Snak

Mere indhold efter annoncen
Crystal Palace har til tider spillet noget seværdig og hypereffektiv tjubangbold under Glasner, men jeg synes ikke, det smager af Tottenham. Jeg forstår godt man kan synes, at Glasner ville være et fornuftigt og pragmatisk valg, men fodboldromantikeren i mig synes, det er for langt fra “audere est facere” og den identitet, vi alle vil finde tilbage til igen.

Der er andre interessante muligheder. De Zerbi er ikke en af dem.

Jeg har ønsket mig Pochettino hjem lige siden han blev fyret. Jeg kan måske ærgre mig over, at vi ikke er i bedre stand inden hans retur, skulle han vende tilbage til sommer. At han lander i et gedigent kaos.

Omvendt har vi nogle talenter, der potentielt kan blomstre under ham, og man kan tænke, at Poch har goodwill nok blandt ledelse og fans til at få lov at bygge et projekt op fra bunden. Inklusiv en elendig første sæson (som vi nok må erkende er det mest realistiske scenarie - nedrykning eller ej).

Lad Lange om at spejde nogle spændende unge spillere, og hyr så en sportsdirektør, som tør sætte en streng kurs og holde sig til den i samarbejde med den nye træner. Og hold Vinai langt fra de sportslige beslutninger.
"... once more it's all about defeating our own demons. Always with the demons. Tottenham's greatest adversary is Tottenham."
men jeg er også fan af en 3-4-2-1. Tror dog flere har ret i at det ikke nødvendigvis vil modtages positivt af fanbasen, da den formation oftest ses som defensiv. Det behøver den dog ikke nødvendigvis at være


Det kommer fuldstændigt an på hvilke spillertyper man bygger den på, specielt på de to 10ere. Spiller du to 6ere med Kudus og Odobert foran, vil de løbe lidt bredere, men meget omstillingsbaseret. Men spiller du med Maddison og Kulusevski, og bruger wingbacks til bredden, vil den blive mere possessionbaseret. Hvis jeg husker ret brugte Poch til tider lignende koncepter, hvor han trak Dier ned mellem Alderweireld og Vertonghen, Eriksen ned i banen, og Dele/Son mere smalt. Men man skal naturligvis have wingbacks som Walker og Rose for at det vil fungere!

Sidder og bliver helt varm om hjertet af at tænke tilbage på disse tider…
Uden skader har vi en trup der er bygget perfekt til 3-4-2-1, hvis vi undgår nedrykning og kan holde på spillerne.

Viario

Romero, Vuskovic, VdV

Porro, Gray, Bergvall, Udogie

Kulusevski, Xavi

Solanke

*Så har du endda Maddison og Kudus at rotere med som 10ere.

Desværre tror jeg vi rykker ned, så det er er i sidste ende ligegyldigt. Men heldigvis kommer Poch hjem og redder os 😄
Du tror simpelthen at Xavi er foran Madders i starteren uden skader. Det lyder vildt i mine øre.
Xavi har ikke rigtig foldet noget ud endnu og han er et flop indtil videre.
Jeg tvivler ikke på Xavi´s talent og Maddison skal kæmpe sig tilbage fra en korsbåndsskade, så ja det er jeg ret overbevist om.

Spillere som Eriksen og Son var altså heller ikke hits fra dag 1. Og fra jeg har hørt om Xavi, så er han en mønster professionel og når man så samtidig har et åbenlyst bold talent, så plejer man at slå igennem før eller senere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Men du sagde uden skader, hehe.
Xavi har boldtalent, men hovedet er ikke med på PL-bold. Måske har han for stort et ansvar, nu hvor Madders og Kulu er væk. Håber og tror også han kan slå igennem i næste sæson, under en god manager.
Fair nok, fully fit så er Maddison en klassespiller.

Elsker ham som spiller type og hans karakter udenfor banen. Han er dog lidt ligesom Xavi en type der sjældent spiller godt i krise tider, hvilket han også fik kritik for sidste sæson her i tråden. Det var mest i Europa League han brillerede.

Det er virkeligheden ikke så usædvanligt for den type kreative spillere. Eriksen var lige sådan.

En fit Kulusevski kunne til gengæld gøre en verden til forskel, men det er ved at være forsent at tro på han når det i denne sæson.

Djed Spence er tilbage i træning til gengæld. Vigtigt at vi har endnu en spiller tilbage og med Romero tilbage fra karantæne også, så har vi 2 gode og erfarne spillere tilbage.
Meget enig med Keane10. De kreative spillere kommer ofte til at ligne humørspillere. Hvis holdet omkring dem ikke fungerer så fungerer de heller ikke selv.
Jeg har før nævnt at Tottenham i de sidste par sæsoner har været meget gode til at hente gode spillere der så daler i niveau hos os. Det er en "sygdom" som er en del af vores alt overskyggende problem: Mentaliteten/ kulturen i hele organisationen.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at Xavi er fantastisk - også i PL - hvis han spiller på et velfungerende hold og jeg synes at kritikken af ham har været en smule hård af førnævnte årsag. Han skal dog lade være med at hyle sådan op når han kommer ned at ligge berettiget eller uberettiget. Det klæder ingen.
Kritikken burde i mine øjne rettes mod Romero og VdV, men det emne er vidst uddebateret.

Lad os få overstået røvfulden i aften så vi kan holde fokus på ikke at tabe for stort til Liverpool i weekenden.

Denne sæson burde have lært os Tottenhamfans at det kan altid blive værre. Jeg har virkelig lyst til igen at citere Stens far fra Sten og Stoffer: "Doing something miserable builds character". Vi (fans) må da efterhånden være klar til en verdenskrig eller 2 med al den karakter vi har fået bygget 😉
Drop nu VAR!!! Spursfan siden den første fodboldkamp jeg så i start 80'erne.
Kinsky får chancen i aften i noget der ligner en 3-4-3:

Kinsky

Romero, Danso, VdV

Porro, Sarr, Gray, Djed

Muani, Richarlison, Tel.

En lidt mærkelig fornemmelse før hvad der burde være en kæmpe kamp for os. Men troen på succes er meget lille og vi har nok heller ikke brug for de ekstra kampe. På den anden side skal vi snart have noget succes for at få troen tilbage.
Man må give Tudor at han har nosser til at sætte Vicario af. Han sagde efter sidste kamp at skibet sejler og hvis ikke man har den rigtige indstilling så er man ikke med. Han har vist at han mener det.
Romero og VdV tilbage sammen med Spence og Porro burde på papiret give et stort defensivt boost, men man ved ikke helt med de 2 CB pt. Jeg aner intet om Atletico og tror egentlig "bare" at vi skal gå ud og spille vores spil - hvad det så end er - og håbe på at spillerne kan føle sig fri da det her ikke er PL og ikke er på hjemmebane.
Drop nu VAR!!! Spursfan siden den første fodboldkamp jeg så i start 80'erne.
Annonce