Hvis man før sæsonen havde tilbudt mig at vi kunne ligge nummer 1 ved landskampspausen i oktober, havde jeg været meget mistroisk.
Nu er det ikke desto mindre virkelighed, og ikke bare fordi alle de andre tophold har været dårligt kørende, men faktisk fordi vi har været rigtigt rigtigt gode.
Ubesejret i PL med et snit på 2,5 point pr. kamp og 5/8 kampe på udebane inklusiv NLD er imponerende, uanset hvordan man vender og drejer det.
Der hvor vi klassisk har haft det svært har været på udebane mod de mere fysiske hold fra bunden af tabellen eller bare hold der står enormt dybt og satser på dødbolde. Det har vi også overvundet indtil videre, med sejren over Sheffield United på hjemmebane, og senest Luton på udebane en mand i undertal i mere end halvdelen af kampen.
Som jeg skrev for et par sider siden, mener jeg fortsat at de 3 kampe her efter Liverpool-kampen med Luton og Palace ude samt Fulham hjemme dem der vil vise, om vi skal tages seriøst i top-4 snakken. 7-9 point i de tre kampe, og så er det svært ikke at tage os seriøst.
Nu kommer vi til at mangle Bissouma i det opbyggende spil mod Fulham, og det vil helt sikkert hæmme vores chancer. PEH viste dog mod Luton, at han fortsat er en robust PL-spiller, også selvom han selvfølgelig tilbyder noget helt andet, end Bissouma. Forhåbentlig skulle både Johnson, Gil og Lo Celso også være helt klar efter landskampspausen, sådan at vi faktisk har nogle offensive muligheder fra bænken, hvis det ikke kører på dagen.