Redigeretons 30. jun 2021
Tillykke med Nuno (såfremt det som forventet bliver officielt). Vil da gøre at jeg personligt vil følge jer lidt ekstra den kommende sæson.
Helt enig i at det ikke er det mest sexede valg. Ret beset kan det ligne en Mourinho v2, uden evnerne til at vinde titler.
Omvendt er jeg nysgerrig på hvad Nuno kan præstere, med bedre materiale hos jer end hos os.
Sidste sæson står jo stærkest for mange, men det skal med i det regnestykke, at vi hos Wolves havde voldsomt mange skader, og at ikke mindst tabet af Raul ramte hårdt, ligesom man heller ikke erstattede Jota. Læg dertil at der var tydeligt træthedstegn i kølvandet på marathonsæson sæsonen inden, og stort set ingen pause mellem de to sæsoner, pga EL deltagelse.
De to sæsoner før det, spillede vi en del bedre, men havde det som bekendt absolut bedst med at stå dybt og spille på kontra. Der leverede vi så til gengæld ofte noget af det bedste bold de fleste fans, inklusive jeg selv har set Wolves spille. (Det siger måske ikke meget, men kedeligt var det bestemt ikke)
Nunos problem, selv i Championship, var at bryde hold ned der stod dybt. Det gik jo så ofte alligevel pga. kvalitetsforskellen oppe foran hos os og fordi holdet, som det udviklede sig fandt flere løsninger, noget Nuno selvfølgelig også skal have kredit for.
I PL har succesen dog primært været bygget på den gode defensiv og kontrabolden, mens det fortsat har været en udfordring at udvikle holdet til et mere offensivt spillende hold. Et pludselig skifte til 4231 i forrige sæson, i et forsøg på at være mere offensiv, var ganske skidt, for man lukkede mål ind på stribe. Det var også ret nyt at se Nuno på den måde ryste på hånden, og begynde at skifte taktik fra den ene dag den anden, og famle meget i forhold til opstilling. For de første 3 år, har ét kendetegn ved ham været roen, stærk bevidsthed om hvordan vi skulle spille, og få ændringer. Det betyder så også, at han indimellem var for længe om at ændre noget.
Overordnet står dog tilbage, at vi i hovedparten af hans tid spillede glimrende fodbold. Ikke ultraoffensiv, men ikke kedeligt. Hans mandskabsbehandling var helt i top og jeg noterede mig f.eks aldrig at han talte en spiller ned i pressen. Derudover er listen med individuelle spillere, som han forbedrede markant, er ret lang. Derudover er han også bare en super sympatisk mand, der bondede godt med fansene og byen og donerede 250.000 pund af egen lomme til nødhjælp til byens fattige under Coronakrisen.
Alt i alt forstår jeg godt skuffelsen og en anelse bekymring hos jer, og andre Spurs fans. Jeg ville nok have troet at I kunne tiltrække større navn, eller en med en mere offensiv spillestil.
Omvendt kan det ende med at gå rigtig godt, for I får en manager der ved hvordan man får det bedste ud af spillerne, kan motivere dem og som gerne vil spille god fodbold. Han er bare først og fremmest pragmatiker og starter med at bygge holdet op nedefra, inden han slipper tøjlerne.
Men held og lykke med ham (Hvis og så vidt, det gøres officielt).