Tottenham Hotspur FC (7) - Swansea City AFC (20)
White Hart Lane - kl. 17.00 - TV3+
Vi kan idag se frem til sæsonens første hjemmekamp i Premier League, hvor vi tager imod Michael Laudrups Swansea.
Swansea vil forsøge at rejse sig, ovenpå et stort nederlag til et middelmådigt spillende, men overordentligt kynisk Manchester United. Derudover må midtugens storsejr over rumænske Petrolul Ploiesti i Europa League-kvalifikationen have hjulpet lidt på moralen, hvorfor vi kan forvente et Swansea-hold, der går efter sejren.
Selv kommer går vi ind til kampen med højt humør, ovenpå en hårdt tilkæmpet, men fortjent sejr over oprykkerne Crystal Palace på Selhurst Park, samt en storsejr i Europa League-kvalifikationen over georgiske Dinamo Tbilisi, og vi kan forvente at holdet vil kæmpe hårdt for at sikre en sejr på White Hart Lane.
Vi har et godt tag på Swansea, og har vundet over dem de sidste tre opgør, og Swansea har derudover aldrig vundet en ligakamp på White Hart Lane (13 nederlag, to uafgjorte). Værd er det at bemærke, at (Super) Jan Vertonghen har scoret i begge opgør mod Swansea, i hans fantastiske debutsæson for Spurs. Lidt malurt i bægret er dog, at vi er uden matchvinderen fra seneste opgør, Gareth Bale, som angiveligt er ude med en fodskade, selvom det meste af fodboldverdenen og medierne er sikre på, at det er grundet et muligt forestående skifte til spanske Real Madrid CF, som angiveligt skulle blive offentligt i starten af næste uge.
Af reelle skader hos de to hold, er Lewis Holtby på vej tilbage fra en knæskade, og spillede for U-21 holdet fredag, mod West Hams ditto på Boleyn Ground. I den kamp udlignede han til 2-2 ved at score på et flot langskud.
Hos Swansea skulle Nathan Dyer være ude med en muskelskade, imens Ben Davies og De Guzman kan være tilbage.
Swansea har købt fint ind denne sommer, og af nævneværdige indkøb er den stærke ivorianske angriber Wilfried Bony, den engelske alsidige midtbanespiller Jonjo Shelvey og spanske Jose Cañas, som har vist sig at være ganske pasningsikker på midtbanen.
Hugo Lloris som gang på gang viser, at han er en af de bedste målmænd i Premier League, hvis ikke den bedste, er naturligvis en sikker starter på mål.
Walker starter sandsynligvis på højrebacken, og er forhåbentlig presset til at spille bedre, efter en fin indsats af Naughton i midtugens Europa League-kamp.
Kaboul er lige kommet tilbage, efter at have været skadet i et års tid, og derfor kan man være i tvivl om hvorvidt han eller Dawson får den ene plads i midterforsvaret, da Kaboul spillede hele kampen imod Tbilisi.
Vertonghen fik derimod en pause i midtugen, hvorfor han må være en sikker starter til den anden plads i midterforsvaret, og vi kan derfor se frem til en frisk Super-Jan, med hans raids fra forsvaret, som forhåbentlig (igen) kan føre til mål mod Swansea.
Danny Rose er efter flotte præstationer i starten af sæsonen, en sikker starter på venstrebacken. Desuden har BAE ifølge diverse rygter, fået at vide, at han godt kan finde sig en ny klub, hvorfor han ikke skulle være vendt tilbage til klubben endnu.
På den centrale midtbane må Paulinho være en sikker starter, med sin løbevillighed og styrker både offensivt og defensivt (Paulinho mål idag?).
Måske kan vi forvente at se Capoue i startopstillingen idag, for at dæmme op for Swanseas pasningsspil og dominere de små spillere fysisk. Desuden spillede Mousa Dembélé i midtugens kamp, og med hans skadesproblemer kunne det tænkes at han starter på bænken idag. Alternativt kunne Mousa starte på 10´eren i stedet for Gylfi, da det ville frigøre ham fra nogle af de defensive og fysisk krævende pligter, og hans driblefærdigheder og kropstyrke ville komme ham til gode imod Swanseas små defensive midtbanespillere, med undtagelse af Ki hvis han starter.
Lennon må efterhånden føle sig presset af Townsend, da han trods sin løbevillighed både offensivt og defensivt, endnu ikke har fået bygget nok på sit slutprodukt, på den sidste tredjedel af banen. Til Lennons fordel i denne kamp, vil Swanseas bagkæde nok stå kompakt i forsvarsfasen, hvorfor at vi får brug for Lennons løb på kanten, til at trække Swanseas spillere ud af position, og derved skabe plads til løb fra vores 10´er og midtbanespillere. Grundet sin erfaring og evne til at strække modstanderens forsvar ud, giver jeg dog fordelen til Lennon idag.
Chadli viste lovende takter på Selhurst Park, og ligner en der når han har vænnet sig til holdet, og den tempofyldte og fysisk prægede spillestil i Premier League, vil udfolde sig med flair, driblinger og skabe chancer. Derudover viste han, at han kan gå begge veje, og enten skære ind i banen og afslutte eller aflevere, eller gå til baglinjen og slå indlæg.
På 10´eren kunne man forestille sig, at Gylfi igen får chancen, da AVB virker til at være glad for at bruge ham. Gylfi viser da også oftere og oftere sit potentiale, med god bevægelse uden bold og farlige spark, men marginaler er desværre ofte imod ham, og hans manglende speed viser sig også som en hæmsko. Alternativt kan Dembélé som ovenfor nævnt spillere 10´eren, hvor vi i stedet ville få en løbe- og driblestærk spiller, som vil kunne true Swanseas bagerste kæder med chanceskabende gennembrudsløb, og sikre korte pasninger.
På angrebspladsen er der næsten ingen tvivl om, at det er Soldado der starter, da han med sin intelligente bevægelser og iskolde afslutninger vil kunne true Swansea uanset hvad. Hvis det viser sig, at Swansea presser højt kampen igennem, og står højt på banen, kunne det dog vise sig at Defoe bliver skiftet forholdsvist tidligt ind. Om det bliver på bekostning af Soldado eller Gylfi er dog uvist, men sidstnævnte må findes at være mest sandsynligt.
Jeg tror at vi kan se frem til en god men tæt kamp idag, og håber at vores nye spillere viser at de er gledet endnu bedre ind på holdet, og viser spillelyst og sult efter at gøre det godt, nu de er kommet til den mest fantastiske klub i verden.
God kamp, fellow Yids!
COME ON YOU SPURS!
(Håber at det var nogenlunde til at tygge sig igennem:) EDIT: Og at det ikke er noget værre lort jeg har skrevet :p )
"To defeat an enemy you must know them. Not simply their battle tactics, but their history, philosophy, art."
- Grand Admiral Thrawn
https://www.youtube.com/watch?v=48H34ukFe8g