Kan læse mig til på diverse forums, at der er mange, der går ud fra, at I stiller med B-holdet i denne kamp, sådan at I kan være 100 % fit til søndagens kamp mod Aston Villa.
Samtidig kan jeg læse mig til, at jeres seneste europæiske succes ligger næsten lige så langt tilbage som det seneste mesterskab.
Men PL fylder naturligvis mere - det er klart, men så meget mere, at man vil gå alt ind på at hente Leicesters 5 points forspring på bekostning af at forsøge at vinde en titel, hvor man kan afgøre det selv?
Europa League-titlen er den eneste, der ikke pryder Dortmunds pokalskab, og Tuchel ahr længe udtalt, at man sætter alt ind for at vinde den. Man sparede et par profiler i gruppefasen efter, at man havde kvalificeret sig til slutspillet, men mod Porto tog man ingen chancer. Så I kan forvente A-holdet med ganske få rotationer, der kan være grundet i de seneste kampes form - herunder måske Reus, der bliver tager ud til fordel for Ramos, og så spiller Aubameyang ude på fløjen. Derudover bliver det småt med reserver på det hold - dem er der i det hele taget ganske få af, da Tuchel roterer i ét væk.
Ser personligt meget frem til kampen. Porto er også et europæisk, stort navn, men formen har manglet i denne del af sæsonen for dem, hvilket også kom til udtryk i en trænerfyring som noget af det første i 2016. Her er I et helt andet match. Det var seneste i gruppespillet i sidste søsons CL, at vi blev målt mod et PL-hold, men det var i en anden form, med en anden træner og en anden spillestil.
Så jeg ser virkelig frem til torsdagens kamp - hvordan er stemningen i Spurs-lejren? Er vi et nogenlunde stort hold i en ligegyldig europæisk turnering - eller tager man opgaven seriøst?
https://www.youtube.com/watch?v=a5odfrF_m9o