Første indlæg herinde i denne tråd omend jeg følger med.
Jeg sad og så U19 landskampen i dag. Jeg har fulgt 2003 årgangen længe, og det var selvfølgeligt et stort nederlag at afvikle den seneste landskamp i vandlandet i spanien, som gjorde at vores talentfulde årgang ikke gik videre til slutrunden. Dertil har der også været snak om dårligt hotel og generelt en dårlig oplevelse I Spanien, hvilket medførte at man derfor ekstra gerne ville slå/straffe Spanien i den sidste kamp, som var den jeg så i dag.
Vi så et fysisk stærkt dansk hold spille og kæmpe godt mod et fysisk mindre men stærkt spillende spansk landshold.
Jeg er dog lidt forarget over at se danskerne trække tiden, spille ekstra hårdt og til tider svinsk, sparke boldene væk, nægte at gribe bolden når spanierne kaster bolden hen til vores spillere, ligge sig ned med krampe. Dette specielt da der blev udlignet til 3-3. En yderst usportslig optræden og meget usympatisk opførsel fra DK som ellers har mange landes sympati efter EM. Men her ville vi bare straffe nogle spanske drenge og deres drøm om en slutrunde. Som kampen nåede sin ende, gik vi ikke efter at vinde, kun efter at straffe Spanien med alle midler.
Jeg er lidt forarget og jeg synes det giver pletter på et ellers godt dansk ry.