Man må bare konstatere at den kendte talemåde med at en uge er lang tid i fodbold så absolut er gældende for os.
Fra en kanon holdpræstation mod City, hvor hele holdet forsvarede og pressede i forening, og de personlige fejl var få og primært skete knap så farlige steder på banen til en rædderlig holdindsats kombineret med at flere spillere vel har sæsonens dårligste individuelle kamp. Vi må simpelthen aldrig tabe med 3 mål til et middelmådigt hold som Leicester. Særligt ikke når vi starter med at komme foran.
De mål vi giver væk ved hhv. 1-1, 2-1 og 3-1 er forebyggelige mål, som et tophold bare ikke skal indkassere. Ved udligningen ser man igen at vi af en eller anden årsag konsekvent ikke dækker skytter på kanten af feltet som kan modtage andenbolde. Derudover stopper Perisic sit fremløb mod Mendy, og sætter sig i stedet ned (WTF?!?).
Ved 2-1 er det en håbløs aflevering fra bagkæden frem til ingen, som ender med en hurtig Leicester-kontra hvor en enkelt centerforsvarer bliver isoleret med 2 Leiceister-spillere.
3-1 er simpelthen komisk dårligt forsvarsspil af Dier, som for det første ligger 10-15 meter bag resten af forsvaret og dermed ophæver offsiden, for det andet slet ikke formår at gøre sig bred eller få dækket skuddet fra Iheanacho af. Det hjælper så heller intet, at Forster er tung som et ondt år, og slet ikke kan nå ned til hjørnerne, for den er jo ikke engang hårdt sparket. Det samme gør sig egentlig gældende ved 4-1 (hvor opdækningen på kanten af feltet er nærmest ikke eksisterende.
Porro var frygtelig defensivt, slet ikke afstemt med resten af holdet, og tager nogle forhastede beslutninger. Samtidig forsøger han simpelthen at drible ind foran eget felt, og mister den selvfølgelig. Tænk at man skulle sidde og savne Emerson...
Samtidig har Kulu en frygtelig kamp, og Son det samme. Hvis Son ellers havde sluppet bolden lidt tidligere, lå der i hvert fald et par gode skudmuligheder til Kane.
Derudover har vi så mistet vores bedste CM i Bentancur for resten af sæsonen, og når det så endelig ville give en chance til Bissouma, så er han selvfølgelig også skadet. Dertil Sessegnon, og det betyder at vi kun har defensivt suspekte Perisic til VWB.
Det tog så reelt kun 6 dage at skifte fra tro på en god sæsonafslutning til at være helt opgivende. Fedt...