Snak

Mere indhold efter annoncen
Enig i begge dele, Keane.

For Kane og Son (og Bentancur, PEH, Perisic og Romero for den sags skyld) håbede jeg med Spursbrillerne på, at de undgik skader, og røg ud så hurtigt som muligt så hvileperioden inden genopstarten af PL bliver så lang som mulig.

Nu er det kun halvdelen i form af Kane, Romero og Perisic der fortsat er med, med en god sandsynlighed for at de alle er hjemrejseklar efter næste kamp.

For Richarlison har jeg det lige modsat. Han har brug for at spille sig i form, få noget selvtillid og vise Conte hvordan han skal bruges mest effektivt. For Lloris gør det næppe nogen forskel hvor langt Frankrig kommer, i hvert fald fysisk.
På kortsigt vil det være godt at få Kane hjem hurtigst muligt, men jeg kan så godt unde ham den store titel vi formentlig aldrig kommer til at kunne give ham. England Captain for et verdensmester hold vil udødelig gøre ham mere end noget mesterskab for Bayern München kan gøre, så måske kan det endda øge sandsynligheden for forlængelse af kontrakten.

Så må vi give ham fri i et par uger efter VM og lade Richarlison ride på bølgen fra VM, han er ung og har ikke spillet ret meget inden VM, så han kan holde til det.
Bentancur er vist skadet i 3 uger, men har karantæne i første kamp alligevel, så måske er han klar til den næste.
Spanien er eksemplet på at teknisk possesion fodbold godt kan være drøn kedeligt. 100 bold berøringer inden de begynder at kunne overveje måske at komme til en afslutning. Dem kommer jeg ikke til at savne.
Jeg er sgu begyndt helt at savne Spurskampe igen, nu hvor der ikke er VM-kampe hver dag til at aflede opmærksomheden.

Vi udspillede så vidt jeg kan forstå Motherwell i træningskampen fredag, og vandt 4-0 med både Kulu, 2 x Doherty og Gil på tavlen. Uden at have set målene kan det kun være positivt for særligt Doherty og Gil at få scoret.

Doherty må således også være det oplagte valg som starter på HWB mod Brentford 2. juledag.

På den ene side er jeg glad for at Kane når at få 2 ugers pause inden PL-genstarten, men omvendt er jeg ked af at han skal korsfæstes i de britiske medier for det brændte straffespark. Forhåbentlig kan han anvende det som positiv motivation til resten af sæsonen med os.

Overordnet er det positivt at ingen af vores vigtige spillere har fået skader ved VM (indtil videre), og nu er kun Hugo, Perisic og Romero fortsat med. Son, Kane og Richarlison (og Kulu selvfølgelig) bør således være helt klar til 2. halvdel af sæsonen. Forhåbentlig kan det hive offensiven op på det niveau vi så fra marts og frem i sidste sæson.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Kan vi snakke mulige spændende transfers i januar-vinduet? Altså det er blot med tanke på de spillede VM-kampe, om der var nogle spillere I havde set jer lune på? (jeg drømmer bare uden jeg har sat mig ind i spillernes aktuelle aftale med klubben de spiller i)

Er imponeret over Kroatiens defensiv. Særligt højrebacken, Juranovic, var jeg imponeret over med de mange løb han tog fremad i banen med bolden. Umiddelbart ville jeg mene det ville være en klar opgradering ift. nuværende E. Royal.
Og så er der jo selvfølgelig Gvardiol, som nærmest må være eftertragtet i samtlige topklubber. Det kunne være fedt at have fået ham i sommervinduet, men nu glipper det nok.

Fra Brasilien er jeg kun interesseret i at vide om Paqueta er en offensiv midtbanespiller? For det ligner ikke han er det for Brasilien. Og hvis ikke han er det, tænker jeg ikke Spurs kan bruge ham, da vi jo egentlig godt kunne bruge noget offensivt på den sidste 1/3.

Derudover har jeg læst et rygte om at Spurs har kigget på en af de mange Kim´er fra Sydkorea? Er der hold i det rygte, anyone?

Men lad mig da høre jer andre, hvis I er friske? ;)
Halløj der... holder du også med Spurs? Vi to må være bedste venner?!
Jeg tænker ikke at VM hverken kan eller bør have den store indflydelse på hvem vi eventuelt går efter i januar.

I så fald er vi tilbage i den kaotiske og opportunistiske transferstrategi vi har set tidligere, hvor chancerne for at misse er væsentlig større end for at ramme plet.

I stedet bør vi forfølge lige præcis de spillere Conte gerne vil have, på samme vis som vi så ud til at gøre i sommers (Spence fraregnet).

Gvardiol ville være en drømmesigning, men der er større hajer i det farvand, desværre. Conte vil nok også allerhelst have Bastoni stadig, realistisk eller ej.

Paqueta bliver i øvrigt aldrig aktuel, han skiftede til West Ham i sommers, og har bestemt ikke imponeret i PL indtil videre.

Vi har tidligere kigget på Kim Min-Jae da han stadig var i Kina, men det tog er nok kørt nu, hvor han gør det rigtig fornuftigt for Napoli.

Jeg har faktisk ingen gode bud på hvem vi kan ende med at hente i januar, men på samme vis havde jeg heller aldrig overvejet hverken Bentancur eller Kulu på det her tidspunkt for et år siden.
På den ene side er jeg glad for at Kane når at få 2 ugers pause inden PL-genstarten, men omvendt er jeg ked af at han skal korsfæstes i de britiske medier for det brændte straffespark. Forhåbentlig kan han anvende det som positiv motivation til resten af sæsonen med os.

Men er han reelt blevet det? Jeg synes, jeg har læst ganske overbærende artikler det meste af vejen rundt.
Håber allermest på en højre wingback, især når/hvis Conte ikke tør satse på Spence. Emerson og Doherty er i hvert fald ikke fremtiden på den position.

Som 2. prioritet må være en kreativ og teknisk spiller. Vi så hvor voldsomt vi savnede Kulusevski da han var skadet.

Har set os være sat i forbindelse med Porro fra Sporting til wingbacken og han så da udmærket ud da vi spillede mod ham i Champions League. En mere VM oplagt spiller er Dumfries fra Inter og Holland.
@Merc

Mja, nogle steder er han i hvert fald.

Eksempelvis https://www.dailymail.co.uk/sport/football/article-11530197/Simon-Jordan-lays-Harry-Kane-penalty-miss-England-eliminated-France.html

Selvfølgelig var det ikke i en finale, så medierne har også haft resten af turneringen at skrive om i stedet for bare Kane, men de er notorisk svinske overfor landsholdsspillerne. Mediernes behandling af Sakas straffemiss mod Italien i EM-finalen som et andet eksempel.
Annonce