Snak

Mere indhold efter annoncen
Sarr med en ny kontrakt til 2030.
Både ham og Udogie nu med kontrakter der løber til 30. Vigtigt!
Er det officielt, Lezcano? Synes ikke, at jeg kan finde det nogen steder? :)
Vi er ikke gode til fodbold i Nordjylland
Jeg har set den flere steder, fra nogle der typisk har viden indefra, så ikke noget officielt meldt ud.
Dog skriver Sky det også her:

https://www.google.dk/amp/s/www.skysports.com/amp/football/news/11095/13040163/pape-matar-sarr-set-to-sign-new-six-year-deal-at-tottenham

Det bliver nok meldt ud en af de kommende dage
Spændende! Tak skal du have.
Vi er ikke gode til fodbold i Nordjylland
Godt nytår til jer alle, 2024 starter helt sikkert med mere optimisme end 2023 gjorde, i forhold til Spurs.

Som jeg skrev i artikeltråden om kampen, så er det stadig lidt vildt at vi vandt den kamp med 2 mål, men en god keeper og Bournemouths manglende effektivitet gav en hjælpende hånd. Man skal dog huske at det var holdet med nok PL´s bedste formtabel vi mødte, uden nederlag i 7 kampe, hvilket også viste sig i deres spil. Ligesom med Everton er det sgu lidt irriterende at vi så ofte løber ind i et ellers ordinært hold når de er i fremragende form.

En del af Bournemouths chancer kom dog som direkte konsekvens af hvor meget mere skrøbelige vi er defensivt når både Romero og VdV er ude, Emerson er flere gange ved at spille sig i problemer, og hans positionering så også tvivlsom ud. Da Sarr måtte gå ud blev hele højresiden med Emerson og Porro langt mere udsat, fordi Skipp slet ikke bakker op på samme måde. Endnu en ringe præstation fra ham i øvrigt, hvordan han kan komme på banen før Højbjerg er mig en gåde. Skipp må vel være nede som 6-7. valg til midtbanen, når alle er fit (selvom det nok aldrig sker).

Richarlison fortsætter med at undre og begejstre i lige store mængder, chancen han sender forbi i starten af 2. halvleg er jo gigantisk. Til gengæld virker det til at ham og Johnson er gode til at finde hinanden, 3-0 målet var jo nærmest en kopi af 2-0 målet mod Everton.

Son burde som minimum have lavet et mål mere, det er også lidt spøjst at han scorer på vel nok den sværeste af sine mange chancer. Fremragende assist af Lo Celso også, han spillede generelt (endnu) en god kamp.

Dagens allerbedste nyhed må dog være at se Bentancur i startopstillingen, jeg havde tidligst troet vi ville få ham at se i februar eller sådan noget. Han var tydeligvis lidt rusten, men det er guld værd at have ham tilbage allerede, særligt når vi kommer til at undvære både Bissouma og Sarr i den næste måned. Heldigvis har vi kun 2 PL-kampe i januar, hvoraf den ene ligger den 30. januar, så i princippet er det vel muligt at både Maddison, VdV og Romero starter i den kamp. Det vil virkelig være tiltrængt at få dem tilbage.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ligesom med Everton er det sgu lidt irriterende at vi så ofte løber ind i et ellers ordinært hold når de er i fremragende form.

Øhh... hvorfor det? Det må vel, alt andet lige, være Spurs´ fortjeneste at de fremstår ordinære? :)
Halløj der... holder du også med Spurs? Vi to må være bedste venner?!
Jeg synes nu hverken Everton eller Bournemouth fremstod ordinære, vi kunne ligeså godt have tabt point i de kampe. Og det er netop pointen - vi render ind i begge hold imens de er i den bedste form de har været i hele sæsonen.
Bournemouth spillede rigtig godt i går og Tottenham var godt pressede i længere perioder og det var tydeligt at Bournemouth kom fulde af selvtillid og at de har en træner der tør lade dem spille fodbold.

Når det er sagt så tilfaldt nærmest alle de store chancer Spurs og Bournemouth havde ikke umiddelbart det man vil kalde en "100% chance". Dem havde Spurs adskillige af både til Son, Richarlison og Gil udover dem der gik i mål og den samlede xG var også i klar Spurs favør.

Håber vi snart får et Tottenham hold at se med Romero og VdV i forsvaret og en midtbane bestående af Bissouma, Bentancur og Maddison. Hvem ved hvad det så kan blive til når vi mere end har holdt trit med toppen og faktisk også hentet ind igennem et så udfordrende december.
Enig i det meste Keane, men for mig har Bissouma spillet sig ud af idealopstillingen siden det idiotiske røde mod Luton.

Med alle fit ville det være Bentancur, Sarr og Maddison for mig, i hhv. 6’er, 8’er og 10’er rollen.

Sarr er umiddelbart også den eneste spiller vi har med motoren til at deltage i alle faser. Han tegner til at blive en fremragende 8’er.
Det bliver det smukke ved den midtbane at ingen kan vide sig sikker. Der er nærmest frit valg mellem Bentancur, Bissouma, Maddison, Sarr og Lo Celso uden kvaliteten falder. Kulusevski kan endda også uden problemer dække 10eren og køber vi Gallagher som nogle rygter siger, så er der virkelig konkurrence.

Tænk sig at for bare to måneder siden, så var påstanden i de fleste Spurs relaterede tråde at Tottenham ingenting havde hvis Maddison blev skadet, men både Kulusevski og Lo Celso har vist høj klasse på 10eren i hans fravær.
Annonce