@Paz
Undskyld det lige har taget lidt tid at vende tilbage, men dit indlæg fra sidste uge fortjener selvfølgelig et svar.
Jeg er helt enig i, at Ange er en enormt dogmatisk træner. Hvis alle er med på hans måde at spille på, og man i øvrigt rammer dagen, så kan Spurs spille på et niveau, som jeg aldrig har set ellers.
Der er dog alt alt for langt mellem snapsene, og det har været svært at spore den helt store positive udvikling nærmest siden kamp 11 i sidste sæson.
Selvfølgelig har vi forbedret os på nogen punkter, eksempelvis defensive dødbolde, men andre issues er så dukket op.
Grundlæggende er mit take, at det er svært at se varig succes med Anges tilgang, hvis ikke han spiller-for-spiller har ligaens bedste hold. Dertil er den simpelthen for risikofyldt. Man skal være ganske effektive til at udnytte sine chancer (intet nyt under solen der), men vigtigst af alt skal man være langt over gennemsnittet i forhold til at minimere modstanderens chancer og mål imod. Det kræver en målmand og et (center)forsvar fra absolut øverste hylde. Det får Ange i sagens natur aldrig fuldt ud i Spurs.
Jeg finder i øvrigt ikke Aston Villa som et brugbart sammenligningsgrundlag, i min optik er Emery langt mere pragmatisk og fintunene taktisk end Ange.
I forhold til den høje linje siger du det meget godt selv med Barca - de er netop et tophold, som er rigtigt gode i boldomgangen, og derfor er det begrænset hvad modstanderen kan skabe af kontrachancer imod deres høje linje. Det er noget helt andet i Spurs når Bissouma for gud ved hvilken gang smider bolden væk som bagerste midtbanespiller imens backsene er stormet frem, og efterlader centerforsvaret alene i undertal mod modstanderens angribere.
Jeg tænker at dit held og lykke i aften er ligeså gældende her en uge efter ;)
Vi får i hvert fald brug for alt mulig held og lykke på kunstgræsbanen nord for polarcirklen.