Snak

Mere indhold efter annoncen
Fuck vi skaber store chancer. Frygter virkelig vi bliver straffet hvis vi ikke lukker den.
Næsten ærgerligt med det røde kort til Bruno for nu bliver det lidt fortællingen om kampen.

11 mod 11 var der klasse forskel mellem de to hold og selvom de to hold pointmæssigt lå lige inden kampen, så har Tottenham været langt bedre spillende end de point vi har fået.

Kan huske vi i preseason talte om at Kulusevski i teorien kunne blive en åbenbaring som central midt og det tyder på at blive praksis også.

Eneste minus er igen vores effektivitet foran mål, det er lidt bekymrende at vi ikke lukker kampen inden for den første halve time. Det har uden tvivl været vores største problem denne sæson og ikke den sædvanlige svada om at Ange spiller naivt og vi giver for mange chancer væk, som også Mølby "brillerede" med i dag.
Virkelig stærk præstation. Kun Porro skuffede mig, udover at INGEN åbenbart har lært Werner og Solanke at man skal afslutte opad, det havde givet 3 mål mere på de 3 friløbere.
Altid fedt med en sejr på Old Trafford. Det mentale ved at vinde på en ofte svær udebane, kan blive gode lærepenge, for vores nye drenge. Meget solid og overbevisende sejr.

Fedt at skuespiller Bruno kom tidligt i bad...
@Jelle

Vi er tydeligvis ikke enige om Porro og det er okay. Men er du sikker på at du ikke har set dig lidt rigeligt vred på Porro.

Kiggede mig lidt omkring i medierne omkring karakterer til spillerne for at se om det var mig at den var helt galt med, men jeg kunne kun finde 7-9 ud af 10 i karakter til Porro.

Man skal selvfølgelig ikke tage den slags medie karakterer som den absolutte sandhed, men det er alligevel noget af en forskel.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
MVDV efter kampen til SKY-"We controlled the game, we knew the danger of their counter attacks but our rest defence was good. For the goal, I intercepted the ball, I saw the gap and I knew I could get going.

"I know Brennan Johnson is always at the second post so I hit it hard, I couldn’t see the ball go in as I fell down the slope but I heard the away fans.

"This is a tough game at Old Trafford. Performance wise we had started the season well but we needed a win and this is an important three points. We have the quality to play with this intensity in every game."

Det siger lidt om hvor hurtigt manden løber!

Porro var fin i dag. United kom nærmest ikke frem til noget i hans side.

Deres største chance kommer i første halvleg hvor Udogie taber Garnacho, som smadrer den på stolpen og ud.

OT, så er en (stor)sejr på OT bestemt aldrig at foragte. Det fede ved dagens kamp er jo ikke bare resultatet, men i særdeleshed præstationen. Vi blæste United ud af banen både 11 mod 11 og 11 mod 10. Det er lige før jeg føler de var bedre med 10 mand.

Som flere påpeger, så er det eneste man kan kritisere i dag vores manglende skarphed. Ved 1-0 kan alt for meget stadig gå galt, og vi skal jo som minimum være foran med 2 ved pausen.

Werner havde man vel i et eller andet omfang ikke forventet sig mere af afslutningsmæssigt, men ærgerligt han ikke får et par mål i dag.

Solanke scorer godt nok et rigtigt angribermål efter hjørne, men brænder altså også nogen chancer som en topangriber i PL skal score på. Han gør mange andre ting rigtigt, men jeg er altså ikke helt solgt på ham stadigvæk. Synd at Johnson ikke får et mål mere på sin ellers glimrende afslutning på stolpen.
Enig i at Solanke endnu ikke har vist sig som en klinisk afslutter, selvom vi så også har været exceptionelt godt vant i den afdeling med Kane og Son.

Han har så til gengæld vist stor styrke på de parametre som vi købte ham for. Hårdt arbejdende i presset, fysisk tilstedeværelse i feltet og til at lave de "tap ins" som vil komme når vi presser modstanderne i bund kamp efter kamp.

Hans første berøring og evner til at udfordre mand/mand ser også fornuftige ud for han har ret meget fart for en stor mand.

Hvis han ikke bliver langtidsskadet, så skal han nok nå op på omkring 20 mål i Premier league alene.
Lidt xG statistik som man skal tage med et gran salt, men som alligevel siger noget.

Først en lidt sjov stat:

Tottenham have created more xG than Man Utd at Old Trafford this season 😄

Næppe overraskende er xG skabt per 90 min på 1,94, hvilket er næst højest i ligaen kun efter City.

Mere overraskende (især for pressen) er xGA på bare 0,93, hvilket er lavest i Premier league sammen med City, der har nøjagtig samme stat.
Vores egen xG er jeg ikke så overrasket over, gårsdagens resultat taget i betragtning.

Den xGA er jeg til gengæld voldsomt overrasket over. Det harmonerer i hvert fald ikke med min egen fornemmelse af, at vi tillader alt for mange store chancer imod.

Det kan selvfølgelig være at jeg stadig hænger fast i foråret på den konto.

Samlet set er det min fornemmelse at vi i går endelig fik mål- og pointmæssigt afkast på vores spil. Vi har været gode i nærmest hver kamp i denne sæson, men det sidste har lige manglet i begge ender.

United var så også fornærmende ringe, de smider vel bolden uprovokeret udover sidelinjen en 4-5 gange alene i første halvleg.

Hvis det gode spil kan fortsætte, så skal vi nok også få skrabet masser af point sammen. Nu venter der en udebanetur til Budapest på torsdag, efterfulgt af en tricky tur til Brighton. Sidste år fik vi røven på komedie på Amex, og fik først pyntet på resultatet til sidst. Det skal åbenlyst gerne forbedres i år.
Annonce