Flot sejr, men også på en billig baggrund, lidt ligesom mod Leeds.
Kane er virkelig fremragende i øjeblikket, han er både oppe og tilbage på banen og skaber hele tiden noget. Han ser også fit ud.
Kulu kan se lidt klodset og langsom ud i sine bevægelser, men han er virkelig god på bolden og dygtig til at skabe muligheder for sine medspillere.
Bentancur i stedet for Winks som CM gør en kæmpeforskel. Dejligt med en spiller, som kan holde på bolden og skabe ro og har blik for spillet fremadrettet.
Problemet med wingbacks består stadig, selvom der har været lidt fremskridt. Doherty så godt ud i går. Kan han fortsætte det spil? Sessegnon har haft nogle gode aktioner, men han taber bolden for let og ser ikke godt ud i forsvaret og kun delvis i angrebet. Jeg er mere til Reguilón på venstre wingback, synes han bringer mere fremadrettet.
PEH gjorde det godt mod Everton, men har været noget svingende i denne sæson. Han er noget udskældt på en del Spurs fora. Men han har en del kvaliteter og er en stor fighter. Måske kommer han til at ligge og kæmpe med Skipp om den ene CM plads ved siden af Bentancur, når Skipp kommer tilbage. Det er svært at vurdere om Skipp eller PEH er bedst på pladsen, selvom mange Spurs fans i England foretrækker Skipp, måske fordi han er en af deres egne fra akademiet.
Og Son, hvad sker der med ham i øjeblikket? Er han fysisk træt? Han er jo en vidunderlig spiller at have på holdet, men han virker lidt ufokuseret i øjeblikket og afslutter dårligere end han plejer.
Hvad skal vi forvente os på lørdag? Man aner ikke, hvilket Spurs hold, der møder op på Old Trafford, det er jo nærmest i bipolart hold, men der burde komme muligheder for kontraer, og Uniteds forsvar med Maguire ser ikke for solidt ud i øjeblikket, så vi håber på optur igen.
Greaves4EVR