Snak

Mere indhold efter annoncen
Fantastisk stemning på stadion i går. Det hele gyngede og det var en kæmpe fest.

Det at vi igen er begyndt at spille fodbold har løftet alt med 10-15%. Spillerne giver ekstra og tilskuerne belønner dem med totalt opbakning. (Den bedste stemning i mange år)

Der er selvfølgelig med masser af skønhedsfejl i spillet, men tegningen til hvad man vil er meget tydelig.

Så er stadig helt oppe og ringe over oplevelsen i går. Fremtiden er endelig lys igen
Ja det tegner til mere og jeg tror selv på 5-6 pladsen. Der er mange nye unge spillere, der gør det godt. Vi har ikke europæiske kampe, så cuppen kan godt blive rigtig spændende.

Målene er kommet fra Royal, Davies (burde få den), Sarr og Romero.
Det vidner om at alle mand er med i angreb og at de bageste er blevet mere farlige under Ange.
Rygterne vil det således, at en 5. plads er nok til en plads i det nye Champions League.
Det at vi igen er begyndt at spille fodbold har løftet alt med 10-15%


Ja selv billet priserne 🤣

Ej, det er sgu godt at høre. De sidste par gange jeg har været derovre har stemningen været lidt flad.
Rygterne vil det således, at en 5. plads er nok til en plads i det nye Champions League.


Det afhænger vist af de europæiske resultater for de engelske hold, så Arsenal kan lade sig ryge ud allerede i gruppespillet for at Tottenham ikke kvalificerer sig via 5. pladsen 😉
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Haha, Keane.

Umiddelbart får man fornemmelsen af, at klubben vægter Champions League højst denne sæson.

Jeg er i øvrigt ikke specielt ortodoks arsenalfan, for jeg har faktisk ikke noget specielt imod Tottenham. Jeg tror også, at jeg mødte den første tottenhamfan, da jeg var i 20´erne, og det var aldrig dem, jeg skulle skændes med i skolegården mandag morgen.
Jeg tror også, at jeg mødte den første tottenhamfan, da jeg var i 20´erne, og det var aldrig dem, jeg skulle skændes med i skolegården mandag morgen.

Lyder også som om det kunne ende galt. Nærmest som Bloody Sunday (eller Monday)…
Halløj der... holder du også med Spurs? Vi to må være bedste venner?!
Helt ny situation at fans af andre PL-hold, herunder Arsenal og United er inde med positive kommentarer om vores spil. Det er (forståeligt nok) ikke noget vi har været vant til under Conte og Mourinho.

I forhold til Arsenal føler jeg egentlig at de fleste bold-brugere på både Spurs- og Arsenalsiden som har været her længe, har en relativ respekt for hinandens hold. Selvfølgelig er man rivaler, men man kan forenes i en fælles tanke om at bygge organisk op, uden finansiel doping. Det hjælper nok også lidt at holdene sportsligt har været på nogelunde samme niveau de sidste knap 10 år, hvor den "interne duel" i PL om hvem der slutter højest hedder 6-4 til Spurs.

Tilbage til weekendens kamp, så er det et skønt skønt resultat. Det er første gang vi slår United på det nye stadion, sidste "hjemmesejr" var på Wembley i januar 2018.

Omend jeg ikke er bleg for at sige at vi fortjente sejren baseret på 2. halvleg, så kunne det sagtens være gået anderledes, hvis United havde udnyttet deres store chancer i første halvleg. Særligt Fernandes´ frie header fra 5 meter er vel sådan en han scorer på 9/10 gange. Nuvel, vi har også 2 på stolpen i 1. halvleg, men de kommer et godt stykke tid efter at vi kunne have været bagud både 1- og 2-0.

Generelt virkede vi nervøse fra start, hvilket selvfølgelig er forståeligt med tanke på at det var Anges første hjemmekamp, men efterhånden som marginalerne gik med os, fandt spillerne roen og selvtilliden til at spille som Ange gerne vil, og så kom belønningen også.

Udover at underholdningen er i top, så er det også interessant at målene kommer fra alle mulige kilder. Det gør heldigvis også at vi ikke er ligeså afhængige af, at vores offensive spillere rammer en god kamp. Hvis det kun var Richarlison, Son og Kulusevski der skulle score målene for os, så ville det nok være med tilhørende pauvre resultater. Begge vores mål kommer således som direkte konsekvens af, at vi har en masse spillere med i boksen. At Sarr lige er den der kommer først på returen ved 1-0 er selvfølgelig ikke uheldigt, men vi maksimerer også chancen for det, ved at have så mange spillere derinde. Ligeledes ved 2-0 er det ikke uheldigt at Martinez får rettet Davies´ skæve afslutning af, men lykken står som bekendt den kække bi.

Vi er bestemt heller ikke uheldige med at der ikke bliver dømt straffe mod Romero ved 0-0, for et par sæsoner siden var den dømt 100/100 gange. Jeg er generelt positivt stemt for at man er begyndt at tage afstanden til spilleren den rammer med i betragtningen, men hans arme flagrer godt nok. Det er dog en der både kan dømmes og ikke, så i modsætning til Wolves´ uforklarlige manglende straffe på OT i sidste runde, så kan United ikke tillade sig at være ligeså sure, hvilket vel også bekræftes af at der ikke er meldt noget ud om fejl fra PGMOL ved Olivers vurdering af situationen (og VAR´s manglende overturn). Spurs kan vel næsten være ligeså sure i situationen i 2. halvleg hvor Martinez kanter Romero i feltet uden at ramme bolden, men alt i alt fair nok at der ikke bliver dømt noget i begge situationer. Det vigtigste for mig er, at der bliver holdt den samme linje i kampen. Mere af det fremover.
Meget enig flashp, især omkring hands og det har jeg også ofte skrevet når vi selv har følt os snydt, de mange hands straffespark gør kampen meget tilfældig og et sportsligt problem.

Problemet er bare at man nogen gange oplever at den bliver dømt og andre gange ikke. Der er dog blevet strammet gevaldigt op, så der er ikke så grotesk mange straffespark som tidligere for hands.

Bruno får naturligvis ikke en undskyldning og det at han sammenligner med Wolves situationen fortæller os nok mere om Brunos mentalitet end om dommerens kendelse.
Vi kommer nok ikke udenom at der vil blive (forsøgt) hentet en angriber her i de sidste dage in vinduet.
Richarlison gør simpelthen ikke nok som front angriber, men det kan selvfølgelig være han lige skal spilles igang.
Næver forever.
Annonce