Snak

Mere indhold efter annoncen
Som jeg læste der var det jer der trak sig fra Arne handlen da det kom frem han først var ledig med frikøbs klausul næste sæson så i skulle betale meget mere for ham.
Der ud over mange penge for hans team, læst hvis op omkring 200M+ det er jo også en slat.

Hvor efter i trak jer og han fik ny kontrakt.
❤️ Klubber: - Real Madrid (1994) - Chelsea (1993) - Raúl / M.Laudrup / I.Casillas / R.Carlos / S.Ramos / C.Ronaldo / C.Makélélé / F.Lampard / A.Cole / M.Essien / G.Zola / D.Drogba / N.Matic / J.Terry / B.Ivanovic / E.Hazard / N.Kante / P.Čech
@KO

Jeg tror ikke, han har underskrevet en ny kontrakt (endnu i hvert fald).

Men ja, hvis rygterne er sande (og det er jo blot rygter), så var det manglende vilje fra Spurs´ side ifht. at betale de 20 mio. £. Det virker ærlig talt tåbeligt, hvis sandt. 20 mio. £ er jo relativt småpenge for en klub med Spurs´ økonomi.
Det virker som lidt af et cirkus, men cirkus Spurs sælger helt sikkert også billetter hos medierne i øjeblikket - både hos frustrerede fans og skadefro af slagsen fra konkurrenter. Så der bliver helt sikkert spundet mere end, hvad der reelt er i det.

Interessespørgsmål om sportsdirektøren for jer der er tæt på klubben, håber det er okay.

Jeg ved ikke, hvem I havde som sportsdirektør eller om den interne struktur bare var anderledes da tingene var on-the-up under først Redknapp og sidenhen Poch. Men kan det repliceres med en klubkending? Render der nogen Tottenhamfolk rundt og viser noget talent for den stilling?

Her tænker jeg på vores eget setup på den anden side af andedammen. Guderne skal vide, at Edu har trådt i et par bananskræller, og i høj grad har meget at bevise særligt på salgsfronten endnu. Men han blev hentet som en der skulle vokse ind i rollen, og i en situation hvor kulturen i klubben sejlede, og man søgte at få noget af stoltheden og respekten for klubben tilbage på de indre linjer. Det er vel ikke helt ulig, hvad der er sket hos jer de sidste par år under Paratici? Der er endda ligheder mellem de ´åbne breve til ledelsen´, der er gået fra fanbase til ledelse med udgangspunkt i tab af værdier etc.
Arsenal. Lyngby. Tranmere. "Vi skal ikke tro, vi er så gode, som vi er."
Det har været sådan lidt op og ned. Levy har tit gerne ville have en "director of football" eller "sporting director" som kunne styre transfers og så en manager der bare tog sig af holdet.

Mens Redknapp var manager var der ingen sports direktør.
Før ham havde Damien Comolli haft rollen i en længere periode.

I perioden 2013-15 var Franco Baldini så teknisk direktør, hvilket var den samme rolle og indtil Paratici blev ansat har der så ikke været nogen sports/fodbold/teknisk direktør.

I stedet har det været managerne sammen med chef scout, levy og et par andre der har udgjort et transfer panel.
Næver forever.
@DF9

Selvfølgelig er det okay. Oprigtige debatindlæg er altid en velkomne, også (eller måske særligt) når det kommer fra rivalfans, hvor man automatisk har et filter på, som sorterer i de værste one-liners og throwaway comments.

Under Redknapp og Poch havde vi ikke deciderede sportsdirektører. Der var folk ansat til scouting osv., under Poch havde vi Paul Mitchell og senere Steve Hitchen som head of recruitment. Transfers blev håndteret af en transferkomité med deltagelse af bl.a. Poch, Levy, Mitchell/Hitchen og flere fra bestyrelsen.

Jeg har svært ved at pege på hvem det kunne være på ståede fod der kunne tage en sportsdirektørrolle. Grundlæggende vil jeg også hellere have en dygtig sportsdirektør, end en hvis primære salgspunkt er at have en historik med klubben, og allerhelst en sportsdirektør som man ved, kan arbejde sammen med den kommende manager.

Lidt af den samme diskussion går på Mason lige nu. Jeg er ikke i tvivl om at han nærer varme følelser for Spurs, men han har ikke vist at han skulle være et seriøst bud på en permanent manager endnu. Der mangler simpelthen for meget.

Jeg er egentlig også enig i at vores klubbers nyere historie på flere punkter er sammenfaldende, og først og fremmest må man rose jeres ledelse for at turde holde fast i det projekt man satte i gang med Edu og Arteta, på trods af at der har været hårde perioder undervejs. Det høster I frugterne af nu, og det bør være et eksempel til efterfølgelse for bl.a. os.

Vi har brug for at få ændret kulturen, og finde tilbage til vores DNA. Det lyder som en kliché, men det er uholdbart på længere sigt med managers hvis spillestil ikke harmonerer med klubbens grundværdier om underholdning og offensiv fodbold.

Personligt foretrækker jeg en balance hvor man afbalancerer det med resultaterne, men man må jo starte et sted.

Paratici ligner en skurk med Juve-sagerne in mente, men han skulle eftersigende have været rigtig god på de indre linjer, særligt i forhold til at omstrukturere akademi- og ungdomssetup´et. Hans managervalg har været knap så stor en succes.

Ifht. salg skal man i øvrigt have med, at det er enormt svært for alle klubberne i PL at sælge ud af overskudslageret, lønniveauet er nærmest umuligt at matche for andre end de største hold på kontinentet. Og de er sjældent interesserede i de spillere, klubberne gerne vil sælge. Det er således ikke et isoleret Edu problem, tænker jeg.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ange Postecoglu, Luis Enrique, Roberto De Zerbi, Ruben Amorim, Graham Potter og Marco Silva er de navne der florerer nu.

De Zerbi tvivler jeg på forlader Brighton allerede for han har gang i et spændende projekt og så er han næppe billigere end Slot, men ham vil jeg rigtig gerne have når det nu ikke blev de 3 andre (Poch, Nagelsmann eller Slot).

Ange får masser af ros for sit arbejde i Celtic, men for en så erfaren (gammel) træner har han nærmest ingen erfaring på højt niveau, da Celtic jobbet er klart det største han har haft og derfra og til Tottenham og Premier league er der endnu et kæmpe spring.

Luis Enrique syntes jeg i første omgang ikke var et match i forhold til profilen, men han spiller offensivt fodbold og har stor erfaring på allerhøjeste niveau, så nu bør han være i spil.

Ruben Amorim, jeg kender ham ikke super godt, så kan tage fejl, men syntes umiddelbart at han spiller den slags pragmatiske fodbold vi kommer fra med Nuno, Mourinho og Conte.

Graham Potter tror jeg personligt ikke på kan blive en succes, så lidt at jeg faktisk foretrækker Rodgers hvis det stod mellem de to. Men det er bare min personlige holdning som jeg ikke kan argumentere alverden for. Han gjorde jo et fint stykke arbejde i Brighton og spiller offensivt fodbold.

Marco Silva er jeg faktisk positiv overfor. Lidt ubemærket har han haft en glimrende sæson med Fulham og jeg var ret begejstret for ham i Watford og han gjorde det egentlig også godt i Everton selvom han blev fyret. Ingen har gjort det bedre bagefter.

Uanset hvem det bliver, så har jeg svært ved at se at det bliver en der begejstrer på samme måde som Poch, Nagelsmann eller Slot havde gjort det.

Har hele tiden været rimelig rolig omkring Kane situationen, men med det kaos der hersker nu, så forbereder jeg mig på en transfer request når sæsonen er forbi.

En klub der hverken kan finde ud af ansætte en træner eller en sportsdirektør uden at blive til grin i hele fodbold verdenen kan næppe holde på en af verdens bedste angribere.

For første gang i over 20 år sidder jeg og frygter en stor deroute.
Jeg er (surprise, surprise) mere eller mindre samme sted efterhånden, Keane.

Kun lidt nuancer adskiller os. Jeg tager således Potter over Rodgers anyday, også selvom jeg ville være bange for hvad fiaskoen i Chelsea har gjort ved ham. Han virker som typen der tager alting ind, og det har alt andet lige nok givet et alvorligt knæk i selvtilliden. Jeg tænker ikke vi har brug for en manager der har sit eget at slås med oveni, der er rigeligt at tage fat på i klubben.

Enrique er jeg dog ikke så begejstret for heller. Tror absolut ikke truppen passer til hans stil, og han virker ikke skide pragmatisk.

Jeg bliver mere og mere irriteret på Levy over Slot-fiaskoen for hver dag der går. Vi har helt åbenlyst brug for et skud ny energi og glæde, og det tror jeg helt klart Slot ville kunne have taget med sig fra den succesfulde sæson i Holland. Det er en egenskab i sig selv, som jeg synes vi skal vægte højt, at det er en træner der kan komme ind og skabe noget begejstring, ny energi og tro på tingene.

Jeg deler i øvrigt også din bekymring omkring Kane. Levy er igen ved at smide enorme værdier væk, fordi man ikke vil bruge 20 mio. £ på at købe Slot og team fri i Feyenoord...
Ifølge medierne handlede den manglende slot ansættelse ikke om penge.

Slot ville gerne selv blive. Både for at tage dem videre i CL, men også fordi deres sports direktør ikke ville tage til Spurs (han vil kun være i Holland)

Også igen, så skal vi huske at alt er rygter. Tvivler at vi henter manager inden har det sportslige setup på plads.

Så tror ikke der sker noget inden sports direktøren er inde
Nå, det var da trods alt en ordentlig afslutning på sæsonen men det manglende da også bare.
Næver forever.
Kampens højdepunkt var helt klart Lucas scoring til sidst, det var en afslutning jeg undte en altid sympatisk og professionel spiller, som for altid vil være skrevet ind i Tottenham historien for den aften i Amsterdam.

Ellers var sejren ligegyldig, men det føles da altid lidt bedre at slutte sæsonen af med en sejr end det modsatte.
Annonce