Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Bosse

Min anke er egentlig bare at en sammenligning mellem Gignac og Pato ikke har gang på jord fordi det er meget forskellige type spillere. Dertil er skadeshistorik egentlig overflødig.
Det kan være det er mig der er træt, men jeg opfattede ikke at nogen lavede en art 1:1 sammenligning mellem Pato og Gignac. Pato blev vel netop hevet med, som et eksempel på noget andet, hvor Viola så påpegede den svingende form.
Det står nu ret klart "Pato er klart dårligere end Gignac." - det er vel rimelig gangbart og kan ikke tolkes på mange andre måder, hvilket jeg synes er besynderligt i og med Gignac og Pato slet ikke spiller samme toner på klaveret.

Så jo, du er træt Bosse.
Pato kan du kun hive frem fordi du husker ham fra da han var bedst i Milan, eller for at bruge ham som et eksempel på en type. Han er klart dårligere end Gignac.

OK, men jeg læste det som om der tages forbehold for type, når man tager sætningen inden med. Vil man have et lokum til at afløse et lokum, er han oplagt klart dårligere end Gignac.
Ja, absolut. Det kam vi hurtigt blive enige om.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Selvfølgelig handler det om typen.
Når det er sagt, så er Pato bare ikke længere den spiller som han var. Det er også forståeligt at det har kostet lidt med alle de mange skader han har været igennem.

Man kan altid diskutere hvilke hylder de enkelte spillere befinder sig på. Det bliver bare hurtigt en besynderlig debat hvis ikke de konkrete data betyder noget.
Jeg synes dog det er besynderligt at placere Gignac på en lidt sekundær hylde. Han scorer mål og det er det han er på holdkortet for.
22 mål i 44 kampe for Marseille sidste sæson, 20 i 32 kampe indtil videre i denne sæson. Han er ikke nogen driblekonge og er afhængig af at han bliver fodret, men det er de fleste klassiske 9´ere jo. Med Candreva og Felipe Anderson, skal han nok få noget at arbejde med.
Prøv lige at tygge på 20 mål i 32 kampe igen. Det er ret godt.

Så er det muligt at der findes spillere der har et større navn, men Gignac scorer sine mål og det er vel til syvende og sidst det man skal måle ham på.

Som ikke Lazio-fan, ville jeg gerne være fri for at have ham i Lazio næste sæson. Han er et skridt op i niveau i forhold til Klose anno 2015.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola

Man kan altid diskutere hvilke hylder de enkelte spillere befinder sig på. Det bliver bare hurtigt en besynderlig debat hvis ikke de konkrete data betyder noget.
Jeg synes dog det er besynderligt at placere Gignac på en lidt sekundær hylde. Han scorer mål og det er det han er på holdkortet for.


Nu skriver jeg med det forbehold, at jeg ikke ser nok Lazio-kampe til at have et dybdegående kendskab til deres behov.
Det er korrekt at Gignac kan fremvise en relativt imponerende målscoringsstatistik, men har man fulgt hans karriere, ved man også at det ikke er uden omkostninger. For det første har han vist at han selv er en ret sløv starter i nye klubber, samt at det kræver at offensiven er indstillet nærmest udelukkende efter hans forcer. I Toulouse startede han sløvt og i Marseille var han på vej helt ud af klubben. Det var faktisk først i 3. sæson, særlig da Remy blev faset ud, at han begyndte at få gang i hjulene. Det især fordi han helt i front, på mange måder, var det eneste skud i bøssen for Marseille. Det betød at tingene blev kørt i stilling og tilrettelagt efter ham.

Ud over det er der spillestilen. Selvom han scorer en del mål, er han nærmest værdiløs på dage hvor han ikke fungerer. Det defensive arbejde er ikke eksisterende og den ret bastante fysik bruges primært til at komme foran sin oppasser, men i ringe omfang til at rage bolde ned til medspillerne. Således vinder han også for lidt i luften. Jeg har talt mod at han kom til Arsenal som reserve for Giroud af samme grund. Han er simpelthen for begrænset. Som jeg kender Klose, er han, lidt som Giroud oftest er, en holdspiller som gerne tager arbejdshandskerne på, når alt andet ikke fungerer. Det får du desværre ikke fra Gignac. Den klassiske 9´er som skal serviceres, er lidt en uddøende race, og Soldado hos Spuds, er et eksempel på hvad der kan ske, når man tror man køber en spiller, men får noget andet, og ikke vil tilrettelægge efter det.

Gratis og har man et setup på plads, er Gignac en flot handel for de fleste klubber, også med ambitioner. "There is no such thing as a free lunch" er dog en påstand som kommer til sin ret, når man henter den type spiller.
@ Bosse

Meget handler naturligvis om hvorvidt man ønsker sådan en type. Men hvis Lazio går efter ham, så må man gå ud fra at de har gjort sig nogle tanker omkring hvordan han vil fungere på holdet og om hvorvidt man vil have en fysisk stærk 9´er, hvis forcer primært ligger som poacher i feltet.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Definitivt. Jeg mener da også at Lazio har spillerne til at give ham betingelserne han kræver for at lykkes. Så må man muligvis tænke anderledes, i forhold til at indhente et taktisk alternativ også. De er dog derude, både hvis man vælger den mere bevægelige type eller en regulær bryggerhest, med få mål men stor arbejdskapacitet. Det er jo udfordringen for hold som Lazio og Fiorentina. De helt store hold definerer jo bare en spiller af en vis type, som de finder er relativt plug and play, og smider det som kræves. De lidt mindre klubber et lidt mere bits and peices, hvor man må se hvad der er tilgængelig og så bygge det bedste man kan ud fra det.
Dejligt at se lidt aktivitet herinde! :)

En af nøglerne til Piolis success hos Lazio er at han har en flok spillere der kan spille mere end bare en rolle..f.eks så lægger Pioli fokus på at alle 3 af hans midtbane spillere i hans 4-3-3 skal hjælpe både defensivt og offensivt.

Selvom jeg var rigtig skuffet da Hernanes blev solgt, så kan jeg se nu at det var en klog beslutning. Hans spillestil ville slet ikke have passet ind på det her hold og han er simpelthen for doven. Thohir blev fandme snydt i den handel haha...men det er hvad der sker hvis man køber en spiller pga hans mål og så ignorerer at han spiller 1 god kamp og dernæst 3 dårlige.

Lotito prøvede at købe Xhaka sidste sommer men den glippede. Han er et eksempel på en spiller der ville passe perfekt ind på det her hold..men det er nok ikke realistisk at han bliver købt nu, medmindre Real Madrid virkelig har tænkt sig at købe Biglia på et tidspunkt.

Men den her debat er grunden til jeg er skeptisk mht Gignac. Han ville passe bedre ind på et hold ala Milan hvor han kun bliver evalueret på mål scoret og ikke forventes at skulle deltage i det defensive arbejde. Hvis Gignac er Kloses afløser så kommer der til at mangle noget..og det vil kræve en stærkere midtbane så.

Fatter ikke hvordan Lazio kan ligge nr 1 i ligaen på chancer der resulterede i mål. I de sidste to måneder har hele holdet misset chancer så de burde skamme sig. Angriberne i Serie A må virkelig være sløje i år.

http://164.177.157.12/im…fLazio2.jpg
https://c1.staticflickr.com/9/8599/16255269225_793dd48c0b.jpg
Annonce