Snak

Mere indhold efter annoncen
Planen må være at få 4-5 forstærkninger ind til sommer og bygge et nyt hold op.

Syntes faktisk vores 3 centerforsvarere var eneste lyspunkt i dag i hvert fald i de første 90 min. Derefter var der opløsning over hele banen.

Holder de fleste top trænere ikke ret meget fast på deres yndlings system? Det er da den sædvandlige kritik af Pep når City ryger ud CL at de kun har en spillestil og taktik. I længden er det nok kontinuiteten der bringer succesen og at man ikke tvivler i de dårlige tider.

Jeg holder fast på at et trænerskifte er det sidste Tottenham har brug for og at der en god grund til at skiftende trænere ikke kan få holdet til at spille og den grund er at spillerne er for dårlige.
Om jeres spillere er for dårlige skal jeg ikke kunne sige, men når man mod både Southampton, Wolves, Burnley og nu Boro stiller sig tilbage og lader modstanderen tage initiativet, og lader sig presse i bund, ja så er det klart at man øger sandsynligheden for at det går galt. Det er her at jeg ikke fatter Contes taktik. Var i kommet bagud også mod Man City og Leeds kunne det også være gået galt der.

For lige at få det på plads, Conte har rykket jer i forhold til Nuno, men alt andet havde også været mærkeligt. Til gengæld har han ikke fået jer ud af det dødvande som klubben har vadet rundt i siden det sidste halve år under Pochettino. Sammenfattende for den periode er at i ikke har spillet den form for fodbold som passer bedst til truppen, og som klubben selv ser som en del af dens DNA.
Vi overlader alt for meget initiativ selv til svagere modstandere, det er tydeligt for enhver og heller ikke noget man hører hverken Conte eller spillerne benægter, men desværre bliver vi ved med gentage fejlene i pressede situationer. Det handler helt sikkert om mere end bare niveau på spillerne, selvtillid, taktik og organisation er andre parametre, som kan tage lang tid at ændre.

Hvis jeg skal komme med mit bud på ændring af spillere:

Venstre centerforsvar: kan godt lide Ben Davies og vi skal beholde ham som trup spiller, men vi skal have en bedre spiller som første valg

Centerforsvar: Sanchez er ikke stabil nok så han skal også skiftes ud og Rodon kommer til at følge ham.

Højre wingback er den helt store akilleshæl og vi skal i virkeligheden have to nye spillere til den position. De skal have stærke offensive kvaliteter - gode wingbacks er alfa og omega for at Contes system skal fungere.

Central midtbane: vi skal have noget kreativitet og bevægelighed ind. En Bissouma type der kan noget af det hele. Har min tvivl om Højbjerg er mobil nok til systemet og han vil nok ikke være back up.

Vi skal have både Bergwijn og Lucas skiftet ud. Gil gør det fantastisk i Valencia har jeg læst, så han kan være løsningen på den ene position. Raphinha kunne være en drømme signing, en spiller der virkelig kan noget på egen hånd, men der er nok større fisk end os i spil til ham, men noget i samme boldgade.

Back up til Kane. Weghorst ved nedrykning til Burnley kunne være lidt en ny Llorente signing.

Så i alt skal sælges:
Rodon
Sanchez
Doherty
(Emerson)
(Højbjerg)
Lo Celso (udlejet)
Ndombele (udlejet)
Bergwijn
Lucas

Heldigvis gør vores udlejede spillere det godt, så vi har gode chancer for at sælge mange de listede spillere.
Conte er oplagt bedre end Nuno, men jeg synes alligevel, at det er interessant, hvor svært Conte har haft det med at implementere sin trebackkæde.

I starten af sæsonen tænkte jeg, at Nuno var helt væk ift. at spille med en firebackkæde, eftersom Spurs havde holdet til trebackkæden, og han tilmed selv han erfaring med den fra Wolves. Efterfølgende har selv Conte ikke kunnet få det til at fungere, og det peger alt andet lige på, at det ikke var så oplagt endda.

Backs er som Keane påpeger et problem i Spurs, og det har det egentlig været længe. Da Pochettinos hold var på sit højeste, havde Spurs ligaens vel nok bedste sæt backs i form af Walker og Rose. Det er mange år siden, men med undtagelse af Trippier og Reguilon i perioder, så har det været et svagt punkt. Her havde Contes Inter et helt andet drive med Perisic og specielt Hakimi, og det var nok for meget at forvente, at han kunne lave en Moses i Spurs.

Det er også et problem på midten, at holdet er uden kreativitet og ikke kan holde i et håndtag. Det er muligt at Contes Inter også spillede på kontra, men Brozovic og Barella har Spurs ingen brugbar pendant til. Ift. Pochs Spurs-hold er der heller ingen til at dominere på bolden som Eriksen og specielt Dembele. Det er for meget rugbrød og for lidt flair i disse tider.

Det er jo heller ikke, fordi man ikke har forsøgt. Jeg var jaloux, da Spurs fik Lo Celso og specielt Ndombele, ligesom jeg også troede, at Spurs havde trukket det længste strå ift. Emerson vs Tomiyasu. For Spurs er det desværre bare gået galt.

Det er imø. alt for tidligt at tænke på at skille sig af med Conte. Hverken resultaterne eller spillet er der pt., men jeg mener dog heller ikke, at materialet er bedre, end placeringen tilsiger (uden at der skal gå ´tøhø, man ligger som fortjent i den´.)
Omvendt rammer Conte muren, hvis han bliver ved på denne måde. Det er simpelthen for naivt.

Der har ikke været nogen tydelig leder på holdet efter skaden til Skippy. Kreativitet er helt væk og mange spillere pisser bolden væk. Denne gang var det Son der tabte bolden hele 24 gange! Imponerende i sig selv. Samtidig er der ingen konsekvenser for nogen af dem.

Angående formationen har vi ikke spillerne til et diamant-system. Holdet skriger på en type som Maddison fra Leicester, der kan tage over hvor Eriksen slap.

Vi er Englands Vejle, med alle de eksotiske og nytteløs transfers. Hvorfor ikke købe nogle solide navne i England til de samme penge? Nogen der tilmed kender engelsk fodbold og nemt kan gå ind på holdet.

En løsning kunne være at hive nogle af de gode ungdomsspillere op og give dem chancen.



Mere indhold efter annoncen
Annonce
Meget enig Målkongen, at vi skal købe flere britiske spillere. Ofte må det blive unge Championship spillere, for gør du det godt i Premier League og er engelsk så exploderer prisen.

Vi må formode at Paratici´s viden om the Championship har været ret begrænset, så det har han forhåbentlig sat sig mere ind i nu og Gold påstod at han var på plads til Nottingham Forrest - Leicester kampen i FA cuppen for at kigge på Djed Spence og Brennan Johnson. Vi var ret gode til at hente spillere der førhen med Bale, Walker og Alli som de bedste eksempler. (Alli var endda League 1)

Vores to januar indkøb er heldigvis gledet godt ind i truppen og Premier League. De har allerede spillet 90 minutter flere gang, hvor tit kan man sige det om Ndombele og Lo Celso selvom de var her i årevis.
Har lige set den nyeste Alisdair Gold video og han beskriver 99% hvad jeg føler omkring Middlesbrough kampen og vores form generelt, bare langt bedre formuleret

Opsumeret:
- hvordan kan vi forvente stabilitet på banen, når der absolut ingen er fra toppen/ledelsen.
- mangel på kvalitet i truppen tvinger os til at spille de bedste spiller eneste gang, selv når de lige er kommet tilbage fra skade (Son´s frygtelige præstation).
- mentalitets problemer i truppen (mangel på vindere)
- Emerson på ingen måde en wingback.
Jeg var ikke klar over, at ledelsen ikke var til stede. Er det Levy og Paratici, han henviser til? Levy har ellers været til stede under mange kampe, uden at det har hjulpet det mindste.

Det er rigtigt, at truppen er smal. 4 spillere ud og 2 ind i januar har ikke gjort bredden større. Og under Conte løber spillerne meget mere end under Nuno, så presset på fysikken bliver selvfølgelig større, og der kan være større behov for at kunne skifte ud.

Mentalitetsproblemer er der ingen tvivl om. Det er ikke godt at være spursy. Hvad er løsningen så? At købe ledertyper ind?

Emerson kan ikke udfylde wingback positionen. Men det er da også et stort problem, at der ikke findes midtbanespillere, der kan holde på bolden og skabe noget fremadrettet. Som det er nu, er Kane langt den dygtigste assistskaber på holdet, men han skulle jo også gerne være i den anden ende og score målene. PEH og Winks kommer aldrig til at udfylde pladsen som teknisk, kreativ midtbane.

Og så skal man på et tidspunkt også til at kigge på målmandsposten. Det er ikke det største problem lige nu, men der er ingen arvtager til Lloris. Hans præstationer svinger lidt. Han er dygtig på stregen, men jeg savner en målmand, der blander sig mere i feltet ved dødbolde og især en, der kan noget med fødderne. Når man gerne vil bygge op nedefra, giver det usikkerhed og dårligt flow, at målmanden er så usikker med fødderne som Lloris.
Greaves4EVR
Gold henviser til de mange trænerskift, når han taler om manglende stabilitet på banen skyldtes manglen på stabil ledelse og det falder i sidste ende tilbage på Levy.
Nu må vi se om drengene har fattet hvor vigtig en sejr er i aften mod Everton. Kun sejre tæller fra nu af.
Annonce