I min optik vil filosofi/system-managere have de bedste forudsætninger for at skabe et virkeligt dominerende hold i de klubber, der har tiltrækningskraften og de økonomiske muskler til at købe de allerbedste spillere på de specifikke positioner, som får systemet til at virke. Så kan man supplere op med spillere fra hylden under på nogen af de mindre kritiske positioner. Den største ulempe ved den tilgang er, at modstanderen ved præcis hvordan du spiller. Omvendt er de individuelle spillere tit så gode, at de vinder alligevel, og får det til at se flot og kontrolleret ud samtidig.
Det er en udmærket observation. Og Tottenham ligger måske lidt i et grænseland i forhold til at tiltrække nogle af de bedste. Man ligger ikke i hvert fald ikke helt i top, så man skulle være ekstra gode til at scoute de spillere, der skulle passe til systemet. Den proces er United i gang med nu, kan man sige, og de har måske stadigvæk mere tiltrækningskraft end jer. Jeg synes stadigvæk det er for tidligt at bedømme Amorim og hans arbejde. Lige nu ser det ikke alt for godt ud på resultatsiden, men tror nu stadigvæk godt på at det kan lykkedes. Klopp, der vel også kan betragtes som en systemmanager, havde også vanskelige vilkår til at starte med, men fik langsomt bygget et konkurrencedygtigt hold, i løbet af 2-3 sæsoner.
Omvendt har jeg lidt svært ved at få øje på trænere, der overvejende er pragmatiske, have succes i længere tid. Ferguson er måske et udmærket eksempel, men det var også en anden tid.
Men nu må vi se. Bliver selvfølgelig spændende at se om TF kan lykkedes. Første mål må jo være at sikre sig Champions League (igen), og dertil er forudsætningerne jo ikke så ringe endda.