@MattiF
Ange vil nok ikke indrømme det, men jeg tænkte, at den startopstilling skyldes, at man har 1,5 øje på AZ kampen i næste uge.
Hvis Spurs skulle ske at ryge ud af EL i denne runde, så tror jeg også, at Ange kan være fortid, da sæsonen for vores vedkommende nærmest er slut.
Jeg håber du har ret, men forstår stadig ikke den opstilling vi starter med igår og jeg er skuffet i dag. Pep havde læst det og spillede noget mere afventende end de plejer og da Son, Djed og Deki, alt for sent, kom ind, satte han bare Silva, Foden ind til at holde på bolden og trække tempoet ud og stille og roligt køre kampen hjem.
Selvfølgelig havde vi nogle store chancer i 2. halvleg, et par af dem burde være mål, men forstår ikke, hvorfor vi ikke gik til angreb med alt fra start for at få en tidlig scoring. Vi er på hjemmebane med tilskuere i ryggen, det skal udnyttes i disse kampe. Det blev det ikke. Odobert gjorde en god figur, men med ham og Johnson var vi alt afhængig af fart på kanterne i første halvleg og det blev for let at læse for City. De har Doku og Savinho. Djed skulle selvfølgelig starte inde for at lukke ned for Doku, han er stærkere fysisk og bedre defensivt end Porro.
Der er en uge til AZ kampen, så der burde have været tid nok til restituering for alle spillere. Jeg tog fejl i forhold til at starte med de bedste spillere mod de bedste hold. Jeg synes det var en fejl af Ange. Jeg håber han modbeviser mig og vi kommer med fuld styrke mod Alkmaar.
Kampen viser igen at, for at Angeball skal kunne fungere optimalt, mod de bedste hold, er vi er nødt til at få Micky og Romero tilbage. Danso og Gray gør det rigtig godt, men er selvfølgelig slet ikke på samme niveau som de 2. Desuden ser vi igen, hvorfor der er nødt til at være plads til både Maddison og Deki i start 11´eren. Deki kunne sagtens være taget ud mod Ipswich, da vi kom foran 3-1, 77. min. I stedet spillede han hele kampen og bliver sparet mod City, den priotering, forstår jeg ikke. Scarlett kunne også godt have fået chancen istedet for Werner. Han har både scoret og lavet en assist, på de få minutter han har fået og har noget fysisk presence, som vi manglede oppe foran uden Dom.
Selvom jeg er skuffet over Ange i dag, vælger jeg stadig at tro på, vi er i fremgang generelt og kredit til Pep, som så ud til at have lært af 0-4 hjemme mod os. Han var smartere end Ange i går. De var eminente i slutningen af kampen, til at få trukket tempoet ud og bare få tiden til at gå.
I øvrigt, hvorfor er det tilladt at skifte spillere ud i ekstratid? Det burde simpelthen stoppes, medmindre der var tale om hovede skader eller andre alvorlige skader. I går kom vi op på 9 min. ekstratid, hvoraf kun cirka 2-3 min, var reel spilletid. Resten var ren tidsudtræk fra City og udskiftninger. Det er jo helt ligegyldigt om dommeren så lægger 15 min. oveni, hvis bolden kun kommer i spil 15% af den tid, der skulle være ekstra. Det bør der kigges på.