døden i et eller andet omfang. Men tænk hvis medierne gjorde det med alle mulige andre ting; i dag er xx døde med influenza og yy er døde af kræft.
Man kan ikke komme med et eksakt svar på dette, men når man kigger på den overordnede dødelighed, giver det et meget godt billede.
Og så må man ikke mindst spørge hvad prisen er? I skrivende stund har krisen i Danmark kostet ca. 400 mia. Det er selvsagt ikke penge vi har hevet op af statskassen, men lån der er optaget. Men lån skal naturligvis betales tilbage og det er penge der ikke kan bruges på fx sundhed i fremtiden.
Lad os sige, at vi skal betale ca. 5 mia. om året - tænk på hvad vi kunne få af kræftforskning og behandling for de penge. Ergo vægter vi "coronaliv" over "kræftliv".
Her er der absolut ingen tvivl om at der findes en, endda ekstrem, disproportionalitet i det vi bruger på at redde et leveår hos andre patientgrupper og i tilfældet med corona.
Man må også se på hvad det betyder på globalt plan. Som jeg skrev tidligere, må det (med henvisning til det nævnte Harvard-studie) forventes, at der kommer langt større dødstal i USA som følge af den økonomiske krise, end antallet af døde med corona (husk "
med").
I Afrika alene estimerer WHO, at op mod 2,8 mio. børn (altså kun børn) vil dø som direkte følge af coronarestriktioner (altså ikke sygdommen).
Det er næsten tre gange så mange som der er døde med selve sygdommen.
Og her har vi slet ikke medregnet alle de andre aspekter - det drejer sig, som sagt, udelukkende om børn i Afrika. Seriøst, tænk lige over det.
Pointen er, at alle handlinger har konsekvenser.
Corona (og alle andre pandemier, epidemier og livstruende sygdomme) er noget lort. Det dræber mennesker. Det kan der næppe være to holdninger til.
Det handler jo ikke om at være ligeglad. Det handler om at se det store billede.
Og hvis vores ledere har truffet beslutninger om at indføre en kur der gør mere skade end sygdommen (hvilket alt tyder på lige nu), så har de gjort et elendigt stykke arbejde.
De er netop på tinge for at se det store billede og (nogle gange) træffe de svære beslutninger.
Her mener jeg, at det svenske politiske system kræver kæmpe ros - og det er sandt for dyden sjældent man hører det. Men deres beslutning har krævet mod og først og fremmest stort lederskab. Mette Frederiksen har udvist det præcis modsatte.