Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis Zaniolo kommer, hvor skal han så spille i Contes system? Han ser ud til at kunne spille i højre side af angrebet, men der fungerer Kulu jo ret godt, så er det på midtbanen i stedet for PEH eller Bentancur? Eller et lille systemskifte til 3-5-2, Son bidrager jo ikke med noget i øjeblikket.
+
Greaves4EVR
Vi skal væk fra den metalitet om en start 11er, det handler om hele truppen og helst 2 spillere til hver position.

Vi har haft et kæmpe problem så snart Kulusevski har været skadet med manglende kreativitet. Zaniolo kan måske også spille en 10er eller til venstre, måske en offensiv wingback som Conte ofte sætter Kulusevski på når vi er bagud til sidst i kampene.
Hvad værre er at Paratici pga Juventus skandalen har fået 30 mdrs karantæne fra fodbold.

I første omgang gælder det vist bare i Italien, men UEFA og FIFA kan gøre det internationalt.

Kendelsen vil helt sikkert blive anket, så det får næppe indflydelse i dette vindue.
Det er et stort rod i klubben pt.

Vi har en manager hvis kontrakt snart udløber. Vi har en sports direktør som meget vel kan få en lang karantæne. Der er sgu ikke noget at sige til at spillerne har svært ved at holde fokus.

Ligeledes er der sgu da ingen spillere som vil skifte til os når der er så mange uafklaret spørgsmål. Vil en Del Porto fx gerne til Spurs hvis Conte stopper til sommer eller før?
Meget problematisk med den nye udvikling med Paratici. Kan han overhovedet fungere som sportsdirektør, hvis han ikke kan arbejde i Italien? Det er jo fra Italien han henter mange af sine spillere.
Og så er der også gang i diskussionerne om Kanes fremtid igen. Vi må nok se frem til en periode med meget uro i klubben. Håber der dukker en troværdig langsigtet strategi frem på et tidspunkt.
Greaves4EVR
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Zaniolo er ikke en transfer jeg bliver imponeret over. Manden scorer i snit 3-4 mål om året, har haft 3 alvorlige skader som 23 årig. Formen er rigtig dårlig og han bliver jagtet af sine egne fans. Vi kan tilmed få ham til en overpris.

Vil hellere se Marcus Edwards og KWP tilbage i klubben. Begge kan stadig nå at blive store spillere og har udviklet sig meget siden de forlod os. Så sparer vi også en del med at få dem ind på holdet.
Hvis der bare er tale om Italien, så kan man sikkert sagtens arbejde sig udenom det ved at lade Levy eller Gretnat Steinson lave det officielle arbejde.

Sandsynligvis vil det blive internationalt og så går det ikke med at have Paratici i staben.

Dommen vil dog helt sikkert blive anket og meget ofte har man set hvordan endda meget hårde domme bliver til et rap over fingrene i stedet.
@Målkongen

Jeg har også visse betænkeligheder ved Zaniolo for han har en horribel skades historik og har bestemt ikke imponeret i Roma i denne sæson. Zaniolo har bare lagt nr 1 på både Conte og Paratici´s ønskeliste siden de kom til og når det kommer til Serie A, så skal jeg i hvert fald i tale dem i mod. For et år siden husker jeg også adskillige Juve fans grine af Kulusevski og Bentancur og de har været de to bedste køb i årevis.

Det kunne da være romantisk at få Kwp og Edwards hjem til klubben igen, men i mine øjne har de ikke niveau til toppen af PL. Kwp gør det fint i Southampton, men jeg kan ikke se ham gøre mere end det. Edwards minder lidt om Gil, en fin lille dribler men jeg tror ikke det er nok til Premier League.

Skulle vi hente et tidligere talent hjem så havde jeg mere fidus til Madueke, men ham hentede Chelsea i går.
moderator
Ifølge Di Marzio bliver der ikke forlænget med Conte. Det falder vel i god jord?
https://kortlink.dk/sudv
Jeg læser det lidt som om det er hans mening mere end noget han konkret ved, men det skal siges at di Marzio virker til at have tætte relationer til både Conte og Paratici.

Hvis det er tilfældet at den beslutning er taget, så mener jeg klart vi skal skifte med træner med det samme.

Poch tilbage 💪⚽
Annonce