Nå, så blev Emery ramt af månedens manager forbandelsen. Næppe skidt for vores chancer i weekenden.
Efter et rigtigt flot run er det også gået lidt i stå i Villa. 2 mål i de sidste 4 kampe, og 0-1 nederlag i de sidste 2.
Jeg nærer ingen illusioner om en 4-0 sejr på Villa Park som i sidste sæson, men alligevel er jeg langt mere optimistisk omkring vores chancer end hvis kampen var spillet for 5 runder siden. Hvis vi fortsætter med den defensive soliditet vi så mod Palace og får lidt mere gang i det etablerede angrebsspil, så kan det godt blive en okay sæsonafslutning, og måske ligefrem EL-bold i næste sæson. Det ville isoleret set være en succes, situationen taget i betragtning.
Villa er i øvrigt et glimrende eksempel på, at det betyder rigtigt meget hvornår man møder et hold i løbet af sæsonen. Havde vi været i september hvor Villa sejlede rundt under Gerrard og der stadig var ganske positive vibes i Spurs, så havde man forestillet sig en sikker sejr. Der er mildest talt løbet en del vand gennem åen siden da.