Puha, det er lang tid siden jeg synes man har set så hektisk en deadline day i januar.
Samlet set er jeg godt tilfreds med vores outs i vinduet, mens jeg er mere uimponeret over vores ins.
Bentancur har jeg ikke rigtig nogen fidus til, og jeg synes han minder alt for meget om Skipp og PEH. Jeg ved godt at kreativiteten på et Conte-hold ikke skal komme fra CM, men det kunne altså være rart med nogen boldspillere også, i stedet for kun krigere. Winks er jeg bare generelt træt af, også selvom han har steppet up under Conte.
Kulusevski kan muligvis tilføre noget vi mangler på de offensive pladser, men han imponerede ikke just i Juve. Han var dog god i Parma som meget ung, så måske er et skifte det han behøver. Han er imidlertid kun hentet på 18 måneders lån i første omgang, så det bliver muligt at se ham an.
I forhold til salg er det jo vanvittigt at de fleste Spursfans har siddet og håbet på, at vi kunne få afskibet Ndombele, Lo Celso og Alli. På papiret 3 af vores bedste kreative og offensive spillere.
Både Ndombele og Lo Celso har dog nøgternt set aldrig leveret det de blev købt til, og Conte er tilsyneladende ruthless hvis ikke arbejdsindsatsen er der. Det kan jeg sgu godt lide. Samtidig må det være nogen væsentlige lønposter, som sætter os godt op til sommerens vindue. Begge spillere er dog kun lån med option, så vi må krydse fingre for at de præsterer, så vi kan komme endeligt af med dem.
Som jeg skrev i artikeltråden, er det lidt ambivalent med salget af Alli, også selvom både han og klubben tilsyneladende har brug for at komme videre.
Allis og klubbens succes har i nogen grad været sammenhængende, siden Poch gav ham chancen i starten af 15/16 sæsonen. Han har dog helt åbenlyst "lost his way", og når nu 3(4) forskellige managere ikke kontinuerligt har kunne få det bedste ud af ham, så er en transfer det bedste.
Jeg vil dog aldrig glemme hans mål mod Palace, 2 mål mod Real Madrid på Wembley da vi vandt vores CL-gruppe foran dem, ydersidelobbet til 2-0 på Emirates i Kakao-cuppen, hans kække smil og ild i øjnene i de to første sæsoner under Poch. Den Alli vi så i 16/17 sæsonen var jo en 100 mio. £ spiller. Desværre er han tilsyneladende mere interesseret i at være på sociale medier, end at spille fodbold.
Gils lån havde jeg hellere set indenlands, men han er åbenlyst fortsat en der satses på til fremtiden. Det er jeg godt tilfreds med.
Prioriteterne til sommer må være en HWB, en VCB og en angriber. I nævnte rækkefølge.