Han dømmer ét forkert straffespark mod os og fratager os et andet mens Roma får ét forkert straffe dømt imod sig. Det er åbenlyst uligevægtigt og dermed har det direkte indflydelse på kampens udfald - om det var blevet 2-2 eller 3-3 tror jeg ikke så mange går op i. Det handler selvfølgelig om forskellen på ét og tre point.
Men det er netop dén begrundelse, som hiver tæppet væk fra under din konklusion, at Giacomelli kostede jer to point.
I det aktuelle forløb, gør han ikke; I får og tager muligheden for at komme foran igen, med elleve minutter igen. At Roma udligner, er ikke Giacomelli´s skyld eller fejl.
Når vi så bevæger os ud i hypotesen, kan vi lynhurtige blive enige om, at straffet til Roma aldrig var der, men i samme nu han ikke ville have dømt det, sker Situation B og C ligesom heller ikke - hvorfra man kun kan konkludere, den havde stået 2-1 med tyve minutter igen. Hvis vi leger, at han havde dømt straffespark til Roma og til jer med Mancini episoden (og I scorede på den), så kan vi kun konkludere den havde stået 3-2, med omkring et kvarter igen - og at Situation C (Calhanoglu episoden) aldrig ville været sket (med 99,99etc. % sikkerhed).
Så uanset hvordan du vender og drejer den, så koster Giacomelli jer ikke to point; hverken i det aktuelle forløb, hvor han godt nok koster jer føringen, men giver den tilbage igen i det 79. minut, ej heller i hypotesen, hvor intet som helst kan konkluderes.
Hvilket er min pointe.
Det ændrer dog ikke på, at Giacomelli i det aktuelle forløb dømte en enorm dårlig kamp og at han ved sine beslutninger havde en enorm indflydelse på kampens forløb og dertilhørende resultat.
Ud fra den tese, er dommeren altid kampafgørende - fx ved ikke at dømme til det ene holds fordel.
Det er ikke en tese - det er en beskrivelse af det aktuelle forløb, fra en aktuel kamp.
Jeg antager, at det er soleklart, at der i sammenhængen argumenteres for, at Giacomelli har en meget stor indflydelse på at Milan kun fik ét (og ikke tre) point ud af kampen.
Jeg er bestemt ikke uenig i, at Giacomelli´s beslutninger i løbet af kampen har en stor indflydelse på slutresultatet, ja. Men i og med I fik et ligeledes tyndt straffespark og kom foran igen, hvilket gav jer alle muligheder for at få netop de tre point, er det lidt en omsonst pointe.
Ej, hold nu op. Jeg har jo lige 1:1 citeret hvor du skriver netop det.
Ordet "bevist" indgår ikke i det, du citerer mig for - så hvordan du kommer frem til ovenstående konklusion, må du vide.
Og nej, det handler ikke om semantik.
For the record, er du ikke blevet bedt om at påvise en negativ.
Det ved jeg godt. Jeg påpeger blot, at jeg ikke har skrevet, jeg har bevist noget, i og med det er svært at bevise et negativt.
Det var dig selv, der af egen fri vilje (antageligvis) kastede dig ud i en påstand om at det var beviseligt forkert (med henvisning til citaterne i mit foregående indlæg).
Det er stadigvæk forkert. Jeg har ikke skrevet, det er beviseligt forkert, at Giacomelli kostede jer to point. Jeg har skrevet, jeg påviser en paradoks i den påstand - i al fald i hypotesen. I det aktuelle forløb er det dog selvfølgelig faktuelt forkert at påstå, Giacomelli kostede jer to point, i og med det ikke er ham der har en indflydelse på, at Roma udligner til 3-3 i det 84. minut.
Nu direkte modsiger du dig selv.
Dit argument har tidligere været, at vi ikke kan forholde os til de faktuelle begivender, fordi de ikke ville være opstået, i tilfældet at Giacomelli ikke fejlagtigt havde dømt straffe til Roma ved stillingen 2-1.
Nej, jeg modsiger mig selv selvfølgelig ikke.
Jeg har aldrig argumenteret for, vi ikke kan forholde os til de faktuelle begivenheder. Jeg har argumenteret for, at de faktuelle begivenheder ikke ville være opstået, hvis Giacomelli havde dømt rigtigt ved Roma´s straffespark, hvorefter de ikke kan indgå i et eller andet regnestykke hvor Milan per definition får tre point fremfor ét (hvilket ligesom er en forudsætning for, at man kan konkluderes, at Giacomelli i hypotesen kostede jer to point).
Derudover har jeg jo faktisk hele tiden ikke kun forholdt mig til hvad der faktisk skete under kampens forløb, men endda påpeget at du heller ikke her kan påstå, Giacomelli kostede jer to point.
Men nu vil du altså godt forholde dig til de faktiske begivenheder alligevel...?
Det har jeg nu hele tiden gjort.
Hvis vi forholder os til de faktiske begivender og samtidig skriver Giacomellis fejl ud af ligningen, ville kampen (alt andet lige) være endt 3-2 til Milan (forudsat at Zlatan havde scoret på det pågældende straffespark).
Nej, fordi du bevæger dig endnu en gang væk fra det faktuelle plan til det hypotetiske:
I samme nu, du ændrer på én af Giacomelli´s fejl, om det så er Roma´s straffespark eller den der kunne have været dømt omkring Mancini, ændrer du også på resten af kampens forløb, hvorfor du stadigvæk ikke kan konkludere, kampen partout ville være endt 3-2.
Du kan enten konkludere, at I havde ført 2-1 med 20 minutter igen (såfremt Roma ikke fik deres straffespark) eller at I havde ført 3-2 med et kvarter igen (såfremt I fik jeres ved Mancini, og Ibrahimovic scorede på den).
Alt ovenstående selvfølgelig skrevet med 99,99etc. % sikkerhed. Der foreligger selvfølgelig en mulighed i hypotesen, at kampen havde haft helt samme forløb, selvom man piller Giacomelli´s fejl ud - fordi alt er hypotetisk muligt - men i og med her er tale om en miniskul chance for netop det, bør det ikke lægge grobund til påstande om, at Giacomelli kostede jer to point, fordi kampen med sikkerhed ville være endt 3-2.
Men det er jo heller ikke et diskussionsemne og ingen har påstået, at du modsiger dig dette.
Det ved jeg, men det er vigtigt for mig at understrege det - ikke mindst jf. Bishops spørgsmål, samt for at holde det faktuelle og det hypotetiske adskilt.
Nej, for vi kan ikke afprøve virkeligheden i en parallelverden.
Men come on - det er jo et "argument" der kun eksisterer i en filosofisk teoretisk kontekst.
Men det er jo trods lidt den påstand, du kom med og har holdt fast i; i.e. at Milan havde vundet 3-2, selv hvis Giacomelli ikke havde begået sine fejl.
Og jo, vi er langt ud i den teoretiske kontekst - det er man nødt til at være, når man taler hypoteser.
Skal man "leve" det argument, vil en dommer aldrig kunne være skyld i en kamps udfald, med henvisning til at det ikke kan bevises fordi vi ikke kan afprøve alternativet (at dommeren ikke havde begået fejlen).
Nej, fordi man kan stadigvæk forholde sig til det aktuelle. I det aktuelle kan man jo sagtens konkludere at en dommer har en stor indflydelse på eller er skyld i en kamps udfald.
Hvis vi for eksempel skulle lege med tanken om, at Kumbulla´s mål til 3-3 kom fra en offsideposition, som ikke blev dømt, så havde du og andre Milan fans mere end bare en god sag for, at Giacomelli´s konkrete handlinger havde en kæmpe effekt på kampens udfald og resultat, og endda med rette påstå, at han havde været stærkt medvirkende eller sågar skyldig i to tabte point - fordi det ville være sket i den aktuelle kamp. Men i og med I godt nok bliver snydt ved Roma´s straffespark, men får en kompensationsdom og faktisk kommer foran igen, alt i mens Kumbulla´s mål var reel nok, kan man i det aktuelle ikke endegyldigt beskylde Giacomelli for at koste jer to point.
Det har intet hold i en virkelig verden hvor vi hele tiden arbejder med præmisser og forudsætninger.
Det har du ret i - men det er nu stadigvæk dig, der - godt nok uforvarende - begynder med at bevæge dig væk fra den virkelige verden og inde i en hypotetisk ditto.
NB! Debatten i dag er meget mere behagelig. Tak for det.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi