Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg kan godt lide at se Spurs spille, og jeg kan også godt lide Ange, så håber bestemt I lykkedes med at hive Europa League trofæet hjem.

Og kan I holde jeres midterakse skadesfri, tror jeg der er en god chance for at det kan lade sig gøre. Van de Ven og Romero er gode sammen, og midtbanen med Bentancur, Kulusevski og Bergvall er jeg vild med. Skal I møde United i finalen bør I i hvert fald kunne overmatche deres på fysik og intensitet -
som I vist også har gjort tidligere på sæsonen? Så er spørgsmålet bare om I også har den fornødne klasse til at afgøre det foran mål..

Og ærligt talt, hvis I vinder Europa League, ender det vel lige pludselig med at være jeres bedste sæson i det her årtusinde, og så er der vel ikke nogen grund overhovedet til at fyre Ange?

I det store billede spiller skaderne vel en ret markant rolle i forhold til, hvor dårlig sæsonen har været i PL, så medmindre man også vil sige, at det er Anges skyld, er der vel alt mulig grund til at lade ham fortsætte.
Udfordringen har mere været at spillet ikke rigtig blev bedre da alle spillerne kom tilbage fra deres skader, men det tager selvfølgelig lidt tid.

Jeg har været meget glædeligt overrasket over hvor god Bergvall har været denne sæson hvor det ikke var forventet at han skulle spille så meget, men ligesom med Archie Gray blev han smidt ind i den dybe ende og har udviklet sig helt sindssygt i løbet af sæsonen. Han startede, forståeligt, noget forsigtigt og blev skubbet lidt rundt af modstanderne fordi han jo var bare var en lille knægt men han er godt nok kommet efter det.
Næver forever.
Mange sæsoner er bedre en denne. Vi har 17 nederlag i ligaen.
Håber selvfølgelig vi kan vinde pokalen, men vi bliver nød til at holde næsen i sporet og det gælder også ligaen. Mod Bodø skal vi ramme et godt udgangspunkt på hjemmebane, så vi har lidt snor til returkampen. De har tabt næsten alle udekampe og vundet hjemme.

Var det et par år siden at Ange og Celtic fik tæsk af Knutsens tropper samlet 5-1? Det håber vi selvfølgelig der er lært af.
Paz:
Jeg er meget enig. Det er dog forskellige holdninger til hvad succeskriterierne er. For stort set alle fans er målet at vi med djævelens vold og magt skal vinde noget så hurtigt som muligt. Det kan jeg godt forstå da det er ved at være lidt tid siden. Men vi fans glemmer lidt at Postecoglou (og dermed klubben og ledelsen) hele tiden har sagt at et trofæ her og nu ikke er målet. Målet er at skabe et hold der kan "vinde alt" og ikke lave en Leicester/ Herfølge.

Filthat:
Alle skaderne og den der til hørende resultatmæssige slingrekurs har sat sine spor i selvtilliden. Son er et glimrende eksempel og efter at Maddison kom tilbage fra sin lange skade sidste sæson var han kun en skygge af sig selv forholdsvis længe. Min pointe er at alle udskiftningerne pga skaderne har gjort at spillerne har mistet rytmen og automatismerne (som Morten Olsen nok ville kalde det). Læg dertil at Postecoglous spillestil er enormt krævende og jeg tror det er derfor alt ikke bare har været rosenrødt med det samme den "rigtige" start-11´er var klar.

Jeg har læst lidt om hvad der er sket i de klubber Postecoglou har været i og der har de fleste klubber sagt at alting lignede et cirkus indtil timing og indbyrdes forståelse begyndte at sidde. Det tog normalt 1-2 år. Udfordringen hos os er bare at:

- Klubben var et sportsligt kaos indtil for nylig.
- Ligaen er hård og alle kan slå alle. Der er mindre plads til genopbygning.
- Vi har haft "en skade eller to" mere end gennemsnittet.

Min fornemmelse er at man (læs: ledelsen) har en langsigtet plan med Postecoglou og at man er ganske klar over ovenstående udfordringer. Udover det har vi desuden set hvor Postecoglou vil hen og det er i mine øjne slet ikke så skidt ;-)
Drop nu VAR!!! Spursfan siden den første fodboldkamp jeg så i start 80'erne.
Forstår virkelig ikke at man stadig kan have en så stor tiltro til Ange.

Som de fleste eksperter er inde på, så er hans taktik forlængst læst og han har ikke rigtigt andre måder at spille på.

Spillerne virker ofte rådvilde hvilket går hånd i hånd med at Ange ikke fokuserer på det taktiske.

Ja vi har været ramt af skader, men Ange har godt nok heller ikke været god til at rotere. I starten af sæsonen var de samme spillere som spillere hver gang indtil de blev skadet.

Havde det ikke været for den lave kvalitet på de tre oprykkere, så kunne vi sagtens være rykket ud. Det er en underpræstation så alvorlig at man ikke bare kan dække sig ind under “opbygningsfase”, skader mm.

Vinder Ange ikke EL så skal han ud. Tottenham skal spille europæisk og for mig er man lidt blåøjet hvis man tror at vi næste år pludselig er markant bedre og ender i top 6
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvis der er et udtryk jeg hader i fodbold så er det "taktikken er læst", det er ligesom det udtryk man hiver frem, når man ikke har andet. Helt tilbage fra Morten Olsen, da han ikke ville spille 4-4-2 med 2 rigtige angribere var det udtrykket journalister og pundits fandt frem.

Alle træneres taktik er relativ let at læse, men spørgsmålet er om man kan stoppe det, hvis det fungerer. Det har det så kun gjort i korte perioder for Ange i hans Tottenham tid og noget har Ange endda ændret taktisk på holdet, som vi også så det mod Frankfurt.

Når alt det er sagt så er jeg også meget i tvivl om vi skal fortsætte med Ange uanset hvordan det ender i Europal eague. Om han virkelig kan hive holdet op igen for den nuværende placering i ligaen er langt fra hvad der er acceptabelt - nærmest så dårlig det kan lade sig gøre med den trup.

Det der fungerede godt i Frankfurt kampen var at de to bedste centerforsvarer var tilbage og de nærmer sig topform og så supplerer de hinanden rigtig godt, men også at en Udogie er tilbage og spiller på det niveau vi så sidste sæson. Porro har udviklet sig en del defensivt og er stadig farlig fremad banen. Årsagen for deres form fremgang er at de nu bliver afløst og har fået konkurrence af en velspillende Spence. De er fysisk ovenpå igen fordi de bliver afløst når de er halvskadet og ude af form.

Midtbanen fungerer bedre nu med Bergvall og Bentancur som begge har både det tekniske og fysiske på plads. Spørgsmålet bliver om Kulusevski skal ind og afløse Maddison eller vi rykker Kulusevski op på højrekanten.

Angrebet halter stadig noget, der er ingen af angriberne der helt har ramt storformen. Ligesom med backsene, så kan det hjælpe Solanke at Richarlison er på vej tilbage, så han også kan spares lidt ind i mellem for han arbejder stenhårdt i hver kamp. Sonny er også nærmest blevet misbrugt med alt for meget spilletid. Tel, Odobert og Moore er fremtiden og de viser klasse i momenter, men mangler deres endelige gennembrud. Primært af gode grunde som at Tel er helt ny, Moore er 17 år og Odobert har været skadet det meste af sæsonen. Johnson har leveret slutproduktet, det er indiskutabelt uanset om man bryder sig om hans stil eller ej.
Keane10:

PRÆCIS!!! Alle ved hvordan Nicolai Jakobsen spiller med det danske håndboldlandshold men der er ingen der er gode nok til at stoppe det. Man kan sige det samme om Pep. Det er præcis det samme Postecoglou vil hvilket han har sagt fra starten. Man bliver ikke bare et tophold ud af det blå bare fordi vi fans kræver det - og helst i går.
Som før nævnt synes jeg at kritikken af Postecoglou har været og stadig er temmlig unuanceret og ofte baseret på uvidenhed.

I øvrigt faldt jeg over dette:

"Scott Munn forventes at forlade Tottenham efter to år som klubbens chief football officer. Den 51-årige australier får delvist skylden for klubbens skadesproblemer i denne sæson."

Indkast.dk har angiveligt fundet det hos Daily Mail, men jeg kunne ikke finde artiklen på DMs rodebutik af en hjemmeside. Om der er hold i rygtet har jeg ingen anelse om...
Drop nu VAR!!! Spursfan siden den første fodboldkamp jeg så i start 80'erne.
Fine betragtninger, fan100.

Meget enig i det meste af det, men er dog også lidt med på den gelej, der tror at Ange er mere eller mindre nødt til at vinde Europa League, for at han kan få lov til at fortsætte.

For at det nogensinde kan blive rigtig godt, er han i hvert fald afhængig af, at spillerne stadigvæk tror på projektet, og der tror jeg måske man er et et sted lige nu, hvor der er nogle der så småt er begyndt at tvivle. Og tipper det over og bliver den dominerende stemning, kan det hurtigt blive meget svært at få vendt igen.

Så selvom det selvfølgelig er fornuftigt at have det lange lys på, er man også nødt til hele tiden at have en fornemmelse af, at man har et fundament at bygge på, og at der er fremskridt at spore. Der er bump på vejen, men de må bare ikke blive for store, og det er selvfølgelig her man bevæger sig på grænsen lige nu, når man tænker på, hvor forfærdelig en PL-sæson I har haft, resultatmæssigt, men også spillemæssigt. Der er nogenlunde legitime undskyldninger herfor, men det er jo ikke altid, at det er helt nok.

Og derfor tror jeg det kan være ret essentielt, at man får sig en markant succesoplevelse til at gå på sommerferie på, så man kan få kickstartet projektet igen og gå ind til næste sæson med en god portion optimisme.

Der skal være nogle tegn på forbedring hen mod sæsonafslutningen, meget gerne spillemæssigt, men kan man redde et EL-trofæ over målstregen, vil det jo i sig selv redde sæsonen (da det også kvalificerer jer til CL), så det skal man selvfølgelig bare satse benhårdt på nu, og så sylte alt hvad der hedder PL, eller maksimalt gøre det til en slags forberedelse til de resterende EL-kampe.

Hvis der er et udtryk jeg hader i fodbold så er det "taktikken er læst", det er ligesom det udtryk man hiver frem, når man ikke har andet. Helt tilbage fra Morten Olsen, da han ikke ville spille 4-4-2 med 2 rigtige angribere var det udtrykket journalister og pundits fandt frem.


Det her bliver jeg altså også nødt til lige at kreditere, for det er sgu også et af de udtryk, der kan få mig til at krumme tæer... Når man forsøger at implementere en spilfilosofi i et hold, er det jo ikke fordi, at det er så genialt, at der er ingen andre der forstår, hvad der foregår. Næ, som du også siger, handler det jo ganske simpelt om at bygge et hold, der fungerer så godt sammen, at det bliver svært at stoppe, og det er jo også derfor de bedste hold sjældent koncentrerer sig om modstanderens taktik, fordi de ved at hvis bare de spiller op til deres bedste, så er der ikke ret meget de andre kan gøre.
Så lad mig omformulere.

Ange vil spille på en måde. Den måde er en af de mest fysisk belastende måder, samt kræver at man har spillerne til systemet.

Nicolai Jacobsen har verdens bedste spillere til rådighed. Det har Ange ikke og det får han heller aldrig i Spurs.

Derfor bliver man nødt til at tilpasse sig.

Nu har vi gennem hele sæsonen forsøgt at spille bolden ud bagfra. Det har lykkedes 10 gange men kostet mindst 25 gange i mod. Dette skyldes at spillerne simpelthen ikke er dygtige nok til det.

Så hvorfor fortsætte med det? De spillere vi har nu, lærer det aldrig.

Som subtophold i PL bliver man nødt til at justere. Når jeg siger at taktikken er læst, så er det ligeså meget ment med at modstanderne ved hvordan de skal straffe os. De ved vi vil spille bolden ud bagfra og de ved at de kan straffe os ved at presse os højt.

Havde vi haft en Ederson i målet, samt 4 dygtige boldspillende forsvarsspillere så havde det sikkert været fint, men virkeligheden er bare at taktikken er lagt op på et for højt niveau i forhold til vores spillere
Nu har vi gennem hele sæsonen forsøgt at spille bolden ud bagfra. Det har lykkedes 10 gange men kostet mindst 25 gange i mod. Dette skyldes at spillerne simpelthen ikke er dygtige nok til det


Det tror jeg faktisk ikke faktuelt er rigtigt.
Uden at have nogle tal på det, så vil mit bud være at vi har scoret oftere end det har kostet. Og vi har da 4 af de bedst boldspillende forsvarer som man kan forstille sig i Porro, Romero, VdV og Udogie (Spence for den sagsskyld). Måske burde vi gå lidt på kompromis når Dragusin spiller. Danso ser også ud til at magte det ud fra hvad vi har set indtil videre.

Vicario kan være lidt vild nogle gange, men slipper næsten altid heldigt fra det. Vil ikke falde ned af stolen hvis Vicario har færre "errors leading to goals" end Ederson. (Slog det lige op Vicario har 0. Ederson 9, det skal så understreges at Edersons er ved mange flere kampe.)

Ved godt at taktiske dinosaurer som Peter Kjær raser over det kamp efter kamp, men det er med god grund at de fleste moderne trænere vil spille sig ud fra forsvaret.
Annonce