Snak

Mere indhold efter annoncen
Vores store problem er de over 100 mio pund brugt på Ndombele og Lo Celso, det har kostet os dyrt på det tekniske og kreative niveau og de var købt ind før Paratici.

At begynde at skælde ud på en sportsdirektør, der ikke engang er færdig med sit andet vindue er med al respekt tåbeligt i mine øjne.

Markanday til Blackburn er det ikke det eneste talent der har forladt Spurs i Paratici´s tid? Og han blev tilbudt en ny kontrakt, men valgte noget andet og man kan jo ikke tvinge folk.

Vi er da enige om at der skal erfarne spillere ind også og ikke bare unge talenter, men at kalde en ung spiller "et afdanket Everton talent" når du, som du selv skriver ikke kender ham, det syntes jeg er lidt underligt.

Jeg syntes bestemt vi skal tænke langsigtet også og bruge penge på spillere der ikke nødvendigvis forstærker os øjeblikkeligt. Verdensklasse spillere på 25 år har vi sjældent en chance for at købe, så skal vi have en ny Bale eller Modric så skal vi købe dem unge. Præcis som vi gjorde dengang og der tog det også et par år inden vi fik glæde af Bale og Modric var heller ikke god i sin første sæson.
Hvad du end må tænke om mine spørgsmål og dine egne betragtninger kunne ikke rage mig mindre. Men hvis du mener at man ikke kan skyde på en mand eller stille spørgsmål ved hans job efter 6 måneder og et utal af års erfaring andet steds siger nok mere om dig end selve spørgsmålet som du let og elegant er veget udenom men fred vær med det vi er og bliver nok aldrig enige og det er helt fint med mig.

Angående unge spillere der rykker op har det ikke ligefrem været prangende med Tanganga eller Winks, vil vove den påstand havde de ikke haft engelsk pas så var deres snor langt kortere men igen er vi nok uenige.
Det er lidt tidligt at bedømme Paratici, så langt er jeg enig med Keane.

Tilsyneladende er det dog grundet ham og hans viden om spillere i Italien, at vi har hentet Romero på den type aftale som vi har. Det får han plusser for, i min bog.

At vi ikke har hentet startere ind til førsteholdet her i januar siger lidt om hvilket niveau vores hold er på. Det er mere eller mindre umuligt at hente etablerede stjerner fra andre af de større klubber i januar. Bare se på hvor meget de andre top-6 hold har forstærket deres startopstilling her i vinduet. Det er blevet til hele 0 køb for dem.

De eneste transfers hvor det kunne give mening at være med til prisen, er Digne fra Everton og så måske Coutinho på lån. Til VWB har vi dog både Reguilon og Sess, og Coutinho virker ikke som en Conte-spiller.

At vi henter et par unge talenter i ny og næ får ikke mit pis i kog, nærmere tværtimod.

Først når Paratici har haft et par transfervinduer og har haft mulighed for at forme truppen, giver det mening at komme med en vurdering.
Er enig i, at man ikke kan bedømme Paratici ordentligt endnu. Tror vi skal vente til efter næste sommertransfer, før man kan vurdere hans indsats.

Indtil videre er Conte nok hans bedste rekruttering og Romero ser også god ud. Emerson Royal har jeg svært ved at se som en løsning på højre WB, så de £26 mio. kunne have været brugt bedre. Bryan Gil ser heller ikke ud til at kunne gå lige ind som starter, men han blev jo ligesom Emerson købt ind til Nuno.

Det bliver spændende at se, om Paratici kan finde spillere, som passer til Conte, og om Levy vil punge ud. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor længe Conte bliver hængende, hvis han ikke får spillere ind, som han kan bruge til at vinde.
Greaves4EVR
Lige omkring Conte og hans tidligere "smækken" med døren så er det jo ofte sket efter han vel føler han har leveret det han lovede (mesterskaber) men klubben måske ikke helt har levet op til de ting Conte blev lovet/mener han blev lovet. At Conte skulle smutte til sommer ser jeg ikke som en mulighed pga han ikke får/fik de spillere han mener han burde i dette transfervindue. Det er vel først til sommer man kan forvente Contes aftryk på truppen kan laves/ses. Især hvis der er hold i rygterne om han selv bad om mere tid til at danne sig et indtryk forud for dette transfervindue.
Men igen alt kan ske i fodbold og måske han får et bedre tilbud hvis han sikrer CL bold næste sæson og ikke føler han kan sætte det hold han mener han burde. Men igen en 3/4 sæson er godt nok ikke lang tid til at rykke noget ved den fastgroet trup han overtog samt en del spillere der vil ikke har vist noget prangende i de seneste 18 måneder under skiftende managers.

Så Antonio Cassano tidligere var ude og sige han tror Conte er træner i AC Milan i 2023. Om det er fordi han er ved at gøre en film om Conte klar/eller vil lave en film han skal promovere eller han blot ønsker at se ham i AC Milan det skal jeg ikke kloge mig på. Mener bare tidligere Cassano har været meget ude efter Conte så tænker ikke de ligefrem er på julekort eller fremtidsplaner over en flaske røde druer.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ Don Pedro

Første linie i dit første indlæg bad du selv om vores mening og jeg gav dig min.

Hvis du nu læser det igennem igen. Kan du så ikke selv se at dine eksempler er lidt let købte.

Jeg kunne have formuleret mig mere diplomatisk, men bliver sgu lidt provokeret af så let købte argumenter, som at købe en angriber eftertragtet i hele Europa efter en super sæson og med en billig købs klausul, samt at nedgøre en meget ung spiller du ikke kender.
Sjovt at I starter med at være i spil til at hente Vlahovic og ender med at hente vores 4-5. valg på midtbanen.

Bortset fra det, tror jeg Amrabat kan blive en kæmpe gevinst. Da vi hentede ham var det på baggrund af en super sæson i Verona, hvor han var en af ligaens bedste.
At han så kommer til os i en kaotisk tid med talrige udskiftninger på trænerbænken og dårlige præstationer, er ikke hans fejl. Se bare hvordan vi også fik ødelagt Pulgar, der også tidligere var en af de mest lovende midtbanespillere i serie a.
Forza Viola
Clinton N´Jie og N´Koudou brændte ikke ligefrem PL af med deres ankomst så min tvivl om yngre spillere fra Ligue 1 er ikke grebet ud af den blå luft.

Ang Julian Alvarez så mener jeg at Aston Villa, West Ham og Ajax var på klar til at handle i juni 21. Dem ville jeg mene Tottenham burde kunne måle sig med. Men at der efterfølgende er kommet større klubber med bud eftersom hans mål kvote steg jævnt henover efteråret er vel kun naturligt. Og er den sammenhæng jeg mener at de £12-14 mio han muligt kunne købes for i sommers ville være mere fornuftigt end endnu en ligue1 spiller til en høj pris set i forhold til hans stats.

Jeg står måske også alene om at Traore med de angiveligt £120k om ugen er voldsomt overbetalt men det ændrer ikke på det er min holdning. Så er det meget muligt Moses blev en succes i Contes system i Chelsea men det ændrer stadig ikke på jeg ikke har meget fidus til Traore. Men en handel trækker lidt ud ,mon ikke det løses 2 min i lukketid som så ofte før.

Fiorentinas midtbane reserve har jeg intet kendskab til så undlader at kommentere den evt handel yderligere og tænker mit.
@Don Pedro

Lige med det første at du er nervøs for unge franske spillere, der må det da være en fordel at han så er en afdanket Everton spiller der er vokset op i England ;-)

Resten er jeg som meget enig i.

@mjohnsen

Amrabat er et noget overraskende køb/lån for mig, men jeg kender så heller ikke Serie A som Paratici og Conte.

Tænker Vlahovic hele tiden var et alternativ hvis Kane rejste, selvom enkelte snakkede om et makkerpar, det virkede aldrig særligt realistisk.
Vlahovic har jeg aldrig troet på, det virkede usandsynligt at man ville kunne hente ham ind, når man har Kane som førstevalg. Juve virker også som en oplagt destination for ham.

Mht. Mohamed Cho er jeg også enig i at det virker som endnu et punt fra Ligue 1. Det har ikke givet nogen større succes indtil videre.

Amrabat har jeg intet som helst kendskab til, og den kommer også lidt ud af det blå. På lån med option er det dog forholdsvis risikofrit, så det er ikke det værste der kan ske. Jeg tror dog ikke det bliver til noget, hvis ikke vi får skilt os af med en midtbanespiller eller to, på leje eller permanent.

Traore har jeg på intet tidspunkt haft fidus til, han har simpelthen for lidt end product. Fantastisk dribler, men det fører jo aldrig til noget i praksis. Jeg tror på pengene kan bruges bedre. Hvis ikke nu, så til sommer.
Annonce