Snak

Mere indhold efter annoncen
Intet er afgjort, men det var et vigtigt hul at slå. Forfriskende med et hold som i den grad tør spille deres eget spil. De greb kampen intelligent an, og så var det bare at holde klingen frem og vente på at Valencia spidede sig selv. 8 spanske spillere i starteren og deres højre side er vel blandt de bedste i ligaen. Især Martinez på back, har i mange kampe været i særklasse. Jeg håber at de kan holde skruen i vandet, ellers bliver det nok vanskeligt at holde på talenterne, som står på tærsklen til fuldt at forløse potentialet.
Hvorvidt Valencia spidede sig selv, ved jeg nu ikke - som jeg ser det, tog Sociedad téten, da Bravo lavede sit stunt.

Måske grublede Valencia for længe over situationen, måske fik den Sociedad til at vågne til dåd, eller måske ramte episoden blot tilfældigvis sammen med, at baskerne spillede sig til overtaget.

Men det kan man ikke bruge til noget i dag; når en kamp er så afgørende, findes der ingen fortjenestemedaljer, men kun det nøgne resultat, og Sociedad hev de 3 point og trak grusomt fra.

Men ja, Sociedad er spændende. Der er flere oplagte talenter - det største var endda udenfor i aftes, de spiller som et hold og der er lidt fodboldens vugge over dem.

Spørgsmålet er dog, hvorvidt de vil kunne forstærke sig tilstrækkeligt til at overkomme La Liga og CHL på en gang; deres rekrutteringsgrundlag er begrænset, og hvordan en så relativ smal trup uden den store erfaring fysisk og mentalt vil kunne klare begge udfordringer, kan man grue lidt for.

Jeg er usikker på, hvor de er om et år. De skal nok kunne gøre en fin figur i CHL, men kvalifikationen til CHL 2014/2015 ser ved første øjekast vanskelig ud, og når først de store klubber har fået øje på evnerne og de store stadions har givet spillerne udlængsel, lurer problemerne lige om hjørnet.

Men hvo intet vover, intet vinder; CHL er vejen til at installere sig på en højere etage, og den chance venter Sociedad lige om hjørnet. Administrerer de succesen flot, har de selvsagt tilspillet sig muligheden for at bygge til i et omfang, hvor de peger kontinuerligt mod top 4 i La Liga. Med Málaga, Valencia og Sevilla hængende alvorligt i bremsen, er det måske netop i den igangværende sæson, at man skal melde sig ind for at være holdet, der primært konsoliderer sig i takt med de andres nedtur.

Vela er i øvrigt en stjerne for Sociedad, men det lyser også ud af hans spillestil, at han ikke vil kunne overføre talentet til Pr. League.

Og hvilket kontraangreb i aftes....det vil jeg sent glemme !
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Med Málaga, Valencia og Sevilla hængende alvorligt i bremsen

Jeg synes ikke, det er fair at sætte Sevilla i bås med i hvert fald Valencia. De har hængt minimum 10 point efter uden at spille europæiske turneringer seneste 3 sæsoner, hele deres startellever er nærmest 50% 3.partsejet, og så kan deres smallere trup dårligere undvære udgående transfers.

Málaga har også større uvished pga. UEFA-karantænen og den relativt højere gearing ift. reelle bagland. Endnu vigtigere må jeg henvise til seneste indlæg om Al-Thani i Primera-tråden.

Valencia burde fortsat bejle til ChL næste sæson. De to andre er noget mere tvivlsomme.

Selvom man skulle sælge 1-2 profiler (fx Rami & Jonas), ser jeg for Valencia større perspektiver i at erstatte disse både eksternt og internt.
- Eksternt pga. en større status, interessante forkøbsrettigheder (Levantes assistkonge Michél, Las Palmas´ Vitoló, Celtas Aspas, etc.) og generelt købekraft.
- Internt pga. en større talentmasse af navnligt spanske spillere samt det sandsynlige Europa League; EL 2009/10 var gode lærepenge for perifere spillere/talenter såsom Pablo, Banega (7 EL-kampe i sin 1. sæson efter endt lejemål), Mathieu og især Alba. Tilsvarende håber jeg, det bliver for fx Bernat, Paco, Viera, Gayá/S.Ruiz og især V.Ruiz, så man kan opprioritere ligaen, fordi Valencia har i denne sæson tabt 6 ud af 8 ligakampe efter en ChL-midtuge.

Et glippet ChL estimerer ledelsen vil koste ca. 15mio. givet EL-avancement, selvom der naturligvis er usikkerheder ift. tidlig elimination. Så gælder det om at udbedre skaderne og håbe, man ikke render ind i den onde EL-ånd Atlético for 3. gang i streg.
- Valencia vil, afhængigt af Inter, være topseedet under EL-puljeinddelingen.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Forestiller du dig virkelig, at det skulle være relevant med en dybere analyse af hhv. Sevilla, Valencia og Málaga i forh. til en påstand om, at Real Sociedad pga. den økonomiske smalhals i de 3 førnævnte klubber skulle være i stand til blive en mere permanent 4´er i La Liga ?

Pointen er, at Málaga, Sevilla og Valencia typisk er de rivaler, som Real Sociedad skal kigge mod, mens det er fuldstændigt irrelevant, hvodan Valencia skal ses i forh. til Sevilla og Málaga.

Medmindre selvfølgelig dagsordenen blot er, at man vil opremse alle Valencias fortræffeligheder....og det er den jo nok.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Hvad er "typisk"? Sevilla har været et regulært midterhold de seneste 2-3 sæsoner, og perspektiverne dikterer ikke just anderledes.

Så, ja. Det er bestemt relevant og nødvendigt at få med.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nå, men så bliver det jo bare lettere for Real Sociedad, hvis ikke Sevilla skal betragtes som en rival.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Míchel er hermed frikøbt af bysbørnene Levante for €420.000:
http://www.deportevalenc…f-2013-2014

Tilbagekøbsklausulen ville være udløbet 15. maj. Handlen "offentliggøres" næste uge.

Míchel er Levantes både mest scorende (8), assisterende (8) og kampdeltagende (32) spiller denne sæson, hvor han tilmed har spillet europæisk, så det må siges at have været en udmærket sammenstrikket aftale i bagklogskabens klare lys.
- Sæsonen inden var han Segundas mest scorende midtbanespiller for Hércules, minder jeg om.

Godt at se, der med den nye midl. præsident på plads endelig sker noget med kontraktledelsen; R.Costa forlænget, Mathieu tilbudt 2-årig forlængelse og Míchel frikøbt på 3 dage.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Der er to muligheder for næste sæson:
- Valencia bliver købt.
- Valencia bliver ikke købt, og skal nedjustere en del (massesalg).

Hvis vi bliver købt, kan vi ikke forudsige hvad der sker. Enten bliver truppen nogenlunde intakt, nedjusteret en smule eller opjusteret en del. Det er uforudsigeligt.

Det er dog nemmere at forudsige hvad der kunne ske, hvis vi ikke bliver købt, og spare-valencianismoprojektet går i gang. Så får vi nok en 23. mandstrup, der ser nogenlunde sådan her ud (i bedste fald, synes jeg):

Guaita
Palop
-
Pereira
Barragan
Costa
Ruiz
Amat
Cissokho
Mathieu
-
Piatti
Vitolo
Parejo
Èver
Míchel
Fuego
Guardado
Bernat
Gil
-
Canales
Jonás
Viera
-
Soldado
Paco

(Plus: Salva, Gaya, Delgado)

Ud: Rami (12ME), Alves (6ME), Tino (10ME), Feghouli (12ME), Valdez (3ME), Albelda (0ME), Gago (2,5). I Transfermarkt.de priser (mest neutrale jeg kan finde): 45,5ME. Vi må regne med, at vi sikkert ikke sælger dem for så meget, så 40ME er måske mere realistisk.
Ind: Fuego (0ME), Míchel (0,4ME), Gil (0ME), Palop (0,5ME), Amat (2,5ME), Paco (0ME), Vitolo (1,5ME). Samlet: 5ME.

Dermed ville vi have tjent 35ME, hvilket nok ville dække en del af de tab manglende ChL, gæld osv. ville koste.

Plus-sider:
- Penge til klubben
- Yngre trup med mere udviklingspotentiale
- Sociedad-like
- Mere spansk (før: 9 efter: 15 spaniere)
- Truppen passer bedre til Valverdes spilkoncept

Minus-sider:
- Dårligere trup
- Sværere at nå ChL
- Mere svingende
- Passer dårligere til international bold

- Det er min analyse af, hvad jeg tror der cirka vil ske, hvis valencianismoprojektet vinder den her magtkamp, som hersker i klubben. Jeg synes selv, at det på sin vis ville være spændende og romantisk, men det ville selvfølgelig sænke klubbens niveau (i hvertfald på kort sigt).
Amunt Valencia!
Selv hvis Valencia bliver købt, tror jeg ikke, man går ud og "opjusterer en del".

Bankia er noget lunken ved Salvos Valencianismo-projekt, som da også virker en kende idealistisk og uden større hensyntagen til netop kreditorer og renter.

Ledelsen kalkulerer et ChL-glip til at koste 15mio., så man behøver næppe 35-45mio. i transferindtjening - hvor en stor del vel at mærke ryger direkte ned i lommerne på fonden.
- Og jeg tør næsten godt love, at man isoleret køber for mere end 5mio.


Dertil følger en stor usikkerhed i Transfermarkts prisvurderinger.

Feghouli og især Alves er fx væsentligt undervurderede ift. krævede, mens jeg omvendt ikke ser Amat skifte for blot 2,5mio. eller overhovedet til Valencia - han er ikke en Rami-prototype.

Palops 0,5mio. er højt sat, da han har kontraktudløb og allerede et tilbud liggende fra Valencia - et skifte vil blot trigges ved salg af en keeper.

Gil er sammen med Portu udlejet til oprykkende Elche for næste sæson, men omvendt rammer du nok meget rigtigt i efterspørgslen og prisen på Vítolo.

Viera, Bernat e.lign. kan bruges som løftestang i en aftale med fx Aspas.

Slutteligt må en aldrende Jonas være tvivlsom, idet han op til Sociedad-kampen udtalte, at han kun vil forlade Valencia, skulle man være i ufremkommelige problemer, så han er også blevet gjort klar over sin uvisse situation.

Den store forskel er for mig Feghouli, som dømt ud fra hele år 2012 har potentialet til at fordoble sin markedsværdi (ifølge Transfermarkt) og derfor ikke bør sælges. Klubben fattes i forvejen wings.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Goooooooooooldado!

19. ligamål - dermed spansk topscorer sammen med Negredo.

Flot forarbejde af Guardado, der endelig er tilbage på backen:
- Guaita; Joao, R. Costa, Mathieu, Guardado; T. Costa, D. Parejo; Canales, Éver, Jonas; Soldado.
... i Valverdes succesfulde juletræsformation.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Annonce