Ilsempre:
Det er mig en udsøgt fornøjelse at kunne meddele dig, at jeg skal ned at se Derby della Capitale. Jeg skal stå på Curva Nord, hvis alt går vel. Jeg har købt billet gennem "www.romalazio.co.uk". Jeg håber ikke, at siden er en scam haha!
Jeg ved ikke, hvorfor jeg først skriver det nu, men det bliver meget sjovt, tror jeg. Det eneste ærgerlige er bare, at jeg går glip af Hellas-Juve, som i den grad bliver en spændende kamp, tror jeg. Nuvel, Gas så også Sassuolo-Atalanta i stedet for Livorno-Juve, så det går vel. At misse en enkelt kamp er ikke så slemt, og da slet ikke hvis man skal se en anden italiensk kamp live på stadion. Det er i hvert fald min holdning.
Jeg håber inderligt, at Lazio vinder. Det må jeg indrømme, at jeg gør. Om de gør det..... det bliver svært. Jeg har stor fidus til Keita, som jeg tror vil kunne være et stort irritationsmoment for Roma.
Kan du anbefale mig steder at tage hen? Enten et godt pizzeria (jeg kender et godt, der hedder Formula Uno, som ligger tæt på Termini), en fin Lazio-butik (et lille halstørklæde skader ikke. Det er sgu dejligt, at Juve og Lazio ikke er ærkefjender som Juve og Inter eller Juve og Roma), et spaghetteria, et trattoria, you name it. På forhånd tak.