Snak

Mere indhold efter annoncen
Helt enig Keane, i begge dine sidste indlæg.

Jelle er sur igen, men det synes jeg sgu ikke er fortjent i forhold til den måde vi greb kampen an på.

Forfriskende at vi endelig stiller den 3-5-2 som bl.a. fungerede super godt hjemme mod Liverpool i sidste sæson. Den ekstra mand på midten gjorde at vi havde langt mere kontrol med bolden, og vi kunne også starte vores pres meget højere. Det gav både mere seværdig fodbold, men også et indtryk af at vi var mere spilstyrende. Hvis nu bare vi også var startet i samme formation i NLD...

I forhold til kampen skal man bestemt ikke glemme at Brighton er et rigtig godt hold, de havde ikke tabt på hjemmebane siden marts måned, hvor vi slog dem 2-0.

Siden da har de bl.a. slået Arsenal, Manchester United og os, samt for nylig spillet 3-3 med Liverpool på Anfield.

At tage derfra med 3 point var således bestemt ikke givet på forhånd, så resultatmæssigt er der intet at klage over.

I forhold til formationsspørgsmålet så håber jeg særligt Conte bed mærke i hvor meget kontrol vi mistede da Richarlison kom ind i stedet for Bissouma. Det skyldes ikke kun at Richarlison åbenlyst er dåligere i det defensive, men nærmere hans position på banen. Den kontrol fik vi først rigtigt igen da Skipp erstattede Son og vi gik tilbage til en 5-mands midtbane.

Ifht. til Doherty er jeg også helt uenig med Jelle. Selvom han var rusten i dag så fungerer han bare så meget bedre end Emerson offensivt. Han manglede skarpheden i de afgørende situationer, men modsat Emerson så ender han rent faktisk i situationer hvor han kontinuerligt kan levere assists og mål.

Jeg synes tegnene i spillet var positive, og glæder mig til Frankfurt-kampen, hvor vi gerne skal fortsætte de spillemæssigt gode takter.
4 hjemmekampe af de næste 5. Håber vi får bygget mere på angrebsspillet og får nogle sejre i træk. Sonny, Doherty og Richarlison m.fl skal spilles varme. Håber snart Kulu og Lucas er med igen.

Frankfurt hjemme 12/10
Everton hjemme 15/10
Man United ude 19/10
Newcastle hjemme 23/10
Sporting hjemme 26/10
Vi har haft 3 svære udekampe på 8 dage og er kommet rimeligt igennem. Selvfølgelig altid ekstrem irriterende at tabe til Arsenal, men at udeholdet taber det opgør er ikke overraskende.

Fint med 3-5-2 men mod Everton syntes jeg vi skal tilbage til 3-4-3. Det blir for defensivt til en hjemmekamp mod Everton sålænge vi ikke har en ægte 10er til at spille centralt. Tydeligt at vi ikke var så farlige med bare 2 mand på toppen, selvom det gav mere kontrol på midtbanen.

Jeg så også en anden kamp end Jelle omkring Doherty, man så nogle virkelig gode løb på højre kanten og i kampform kunne han nemt have både scoret og lavet en assist efter den første halve time. Og så var han defensivt bag den den kamp afgørende blokering i 2 halvleg da Brighton for første og eneste gang var ved at til spille sig til en 100% chance.

Jeg er ikke for den Emerson bashing man har set flere steder efter Arsenal kampen, for han gør mange ting ganske godt og det er selvfølgelig derfor Conte spiller ham så meget, men i mine øjne er han bare ikke wingback og jeg tror aldrig han blir rigtig god til det. Doherty er bedre syntes jeg og det til trods for at han er en ret gennemsnitlig spiller.

Hvis Conte virkelig ikke tror på Spence, så må han lejes ud og så skal vi have en anden wingback ind i januar, da vores spil aldrig blir rigtig godt før vi har har wingbacks i begge sider der er farlige offensivt.
Kulu og Lucas er begge tilbage i træning. Lucas på bænken mod Frankfurt. Kulu er nok klar til Everton-kampen. Fedt med nogle flere offensive strenge at spille på.

Angående Doherty så har han fortjent at få chancen, da han kan noget mere offensivt. Før skaden var han fremragende. Håber også på minutter til Spence.
Man får noget for pengene som Tottenham fan, det skulle bare være spændende til sidst.

Men en underholdende kamp og vi fører gruppen, så ikke noget at klage over.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja, som der blev skrevet i artikeltråden for kampen er en sejr jo en sejr. Kampen var da også ganske underholdende og helt modsat af kampen i Tyskland.

To ting der irriterer mig er dog at det kræver et kæmpe fuck-up fra Dier for at sætte os i gang, samt at vi holdt op med at spille efter det røde kort. Der skulle vi have gået efter struben for at få tanket lidt selvtillid og målforskel. I stedet bliver det unødvendigt nervøst til sidst. Contes lidt vel optimistiske udskiftninger hjalp næppe heller på det.

To andre kritikpunkter er at vi går tilbage til 3-4-3 efter 3-5-2 virkede så godt i weekenden mod Brighton samt at jeg simpelthen er så dødtræt af pivelendige Emerson. Det bedste der kom ud af NLD er hans karantæne i PL.
Syntes nu også vi gik efter at lukke kampen og startede 2 halvleg med lyn og torden og skabte rigeligt med chancer til en 4-1 scoring og Frankfurt var så meget på hælene at de fik et rødt kort og var meget heldige med ikke at få to.

Først da vi begyndte at spare spillere gik vi i stå og jeg skal da indrømme at jeg umiddelbart syntes det var en god ide at spare spillere med det program der venter.

Og efter reduceringen bevarede vi da trods alt roen og gav kun et enkelt langskud væk og havde to kæmpe muligheder selv.

Så alt i alt mange positive elementer, selvom det var fjollet at det blev spændende til sidst.
Destiny Odogie, vores sommerkøb på leje i Udinese er kommet i fint selskab ved at være blandt de 20 sidste til prisen European Golden Boy 2022 sammen med spillere som Bellingham, Musiala, Gvardiol og Pedri.
Han spiller også godt for Udinese, så fuldt fortjent. Læste at han ikke har snakket med Conte endnu. Det håber jeg snart der bliver lavet om på.

Håber vi kan få slået hul tidligt på Everton og deres solide forsvar. Lampard har nok satset rigtig med at få styr på det først. Uanset skal vi have 3 point og helst en klar sejr, så vi kan spare lidt på kræfterne i anden halvleg (ligesom aldrig, hehe). COYS
Træls Kulusevski udgik fra træning igen, ham kunne vi godt bruge til at åbne hvad jeg forventer at være et meget kompakt Everton hold.

Richarlison skal dog nok være opsat i dag og når både Son og Kane er i form, så er vi svære at stoppe.
Annonce