Snak

Mere indhold efter annoncen
Så er den første transfer historie i gang, Fabrizio Romano skriver at Ange har bedt om at få James Maddison.
Så er spørgsmålet bare om han hellere vil til Newcastle.
Næver forever.
Jeg har både haft lidt travlt med livet i almindelighed, og også bare følt mig lidt disconnected i forhold til Spurs på det seneste.

Ansættelsen af Ange har egentlig ikke gjort det bedre.

Jeg forstår selvfølgelig det menneskelige behov for at være (jubel)optimistisk omkring en ny træner, men jeg ser rigtigt mange farer.

Som flere har skrevet, er han grundlæggende uprøvet på højeste niveau. Han har heller ikke det omdømme - modsat en Conte eller Mourinho - der gør, at man må forvente at spillerne er ombord og lytter 100% til ham fra dag 1. Jeg tror derfor det kan blive en ganske lang proces for ham at få helt fat i tøjlerne i klubben og jeg frygter at tålmodigheden ikke er der, hverken blandt fans generelt, eller hos ledelsen. Heldigvis signalerer den 4-årige kontrakt tålmodighed, særligt når rygterne gik på 2 år til at starte med.

Endelig virker det lidt til at Ange egentlig kun var på blokken fordi Munn er kommet til. Det behøver ikke nødvendigvis at være dårligt, det er jo vitterligt en mulighed at Munn er super imponeret af Anges egenskaber, men man får bare lidt en mistanke om, at det alene er fordi han kender ham, og det derfor har være den nemme løsning.

Nuvel, i det mindste ser det ud til at vi kommer til at blive lidt mere underholdt i den kommende sæson. Jeg vil dog grundlæggende foretrække kedelige sejre fremfor spændende nederlag.
Pochettino havde jo heller ikke rigtig noget rygte men han fik da alligevel spillerne til at købe ind på alt det han solgte.
Næver forever.
@Filthat

Poch havde trods alt gjort det fornuftigt i Soton. Men måske vigtigst af alt stod der en ny generation på spring med bl.a. Kane og Eriksen, som var mere villige til at lytte til Poch end Adebayor, Kaboul. Lennon m.fl., som efter et opgør i efteråret 2014 røg på bænken eller ud af truppen.

Sådan ser det ikke umiddelbart ud nu og her. Vi har brug for at Kane og Son i hvert fald køber ind på hvad Ange vil, hvis der skal være nogen chance for succes på andet end den helt lange bane.
@Flashp

Det er alle valide grunde til bekymring, for det er bestemt et sats at ansætte en så uprøvet træner (på top niveau), især når etablerede navne som Poch og Luis Enrique var mere end interesseret.

Det er så også hvad der beroliger mig lidt, at han tilsyneladende er bevidst valgt over dem og ikke som en nødløsning.

I følge dem der kender ham er en af hans største styrker netop måden han kan få en spillertrup med sig, så det ser jeg ikke nogen grund til at betvivle.

Han har overraskende nok allerede fået en stor del af fanbasen med sig, selvom der som du nævner helt sikkert er et stort behov for optimisme, sådan er fodbold fans.....rasende det ene øjeblik og kort efter nærmest naivt positive ved den mindste medgang og det er vel reelt hele charmen ved fan kultur.

Jeg har valgt "ja hatten" og glæder mig til offensivt fodbold igen og inden sæsonen er i gang så er du garanteret med på vognen, hvis jeg kender dig ret 🇦🇺⚽️🦘🤣
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Er selv meget glad for min nye ja-hat.
Ud over Kane og Sonny´s VR-minigolf har der ellers ikke været meget at grine af.

Glæder mig til at se hvad big Ange kan få ud af vores hold og især transfer vinduet. Lyder til at han hader dovne spillere og vil fremad. Derudover skulle han være hurtig i ændringer og tilpasning. No worries mates

Jeg tror vi lander Raya, fordi alle andre steder bliver han 2. valg
@Keane

Poch har vi jo åbenbart af den ene eller anden grund ikke haft noget ønske om, at hente tilbage. Om det er Levy der ikke vil tabe ansigt eller noget andet der stikker under, er svært at sige. Jeg har selv udtrykt ganske klart i tråden her, at jeg ikke synes tiden var moden til et comeback. Jeg ville dog føle mig væsentlig mere tryg ved ham ved roret, end med Ange. Det er simpelthen et for ubeskrevet blad for mig, om han kan klare det på højeste niveau. Hans Celtic hold tog altså noget tid at komme i gang, og de røg blandt andet ud til FCM i kval´en til CL umiddelbart efter han havde taget over. Den tålmodighed tror jeg bare ikke er til stede hos os.

De sidste par år har om noget gjort mig mere kynisk i forhold til Spurs, så jeg vil virkelig se det, før jeg tror på det. Indtil videre siger han dog alle de rigtige ting, og karisma er generelt en undervurderet egenskab hos en manager. Jeg har kun det ene ben i vognen på nuværende tidspunkt ;)
Der er vel ret beset ikke nogen der ved om Poch overhovedet ville komme tilbage?
Jeg har læst et par artikler fra forskellige journalister der nævner at Poch ville have et elite job for at bevise at han rent faktisk godt kan håndtere en top klub efter alt balladen i PSG.
Næver forever.
Vi skal helt sikkert være forberedt på at få en røvfuld eller to i omstillingen fra kontraspil til presspil, ligesom Man Utd har fået det under ten Hag.

De fleste har heldigvis spillet et tilsvarende system enten under Poch i Spurs eller i tidligere klubber.

Center forsvaret skal nærmest skiftes helt ud for at fungere.
Annonce