Milan blev snydt i to kampafgørende situationer - Roma i én.
Som OC´s klip viser, er her endda slet ikke tale om et klart straffespark. Caroe´s udlægning holder vand.
Det er dog ligegyldigt og berører slet ikke min pointe - som du, jf. følgende citat, stadigvæk ikke ser ud til at have forstået:
Jeg er overbevist om at du aldrig ville holde dig fra, at brokke dig over en fejldom mod Inter, med det argument, at der jo tidligere havde været andre fejldomme og hvis de var korrigeret, ville den pågældende fejldom ikke eksistere.
Det her, det her er volapyk, som intet har med mit det skrevne at gøre. Jeg argumenterer stadigvæk ikke imod, at Giacomelli begik en fejldom mod jer, ej heller for at man skal rejse tilbage i tiden (?). Jeg opponerer blot mod dine påstande om, at Giacomelli kostede jer to point.
Som belyst et par gange, begår du op til flere paradokse, i samme nu du påstår at Giacomelli stjæler to point fra jer, med henvisning til to straffespark der ikke skulle have været dømt og ét der skulle.
Som udpenslet et par gange, vil situationerne omkring Mancini og Calhanoglu aldrig være opstået, hvis Giacomelli havde dømt situationen med Bennacer rigtigt. Der havde ikke været straffe og det havde ændret hele forløbet. Der havde stået 2-1, med cirka tyve minutter tilbage.
Hvis situationen havde været den, at Giacomelli havde dømt straffespark mod Bennacer og kort derefter mod Ibrahimovic, var situationen omkring Calhanoglu aldrig sket. Så havde der stået 3-2, med omkring et kvarter igen.
I den situation der skete, hvor der blev dømt straffespark mod Bennacer, ikke mod Mancini men til gengæld forkert ved Calhanoglu, kom I alligevel på 3-2, med cirka ti minutter igen.
I ingen -
ingen! - af disse tre scenarier, stjal Giacomelli to point fra jer og i det scenarie, der rent faktisk skete, gav han jer faktisk de to point tilbage igen.
Men du vil jo gudhjælpemig både have mel i munden og blæse, når du i ramme alvor opstiller en situation hvor straffesparket mod Bennacer ikke blev dømt, men situationen omkring Mancini
alligevel skete og resulterede i et straffespark til Milan. Det er selvfølgelig ikke en umulighed (intet er umuligt når det kommer til hypoteser), men derfra at konkludere, at Giacomelli franarrede jer to point, er slet og ret forkert.
Men som sagt - jeg tester den lige af på dig næste gang situationen opstår. Så må vi se om argumentet fortsat holder i en Inter-kontekst.
Du er som skrevet hjerteligt velkommen, men med dine indlæg i mente, er jeg bange for, du stadigvæk ikke forstår dig på tidsparadokser, hvorfor jeg fortsat forudser, du brager ind i tråden og rammer helt forbi. Så når du endelig gør det, hav gerne følgende med dig in mente:
Z forudsætter Y; Y forudsætter X; X forudsætter W; etc.. - og ikke omvendt.
Så en given situation, hvor jeg vil brokke mig over Fejldom Z, fordi Fejldomme Y, X og W også skete, er ikke en paradoks. Det er i så fald bare mig, der brokker mig over en kavalkade af fejldomme.
Hvilket
stadigvæk ikke er det, jeg harcelerer mod i den verserende debat.
Hvis jeg så begynder at rode mig ud i, at vi skal rejse tilbage i tiden og ændre på Fejldom W, skal du være hjerteligt velkommen til at latterliggøre mig - subsidiært ringe til psykiatrien.