Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er Anges ansvar at spillerne præsterer. Rent defensivt er vores højreside konstant væk og har igen i dag kostet 2 mål.

Det er de samme sygdomme vi har set gennem hele sæsonen og det bliver værre og værre.

Folk tror vi ikke rykker ned, men vi taber til alle hold. Og det endda hold som er i ringere form end os selv
“ Folk tror vi ikke rykker ned, men vi taber til alle hold. Og det endda hold som er i ringere form end os selv “

Helt enig. Før vi slog jer senest på Goodison havde vi én sejr i 12 kampe og scorede ingen mål og Leicester har tabt syv i træk før i dag.
Jeg medgiver det med ansvar. Og jeg kunne heller ikke se en plan i dag. Jeg tror vi nærmer os enden for Ange uanset hvad jeg synes om ham.
Halløj der... holder du også med Spurs? Vi to må være bedste venner?!
Vi er i store problemer, det kan der ikke være tvivl om.

Med de ekstreme omstændigheder taget i betragtning syntes jeg egentlig vi spiller en fornuftig og klog 1 halvleg, hvor vi fortjent fører.

Men vi er i en forfatning hvor selv de dårligste hold i ligaen lugter blod mod os. To fejl i starten af 2 halvleg og Leicester scorer 2 mål. En effektivitet man uhyre sjældent ser hos et bundhold, men vores krise indgyder bare modstanderne selvtillid og tro på tingene.

Lidt det jeg var inde på inden kampen, at når et stort hold først ligger i denne ende af tabellen, så kan det blive farligt selv om vi har meget mere kvalitet end de andre bundhold.

Kulusevski ligner en skygge af sig selv. Fuldstændig slidt ned af for meget spilletid og trods vores umulige situation så er vi simpelthen nødt til at spare ham mod Elfsborg i midtugen.

Kæmpe krise, den største siden Juande Ramos, men denne mere alvorlig da vi er igang med den sidste halvdel af sæsonen.
Levy er simpelthen nødt til at hive muldvarpen op af den baglomme og betale hvad det koster at få offensiv forstærkning ind.

Werner er færdig og skadet. Solanke, Johnson og Odobert kommer ikke tilbage i den nærmeste fremtid. Vi er presset til at spille Richarlison mere end vi burde på nuværende tidspunkt og det kan meget vel betyde endnu en skade til ham og så er vi for alvor på den.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis det går, som det er gået hidtil i sæsonen, bliver Richarlison nok snart skadet.

Jeg kan sagtens følge dine argumenter om, at krisen lige nu er mere alvorlig end under Ramos, for Redknapp kom ind relativt tidligt i sæsonen, og havde de sidste 30 kampe i PRL og fik vendt skuden.
Også Spurs-fan i Championship
Jeg har forsøgt at fokusere på de gode ting ved Ange, og jeg er egentlig også af den overbevisning, at han blev hentet ind for at lave gennemgribende forandringer i klubben, både i forhold til trup, mentalitet mv.

Men som jeg skrev i fredags, så var i går en must-win kamp, for at lette trykket lidt i ligaen.

Så kan man tale om skader osv., men fakta er, at Ange fortsat ikke tilpasser stilen til virkeligheden og de faktiske forhold vi er underlagt. Vi bliver ved at spille os selv i problemer defensivt, og udviser den sædvanlige mangel på pragmatisme. Samtidig ved vi, at flere af spillerne kører på dampene.

Jeg siger ikke at vi skulle have stillet os helt ned fra starten af 2. halvleg og sparket væk, men vi spiller fortsat naivt og åbent, og uden nogen opdækning uden for feltet fra vores midtbane, se til eksempel 1-2 målet.

Det er guf for skodhold, der går ind til de fleste kampe med forventningen om at tabe, men pludselig lugter blod mod os. Se Ipswich, Wolves, Everton og nu Leicester.

Så skal vi pludselig ud og jagte, og det har vi ikke energi eller kreativitet til, i den nuværende situation.

I øvrigt bør Porro gå rundt med dumme-hatten på træningsanlægget hele ugen, mage til idiotiske beslutninger i modstanderens felt skal man lede længe efter. Han kan spille den på tværs med 4-5 Spurs-folk i feltet, men ender med at tæske den i sidenettet fra en spids vinkel.

Det er vist i øvrigt to fejlafleveringer fra ham som sætter Leicester i gang ved begge mål. Klaphat.

Ange må ud nu, for at vi kan få en new manager bounce der kan sikre de 13-15 point i ligaen, der skal til for at overleve. Og jeg synes bestemt ikke at der virker til at være særligt mange attraktive muligheder ledige.
Det virker til at Ange overlever for denne gang og det er måske fair nok med 13 spillere helt ude igår og to af de startende kunne kun spille omkring en halvleg i Sarr og Richarlison.

Det skal dog følges op med opbakning i form af nye spillere ind hurtigst muligt ellers går det galt.

Selvom jeg grundlæggende tror på Ange projekt, så findes der managers der er bedre i det hundeslagsmål om nedrykning end ham, som vi meget vel kan havne i snart.
Jeg vil mene, at vi allerede er i det hundeslagsmål, Keane.

Hvis vi havde vundet i går kunne vi holde det på afstand, men det er ikke længere tilfældet.

Jeg anerkender at vi har store problemer med skader (og som skrevet tidligere, mener jeg at skylden for dette delvist falder tilbage på Ange selv), men det der virkelig bekymrer mig er, at Ange fortsat virker meget upragmatisk.

Hvis der er noget man har brug for i et hundeslagsmål i bunden, er det en udpræget resultatorienteret pragmatisme og omstillingsparathed.

Umiddelbart kvaliteter som Ange ikke besidder et gram af.
Vi har nu ændret vores spillestil meget på det seneste. Presset er næsten forsvundet og vi lader modstanderen have bolden meget mere og står dybere med forsvaret.

Problemet er så bare at vi ikke står særlig godt med den defensiv. Måske fordi det ikke er hvad vi har trænet på tidligere eller det Ange tror på i det lange løb, men også fordi vi ganske enkelt mangler vores bedste forsvarere og at det nye forsvar ikke er sammenspillet.

Men det er klart at hvis lykken ikke snart vender, så er vi tvunget til at handle og hente en træner ind som skal redde os.

Jeg er ikke i mod en fyring af Ange, men jeg syntes han har været uheldig og jeg gad godt at se hvad han kunne drive det til, set i forhold til hvor godt vi spillede i starten af sæsonen. Men samtidig kan vi ikke sidde på hænderne, imens vi nærmer os nedrykningsstregen.
Annonce