Snak

Mere indhold efter annoncen
Uanset hvordan det går lige nu, så skal vi huske på at vi er blevet mega meget forstærket af:

Vicario, han har muligvis været bedste keeper indtil videre i denne sæson, i hvert fald deroppe af.

Porro var forrygende igen i dag, både offensiv og defensivt.

Van der Ven har vist sin klasse til trods for sin unge alder.

Udogie har været glimrende I alle kampe minus Chelsea.

Maddison har været stjernen over dem alle i offensiven.

Alt det er der ikke ændret på selvom vi har tabt to i træk og truppen er lidt presset lige nu.

Vi skal nok komme tilbage, det er der slet ikke tvivl om, selvom der sikkert er en fest i artikel tråden lige nu om "hvad sagde jeg". Jeg har slet ikke orket at læse med, hvilket jeg ret sjældent gør efterhånden.

City tabte også ude til Wolves og der var undskyldningen at de manglede Rodri og de Bruyne. Så kan vi også tillade os at tabe i dag under et langt værre scenarie.

*glemte sgu Johnson i rækken af forstærkninger, den ekstreme fart og målfarlighed skal også nok blive et godt våben for os.
Vi skal nok komme tilbage, det er der slet ikke tvivl om, selvom der sikkert er en fest i artikel tråden lige nu om "hvad sagde jeg"


Tjah, disse “hvad sagde jeg” typer er vel de samme der “forudså” at Spurs ville rykke ned i år ;)
Nederlaget i weekenden irriterer mig af helt andre grunde end nederlaget i mandags. Jeg så ikke kampen live, men kun extended highlights efterfølgende.

Ud fra dem virker det til, at vi taber, fordi de samme spillere laver de samme fejl igen og igen (jeg kigger særligt på Dier og Davies her). Det var en rigtig "Spursy" performance, hvor vi er klart næstbedst mod et hold som vi på papiret - på trods af 4 afvigelser fra vores bedste 11 - bør være overlegne. Det viser (desværre, men vel knap så overraskende), at det ligeså meget har været de rette spillere som det rette system og tilgang fra Ange, der har skabt resultaterne hidtil.

Irritationen vokser bare, når man fornemmer at vi kunne have trukket et (ufortjent) resultat hjem, hvis bare Ange ville udvise lidt mere pragmatisme mod slutningen. Hvis vi havde reduceret risikoen i vores spil mod slutningen af kampen, vil jeg vove at påstå, at vi ikke havde indkasseret. Wolves var blevet trætte på tidspunktet, efter at have banket på igen og igen med uforrettet sag, og vi havde endelig fået noget kontrol. Selvom 1-1 målet er flot, er det en direkte konsekvens af at vi smider bolden uprovokeret væk, og derefter er helt uorganiserede. Dier der header den ud over sidelinjen, og efterfølgende er ude af position, imens Davies som den eneste ikke holder en offsidelinje.

2-1 målet er om muligt endnu dummere, vi spiller krampagtigt forhastet, med ukoncentrerede fejlafleveringer, hvorved vi ender med et dumt frispark imod, og i stedet for at løbe med hjem, står bl.a. Højbjerg og Bentancur bare og brokker sig til dommeren.

Davies er helt blind for Lemina som løber i ryggen på ham, og Dier presser ikke op på ham. Resultatet bliver derefter.

De eneste 2-3 der leverer en godkendt præstation er vel Vicario, Bentancur og til dels Porro, som dog også er involveret negativt i Wolves´ mål. Son var fornærmende ringe, og Kulu fortsætter med at ligne en der har bly i støvlerne. Bissouma usynlig, hvilket han egentlig har været lige siden sit røde kort mod Luton. Sarr spiller vel også sin ringeste kamp i sæsonen.

Nu går man til landsholdspause med en rigtig ærgerlig følelse i kroppen, og med alt for lang tid til næste kamp. I det mindste får vi Udogie tilbage til den kamp, og med Bissouma ude med karantæne, må det betyde en start til Bentancur i den rolle.
Vi taber, desværre, fuldt fortjent, men at give Dier og Davies nogen som helst ære for nederlaget, er skudt HELT ved siden af. Vores midtbane var ligesom Son rædselsfuld og tog slet ikke presset af et helt nyt forsvar, Venstre side var også virkelig ringe og lige så meget top kvalitet Porro har på bolden, lige så stort et færdselsuheld er han defensiv. ALLE spillere skal dog have ros for en flot attitude stort set hele kampen, selvom spillet var meget ringe. Det virker i øvrigt vanvittigt at bringe Bentancur i disse fysiske kampe. Han er slet, slet, slet ikke i nærheden af at være i gear.
"I can't say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it's Tottenham" - now needs an update. Lads, it's Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Jeg syntes egentlig også Davies og Dier var ok og det største problem i kampen var på midtbanen. Når det er sagt så påvirker det helt sikkert hele holdet når de to centerforsvarer ikke passer til systemet.

Uanset en trups styrke, så vil du altid blive stærkt svækket hvis du er tvunget til at lave 3 ud af 4 ændringer i forsvarskæden fra den ene kamp til den anden. Det vil være et problem for ALLE hold - City inklusiv.

Men vi skal naturligvis ud og minimere den svækkelse ved at købe minimum en mere centerforsvarer og det kan vise at blive meget dyrt at sælge Sanchez efter deadline dag og efterlade truppen papirtynd på den position.

Udogie er åbenbart også skadet og det er derfor han ikke er i Italiens trup denne gang, så det gør ikke problemet mindre hvis han ikke bliver klar nu hvor hans karantæne er overstået.

Vi må fighte os til så mange point som muligt året ud, trods alle problemerne, men når det kommer til anden halvdel af sæsonen så skal vi nok se fordelen ved færre kampe og at Ange spillestil i højere og højere grad kommer ind på rygraden. Vi har allerede set gevinsten ved et genialt transfer vindue med lutter forstærkninger, bare tænk hvad det bliver til når de også er spillet sammen og kender systemet ud og ind.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg er enig med Jelle i at midtbanen (minus Bentancur) var langt under niveau. Tillige at Porro ikke er god nok defensivt, og at Son vel spiller sin absolut dårligste kamp i sæsonen.

Jeg er dog helt uenig i at spillerne skal roses for attituden (minus Vicario), i hvert fald udover de første 5 minutter. For mig var der alt for meget panik og for mange dårlige tilbageløb efter uprovokerede boldtab. Særligt eksemplificeret ved 2-1 målet.

Emerson fungerede ikke specielt godt i venstre side, lidt placeringsvanskeligheder og dårlige beslutninger i tacklingerne. Det gule kort han får i første halvleg kunne reelt have været gult nummer 2, da han kommer for sent lidt inden, også. Jeg kan dog forstå beslutningen om at spille ham på VB, mulighederne taget i betragtning.

Jeg mener dog også fortsat, at både Dier og Davies tager nogen mærkelige og forkerte valg i situationerne omkring scoringerne, helt fra Dier header den relativt upresset ud over sidelinjen inden 1-1 (med efterfølgende placeringsproblemer for hele forsvaret til følge) samt ved 2-1 hvor de i fællesskab lader Lemina stå fri imellem sig.

Jeg vil vove at påstå, at vi ikke havde lukket hverken 1-1 eller 2-1 ind med Romero og VdV i centerforsvaret.

Nu hvor Udogie formodentlig er tilbage mod Villa, håber jeg at vi starter med en backkæde der hedder Udogie-Davies-Emerson-Porro. Villa har nogen virkeligt hurtige offensive folk, og vi kan simpelthen ikke tåle at spille med to langsomme centerforsvarere i Dier og Davies, når vi insisterer på at stå så højt. At Davies starter foran Dier er alene fordi han er venstrebenet, og trods alt vender lidt hurtigere end supertankeren Dier.
Vi spillede en skidt kamp fra ende til anden og tabte derfor fortjent til Wolves, derfor har jeg personligt det svært med at hænge enkelte ud.

På X og engelske fora kan jeg selvfølgelig godt se at den sædvandlige flok har travlt med at give Højbjerg, Dier og Davies skylden for alt ondt som de plejer, det syntes jeg ikke er helt fair. Selvom jeg da sagtens kan se at de ikke passer perfekt til systemet og nok snart er fortid.

Personligt ville jeg nok være mere pragmatisk i mod Aston Villa og gå 3-5-2. Derved forstærker vi det stærkt svækkede centerforsvar og det kan man sagtens gøre uden at gå fuldstændig i Conte mode, hvis du spiller de rigtige typer.

For de første har vi langt bedre wingbacks end under Conte i Porro* og Udogie, samtidig kunne Kulusevski spille 10eren med Son og Johnson som angrebs makkerpar.

Dier og Davies er altid bedst i en 3 mands kæde og så kunne man supplere dem med enten unge Phillips eller Emerson som højre centerforsvarer.

*ved godt Porro nåede en måned eller to under Conte.
Ikke at jeg tror at der nogen sandsynlighed for at Ange går på kompromis med sin spillestil udfra hvad han altid siger.
Nej, og det er umiddelbart det eneste kritikpunkt jeg har i forhold til Ange indtil nu. Han er meget lidt pragmatisk og omstillingsparat, faktisk i en sådan grad at det i min optik skader holdet/vores mulige pointhøst.

Jeg har intet imod principper, og jeg ser også helst at vi konstant spiller som Ange gerne vil have os til, og som vi har gjort i langt hovedparten af kampene hidtil. Det er underholdende, og det er effektivt samtidig. Jeg savner dog at han er klar til at erkende når tingene ikke går vores vej, og omstille sig taktisk derefter.
Jeg så i et klip, at Son er blevet skadet i sin kamp for Sydkorea? Kan det bekræftes? Det var ikke lige det, vi havde brug for nu…
Halløj der... holder du også med Spurs? Vi to må være bedste venner?!
Annonce