1-0 over Málaga i sæsonåbneren på Mestalla:
http://www.vcfplay.com/m…a-2182.htmlValencia startede næsten
for kontrolleret; Banega trak ofte helt ned på højde med Míchel for at få bolden, så en isoleret Postiga savnede bevægelse omkring sig.
Man savnede i den grad løsninger på sidste tredjedel, hvor Vieras enmandsshow afrundet med et fladt skud snert forbi stolpen vel var halvlegens eneste store chance.
Når de to "indadgående" kanter søgte ind i banen, ligesom med Viera-chancen, var backerne dygtige til at skubbe op for enten at modtage bolden eller tiltrække modspillere.
- Bernat debuterede på backen med succes og en helt kamp til følge, mens Pereira faktisk var min kampens spiller - han formåede som en af få at spille landsmand Postigol helt rigtigt med dybdebolde og indlæg. Ikke så meget trillen bold, som det ville være muligt med både Jonas og Pabón.
Postigol får rettelig kritik for skarpheden inde i boksen, hvor han har to helkiksere, men udenfor boksen leverer han faktisk et fornemt løbearbejde med 5-6 offside-løb. Ikke uden grund, at han får lov til at spille kampen færdig.
- Hans opgave var at forblive højt på banen med løb enten i dybden eller boksen, hvilket kun vigtiggøres når spillet har tendens til at krampes sammen.
Efter pausen skiftede Đukić værd at bemærke fra den kontrollerede 4-3-3 til en mere direkte 4-5-1 med to kridtløbende kanter. Havde unge Cartabia ikke rejst sig i starten af 2.halvleg, var transformationen nok sket hurtigere og mere konsekvent, fordi kanterne fik slet ikke udnyttet det gode backspil til at gå nok ind i banen.
Med målet synes jeg dog, at Đukić lader sig forhaste og tilfredsstille ved at skifte mere defensive kanter ind så hurtigt. Problemet var snarere inde centralt med en træt Banega, som i min optik bør udskiftes eller i det mindste omrokeres tidligere. Canales eller for den sags skyld Viera havde mere at give af derinde.
- Málaga havde vel en 2-3 relativt nærgående forsøg i træk hvor
efter Đukić så reagerer ved at pille Banega ud for Canales. Derfra genfandt Valencia momentum.
Det var ikke en ophidsende hjemmepremiere, men sådan én har Valencia nu heller ikke leveret (endda mod senere nedrykkere såsom Racing og Depor) i de seneste par sæsoner.
Når det er sagt, var sejren helt på sin plads efter hele 62% boldbesiddelse, mens Málaga hverken havde store chancer på målrammen eller offsides. Kan man genfinde spillet fra præsæsonens lovende afslutning med sejr i sidste 3 kampe - og med Mathieu, Parejo, Jonas og nu altså Pabón på holdkortet - så er jeg fortrøstningsfuld.