Jeg forstår ærligt talt ikke den snak der kører blandt flere fanbaser omkring ønske om nye ejere.
Hvad gør Lotito til så dårlig en ejer og hvad forventer man af en ny?
Set lidt fra afstand, har Lotito været blandt de bedste købmænd i italiensk fodbold i en årrække - altså efter min ydmyge og subjektive mening. Man har i hvert fald altid vidst, at det var dyrt at handle i Lazio.
For the record handler det ikke om at argumentere mod ønsket om en ny ejer eller at forherlige Lotito.
Og det skal ikke mindst ses i lyset af min mangel på mere detaljeret viden omkring Lotitos ejerskab.
Min eneste pointe ville være, at jeg ofte ser "lidt" urealistiske forventninger til hvad en ny ejer kan bringe.
En ny ejer kan fx ikke bare komme ind og bruge løs med penge. Man kan bare kigge mod Milan, hvor Elliotts primære fokus som nye ejere var, at nedbringe omkostningerne gevaldigt (for at få klubben ud af CFCBs kløer)
Er Lotito fx i mod at bygge nyt stadion? Eller er der andre årsager til at det ikke er sket?
Italiensk fodbold befinder sig generelt i en finansiel krise og der findes næppe noget quick-fix til at genfinde fordums styrke (kiggede i øvrigt den anden dag på Lazios 99/00 trup - damn!!).
Omvendt kan man klart konstatere, at de italienske ligaer generelt er interessant for udenlandske investorer, fordi de ser et væsentligt uudnyttet potentiale.
Og det er selvsagt positivt, men vi kommer givetvis ikke til at se store forandringer over natten.
Men altså, kunne være ret interessant at blive lidt klogere...