Redigerettirs 16. sep 14:46
@Paz
Nej, jeg mener at man aktivt gik efter at ramme Wham hvor de viste sig svage på dagen.
Herunder ved at udnytte deres (dårlige) organisering på hjørne. Noget som spillerne også selv var ude og udtale efter kampen, var et fokuspunkt for TF i pausen.
Der er næppe noget hold der nogensinde har gået aktivt efter at få så mange hjørnespark som muligt, oftere er mange hjørnespark et udtryk for at et hold presser på offensivt. Det gjorde sig gældende for os. Når det så kommer til rent faktisk at udnytte hjørnesparkene er det en ganske forfriskende ting som Spurs-fan at se, at der faktisk bliver/er blevet arbejdet med det.
Jeg synes i øvrigt, at du mangler lidt blik for omstændighederne.
Det kræver selvsagt ikke meget at være mere pragmatisk og marginalsøgende end Ange, men det er i sagens natur tillige forfriskende som Spurs-fan, efter en hel sæson hvor man hovedløst er løbet ind i kniven igen og igen i PL.
På samme vis skal det med i vurderingen af Slot, at der ikke var et andet hold der bare bragede derudaf og som man har skulle følge med, som med City under Klopp. Man kunne ganske sikkert køre PL hjem, og det har selvfølgelig haft en indvirkning på præstationerne, særligt mod slutningen af sæsonen.
EDIT: I øvrigt en altid spændende diskussion, om man foretrækker (dogmatiske) filosofi/system-managere, eller de mere pragmatiske af slagsen.
I min optik vil filosofi/system-managere have de bedste forudsætninger for at skabe et virkeligt dominerende hold i de klubber, der har tiltrækningskraften og de økonomiske muskler til at købe de allerbedste spillere på de specifikke positioner, som får systemet til at virke. Så kan man supplere op med spillere fra hylden under på nogen af de mindre kritiske positioner. Den største ulempe ved den tilgang er, at modstanderen ved præcis hvordan du spiller. Omvendt er de individuelle spillere tit så gode, at de vinder alligevel, og får det til at se flot og kontrolleret ud samtidig.
Pep, Ange og Amorim er vel eksempler på system-managere, på godt og ondt. Sidstnævnte mest på ondt.
På den anden fløj virker en mand som TF mere pragmatisk og omstillingsparat. Det betyder ikke at man spiller kedeligt eller defensiv fodbold, men fokus er ikke på et bestemt system eller filosofi, men snarere at optimere chancen for succes i hver kamp. SAF er vel også et godt eksempel på en pragmatisk og omstillingsparat manager, vel nok den bedste af slagsen nogensinde.
Personligt tror jeg at Spurs kommer længst med en type som TF, bl.a. allerede fordi man ikke kan hente de allerbedste spillere i verden til en system-manager.