Redigerettirs 29. apr 2025
Det er en god, valid pointe, flashp, at det nok er betydeligt nemmere at vinde på den her måde, hvis man er Celtic i Skotland eller Manchester City i England. Men uanset hvad, er det bare svært for alle hold at bryde Peps PL-dominans, og ret beset, er det jo kun ét hold, der har formået at gøre det indtil videre, og det er (Klopps) Liverpool. Og måden Klopp gjorde det på (og Arne for den sags skyld) taler jo også ret meget for den pointe du kommer med, nemlig at det også kræver en portion pragmatisme, for at komme helt til tops.
Men mindre end en PL-titel kan vel også gøre det for nuværende? En EL-titel kunne jo også være et godt skridt på vejen, i hvert fald for at få brudt den psykologiske titel-forbandelse som fan100 også er inde på. For os skulle der jo også lige et Champions League-trofæ til (husker I nok) for at komme det sidste stykke over stregen i PL.
Og hvad er 5-års målsætningen for Spurs overhovedet? Mesterskab eller titelkandidater? Selvfølgelig vil man gerne være mestre, hvis man også er titelkandidater, men målsætningen er vel først og fremmest at få jer tilbage det sted, hvor jeres gode venner fra Arsenal er lige nu, hvor man i det mindste kan tro på, at det kan lade sig gøre?
For mig at se, er der ikke noget definitivt afklaret om Ange endnu. Uanset hvad, bliver det svært at komme tilbage til toppen, fordi konkurrencesituationen er temmelig intens. Både helt i top og lige under. Det er ikke givet, at man umuligt kan komme tilbage til toppen med en spillestil som Ange´, selvom der er små indikationer på, at det også kræver en lille smule pragmatisme at tage den hele vejen. I indeværende sæson har der været nok undskyldende omstændigheder til at man ikke kan konkludere noget entydigt om jeres muligheder under Ange fremadrettet. Men en stor del af det er også ´psykologisk´. Derfor tror jeg også meget står og falder med, hvordan jeres sæson ender ud. Og der kan man jo prøve og opstille forskellige scenarier.
Ryger I ud til Bodø/Glimt, næsten uanset hvordan det så ellers tager sig ud, så hælder jeg kraftigt til at smide Ange på porten.
Kommer I til finalen og taber uheldigt til Bilbao/United, så hælder jeg nok også til at prøve noget andet, netop fordi I er et sted, hvor det er mere eller mindre nødvendigt med et psykologisk boost for at genoplive projektet.
Vinder I heldigt finalen hælder jeg til at beholde Ange, og det samme selvfølgelig, hvis man ligefrem skulle gå hen og vinde en overbevisende sejr.
Kunne være interessant at høre, hvad I tænker om det.