Redigeretfre 2. jan 14:58
@Tottenhamfan100 +
Ja, Brentford har været stærke på hjemmebane hele sæsonen og har gjort det svært for modstanderne at få noget med derfra.
Uafgjort er i sig selv et acceptabelt resultat, men når man vælger at stå i en lav blok og trække tiden, bliver det også nemmere at spille sig frem til netop et point.
Så tillad mig at holde igen med begejstringen.
Vi kommer hjem med en xG på 0,86.
9 afslutninger, 7 på mål. 1 hjørnespark. 0 store chancer skabt. Og et gult kort for tidsudtrækning.
Bournemouth mønstrede en xG på 2,73, 20 afslutninger og 15 hjørnespark på samme bane i lørdags. De taber 4-1, men det beviser, at man ikke behøver være Manchester City for skabe chancer på Brentfords hjemmebane.
Selv Leeds skabte mere for to uger siden. Dobbelt så mange skud på mål, tre hjørnespark, en xG på 1,52. Tager hjem med resultatet 1-1.
Selv Burnley havde en højere xG end os i deres udekamp i November.
Det her Tottenham hold løber ikke. Kan ikke sætte fire afleveringer sammen, kan ikke sætte spillet på midten, lykkes ikke med at udfordre på kanterne. Kan ikke slå en kontra, men slår gerne et hav af ligegyldige indlæg. Og forkæler os med lange indkast, der fører til … ingenting.
Ja, man skal kravle, før man kan gå. Men hvor længe skal man egentligt lade holdet kravle uden tegn på bedring. Vi har gjort det længe nok nu til, at nogen af jer påstår, at holdet ikke kan andet.
Vi kan godt blive enige om, at spillermaterialet ikke rækker til en top-5 placering eller whatever. Men ambitionensniveauet for, hvordan vi spiller bliver nødt til at være højere end Leeds og Sunderland. Så “syg” er patienten altså heller ikke.
Én ting er, at holdets identitet ikke matcher klubbens DNA. Fair nok, vi er i transit. Men her er jo ingen identitet at spore overhoved. Vi spiller ikke bare anti-fodbold. Vi spiller identitetsløs anti-fodbold. Uden nogen form for fleksibilitet …
I går starter Betinha-duoen endnu en gang. Med Gray foran dem. Nogle vil sige i mangel på andet. Andre vil sige i mangel på mod og opfindsomhed fra trænerens side.
Frank er en procestræner. Det giver mening at give ham tid. Han er dygtig til mandskabspleje, dygtig til at få det bedste ud af mennesker. For fanden, manden har læst sportspsykologi og har en kandidatuddannelse i coaching-baseret ledelse. Og virker som en alletiders fyr i det hele taget.
Han er på mange parametre et godt valg af træner med tanke på, hvor holdet er efter de bekendte op- og nedture de seneste år.
Han har det rette CV, enig. Men er ikke nødvendigvis den rette mand til opgaven. Her syv måneder senere er der meget lidt, der tyder på, at han skulle være det.
Edit:
Og med de ord går vi sikkert (og forhåbentligt!) ud og slagter Sunderland 3-0 på søndag. Eller skulle det lykkes ham at vende skuden spillemæssigt i løbet af foråret, vil jeg være den første til at indrømme, at jeg mistede modet for hurtigt. For jeg under ham at få succes. Lige så meget som jeg håber det for holdet.
Men jeg er lidt uenig i den her “syg patient”-retorik. Jeg synes den er overdreven. Der er dygtige spillere i truppen, og det er trænerens opgave at få dem til at præstere. Og det lykkes han ikke med, så længe han spiller med tre 6’ere, trækker tiden og satser på at score på indkast. Det er ikke den rette kur.
"... once more it's all about defeating our own demons. Always with the demons. Tottenham's greatest adversary is Tottenham."