Snak

Mere indhold efter annoncen
Vi behøver ikke engang at spille Porro for at blive bedre på højre wingback 🤣

Stor ros til Davies for assisten.
Desværre er det nok bare udtryk for det sædvandlige at der dømmes som vinden blæser lige den dag.

Ja, lige netop! Man får jo aldrig en forklaring fra dommerne hvorfor der ikke var straffe. Men den “hands” der var jo tydeligere end den vi fik i 1-0 sejren over Burnley sidste forår, bare for at sammenligne.

Men lækkert mål af forsvarsspillerne trods alt. Vores angribere er åbenbart uduelige.
Halløj der... holder du også med Spurs? Vi to må være bedste venner?!
En fed kamp der havde alle de elementer der gjorde at jeg faldt for Premier League fremfor La liga eller Serie A.

Mystisk at vores udtryk kan være så forskelligt uge for uge. Fantastiske mod City og West Ham og så elendig mod Leicester. Forhåbentlig kan vi gøre det tilsvarende hjemme mod AC Milan og Chelsea.
Dejlig kamp i går, og Spurs-rutschebanen fortsætter. For 2 uger siden startede jeg også ugen med et smil på læben efter City-kampen, for 1 uge siden var det helt modsat, og nu tilbage til den gode fornemmelse.

Udover at vi vinder, så føler man at vi var klart bedst. Vi turde komme frem og forsøge at skabe noget, også selvom vi som oftest er farligst i kontrafasen, men sådan er det vel for langt de fleste hold.

Friskt at posen blev rystet lidt på opstillingen, og jeg håber ikke kun at Davies på WB var for at dække op for Bowen, for jeg tager ham klart over Perisic for tiden. Lignede i øvrigt at Perisic aktivt gik efter at have karantæne i næste kamp, grimt at se på.

Hvis det er Porro der har haft den effekt på Emerson, så har han været alle pengene værd indtil videre 😉 Af de mange mulige udfald havde jeg ikke lige set Emerson på tavlen med Davies som assist. Fremragende stikning fra Højbjerg indledningsvis også.

Son er åbenbart bare bedst fra bænken i denne sæson. Selvom Richarlison ikke just imponerede, så håber jeg nærmest alene af den grund, at han også starter mod Chelsea.

Rice er jeg normalt meget imponeret over, men Skipp vandt klart slaget om midtbanen mod ham i går, og så med et gult kort i næsten 80 minutter. Hvis han er på vej tilbage til det niveau han viste i starten af sidste sæson (inden skaden), så har vi altså en solid CM-base med ham, Sarr og selvfølgelig Højbjerg, også selvom Bentancur og Bissouma er ude.

Hvis jeg skal imødekomme Conte-haterne lidt, så kunne det godt virke som om, at hans fysiske tilstedeværelse rent faktisk har en eller anden negativ indvirkning på spillerne. Måske de simpelthen bliver for bange for at begå fejl? Vi har i hvert fald underligt nok spillet langt mere offensivt frit i Stellinis to hjemmekampe. Og, surprise surprise, så er fejl ikke nær så bekostelige når de begås oppe omkring modstanderens felt, end omkring ens eget.

@Keane - min pointe omkring Poch holder jeg stadig fast i. Jeg er også villig til et væddemål - Han er væk igen inden der er gået 2 år fra hans genansættelse. Begrundelsen er også den samme - der er ikke den fornødne sammenhængende strategi hele vejen gennem klubben, og Levy er således ikke villig til at lave så massive ændringer i spillertruppen som der skal til, for at understøtte de forskellige træneres forskellige stile.
. Jeg er også villig til et væddemål - Han er væk igen inden der er gået 2 år fra hans genansættelse.

Man skal være idiot for at tage imod det væddemål for det er yderst sjældent en Tottenham manager holder længere under Levy og det er langt henad vejen min største anke mod Levy at tålmodigheden er så kort og stilen så svingende og uplanlagt.

Jeg kan ikke se hvorfor Poch skulle have større risiko for at fejle end så mange andre managers. Tværtimod syntes jeg spillertruppen nærmest ligger lige til hans højreben og derfor står jeg også uforstående overfor at du mener at der skal købes en næsten ny trup for at spille Poch presspil.

Kulusevski og Richarlison er perfekte til presspil og jeg er sikker på Kane også sagtens kan implementeres til det igen. Han blir trods alt kun 30 år om kort tid.

Bentancur, Skipp, Højbjerg og Sarr er alle meget løbe stærke og teknisk velfunderede. Der mangler dog en kreativ 10er ala Maddison og ham taler Stellini også positivt om, så sådan en type jagter vi nok uanset hvad.

Backs ser spændende ud og Emerson i en 4 backkæde tror jeg kan blive rigtig god og tilmed en offensiv back i Porro også. Den nye Odogie har en imponerende fysik og motor fra hvad jeg har set fra ham udover at han også er stærk offensiv. En Reguilon kunne måske gøre comeback under Poch. Offensive backs var nøgle positioner i Poch systemet og der har han meget at vælge i mellem og unge spillere at arbejde med.

Centerforsvaret skal forstærkes uanset hvad, men med en 4 backkæde og derved bare to centerforsvarere så kan man måske spare et enkelt indkøb der.

Målmand skal der kigges på uanset hvem der er manager.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Sikke et flot mål til 1-0. Højbjergs lange flade aflevering, var ren Laudrup/Kane og Davies slipper bolden helt perfekt til Royal, der scorer stensikkert.
Jeg kan se den igen og igen.

M.h.t. Pochettino vil jeg sige at han er den klart bedste Tottenham- træner i lang tid og jeg tror og håber han får lov at gøre arbejdet færdigt.
Jeg var virkelig skeptisk med Davies og Emerson på wingbacks, men de overraskede positivt generelt og særligt ved det flotte flotte mål. Davies er en mønster squad player der dækker flere positioner og stabile præstationer.


Højbjerg laver overraskende mange af den slags målskabende afleveringer, hans offensive evner er meget undervurderet.
Det sammen med mentalitet og udholdenhed, gør PEH til en bedre spiller end Declan Rice. Selvom Westham-spilleren normalt er meget solid defensivt.

Måske Tottenham skulle gå efter den gamle makker Ward Prowse, nu når Bentancur er ude så lang tid. JWP er for god til Southamton.

@Keane

Hvis du selv tror på at Poch er væk efter 2 år, så vil han vel også være (endnu) en flopansættelse?

Grunden til at jeg ikke ønsker Poch tilbage nu er paradoksalt nok, hvor høj pris jeg sætter på ham. Han er min absolutte favoritmanager i de årtier jeg har fulgt klubben efterhånden. Han fik indgydet fornyet håb, tro og ære i klubben igen, og det er på baggrund af meget af hans arbejde, at vi er i den situation vi er i nu.

Netop derfor vil jeg ikke "spilde" en genansættelse på det nuværende morads, hvor forudsætningerne for fornyet succes ikke er de bedste.

Helt grundlæggende skal der ikke være for mange af de spillere tilbage i truppen som var her, da Poch blev fyret første gang. Han har brug for at kunne arbejde med et nyt kuld, så der ikke eksisterer gamle regnskaber osv.

Jeg er i øvrigt også ganske uenig omkring spillertruppen, som sagt. Kane kommer aldrig (og skal absolut heller ikke) til at forsøge at spille som under Poch i starten. Det var det, som kostede ham gentagne ankelskader, og det vil være spild af hans fantastiske spidskompetencer.

Poch insisterede (på idiotisk vis) i at holde fast i en underlig diamantformation på midtbanen hele 2019, hvor vi som bekendt ikke vandt en PL-udekamp fra februar og frem. Der vil vi reelt have 5 spillere til den bagerste plads i Bentancur, Højbjerg, Bissouma, Sarr og Skipp, og ingen til den forreste plads.

I hans klassiske 4-2-3-1 vil vi vel trods kunne bruge 2 af de førnævnte som 6/8´ere, men under alle omstændigheder har vi reelt kun Kane der kan bruges på 10´eren. Levy vil sikkert bede ham om at reintegrere de to dyre indkøb fra 2019 i Lo Celso og Ndombele, da Villarreal og Napoli næppe ønsker at udnytte optionerne på dem.

Dog helt enig omkring centerforsvaret og målmandsposten, ligesom man bare må anerkende, at Poch er sublim til at arbejde med backs, og forbedre deres spil.
Hvis du selv tror på at Poch er væk efter 2 år, så vil han vel også være (endnu) en flopansættelse?

Jeg har fulgt fodbold så længe at jeg ved at der ikke findes garantier i fodbold - alle spillere og trænere kan floppe. Det var også derfor jeg reagerede på din 99% påstand.

Der er da enkelte fra det gamle slæng tilbage, men flere af dem er på vej ud så ser ikke det store problem der.

Jeg syntes som sagt der er en stor bred talent masse af unge spillere som passer perfekt til Poch bold. Om det var Pochs spillestil der gjorde Kane mere skadet.... tja det er svært at sige, det lyder lidt søgt i mine ører.

Men fair nok, enhver har sin mening og vi kan nok ikke koge ret meget mere Suppe på den høne 😀
Annonce