Snak

Mere indhold efter annoncen
Tja, om det er et svært sted at spille eller ej, så var det ikke den afgørende faktor at de havde hjemmebane - det var spillet og indsatsen.

Er ganske tilfreds med udtalelserne efter kampen, hvor der ikke blev lagt fingre imellem da holdets indsats blev beskrevet; vi er ikke et stjernehold der kan lunte gennem modstanderne, manglede intensitet og tempo i alt hvad vi foretog os. An håbe det medfører Canales får chancen fra start, og eventuelt Viera. Så også gerne mathieu tilbage i midterforsvaret.
Are you thinking what im thinking?
Ja, det var et hidtil lavpunkt i Đukić´ ellers lovende trænerkarriere.

Jeg er dog ikke så overrasket over Djukas startformation jf. mit preview-gæt - der kun ramte ved siden af på Banega, som jeg åbenbart havde udeladt i det knap så ædruelige indlæg, må jeg hellere erkende.

Når det er sagt, efterlyser jeg fra Đukić også større konsistens ift. både taktik og spillerpræstationer - med mere direkte folk på de tre forreste pladser (Feghouli, Jonas og Postiga) glemmer Đukić alt om sin ellers ophøjede possession-tilgang og no nonsense-udtalelse om at slå ned på dårlige præstationer uagtet status.
- For bare én uge siden hørte vi meldinger om en Feghouli langt fra kampform, mens Jonas ikke har spillet en officiel kamp i flere måneder; som følge af karantænen og nylige faderskab har han knap nok startet i en testkamp. Postiga kan så diskuteres ud fra performance-kriteriet, da jeg stadig så lyspunkter i hans præsæson og premierekamp, mens han i bagklogskabens klare lys da også scorede kampens enlige mål.

I stedet havde jeg på de tre forreste pladser foretrukket Parejo, Viera hhv. en fremrykket Jonas. Spanierne banker på.
- Defensivt er jeg enig med Nero om at rykke den hurtigere Mathieu ind centralt, hvor han i præsæsonen var MoM mod Everton, for så at rykke Guardado ud på backen.


Hvad angår selve kampforløbet, vendte Espanyol værd at bemærke kampen på to hovedstød direkte efter dødbolde. Det må ikke ske.
- Alves har jeg tidl. kritiseret kraftigt ift. dennes luftspil og kommunikation ude i feltet, så jeg kan ikke lade være med at tænke over hans rolle i disse mål; begge heades i mål fra tæt hold i det lille målfelt. En passiv Alves inde på stregen hverken indgriber eller i det mindste udstråler dominans i feltet, for i stedet at gestikulere opgivende og klandrende. Begge gange.

EDIT: Det skal dog med, at Guaita efter dagens træning ligner et nyt førstevalg.

Defensiven var uvant sårbar på indlæg, hvad enten vi snakker dødbolde eller kantspil, og her savnede jeg især opbakning fra kanterne i det defensive arbejde.
- Banega og Jonas, som skulle skiftes til at søge venstrekanten, klumpede for ofte sammen centralt og efterlod Mathieu helt nøgen på flanken. Gør man altså ikke, hvis ellers man ved, hvor dygtig Espanyol og især García er til at søge bredt ud i lommerne.


Eneste positive kan vel næsten kun findes uafhængigt af selve kampen.
- To af sæsonens største rivaler (Sociedad og Sevilla) taber point mod lillebrødrene, mens den netop præsenterede Memín Pabón føjer en ny streng til det offensive repertoire; en eksplosiv frontløber til at strække spillet ud i længderetningen.

I næste kamp gæster Barcelona, så Gud nåde og trøst hvis Đukić´ igen går på kompromis - fordi så får vi læsterlige klø. Tro nu på dit possession-koncept i stedet for at tilintetgøre det med direkte folk som Feghouli og Postiga på sidste tredjedel.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Viera bliver åbenbart lånt ud til Rayo Vallecano.

Har svært ved, at forstå dispositionen, særligt ovenpå Espanyol kampen, hvor Jonas vist hvor ringe han er på venstrekanten. Men ok, man valgte også at starte uden Canales og med Mathieu på backen, så der er da en rød tråd i underlige dispositioner.

Skal nok blive spændende, og forresten siger rygtet ligeledes, at aftalen kom på plads uden ok fra Dukic.
Are you thinking what im thinking?
Valencias Europa League-pulje:
- Swansea City.
- Kuban Krasnodar.
- St. Gallen.

Som turneringens bedst seedede hold skal Valencia gå efter at vinde puljen uanset modstand, men lige her er det interessant med Pablos Swansea og Dealberts Kuban.

Swansea har nydt meget fokus i dette aktive sommervindue, men som La Liga-kender er jeg mindre imponeret over deres spanske tilgange (Pozuelo, Cañas og Amat). Når dét er sagt, er Bony en klar opgradering, som så omvendt også kan være sket på bekostning af en lidet imponerende defensiv. Men sådan kender vi Laudrups prioriteter.
- Uagtet den tidlige EL-kvalifikation har waliserne haft et skrantende kalenderår, som synes at fortsætte i den nye PrL-sæson, så det skal blive spændende at se et så ungt, internationalt og generelt ubeskrevet hold i europæisk fodbold; Valencia-reserven Pablo er vel truppens mest erfarne heri.

Kuban har jeg set ved et par lejligheder - senest mod Feyenoord - og det er faktisk et ganske erfarent hold med en godt sammensat stamme af fransktalende spillere (Cissé, Kaboré, Baldé), mens man ikke må glemme den lynhurtige bulgarer Popov.
- En 5.plads i den pengestærke russiske Premier League vidner om et vis niveau, som vil komme til at lege med om videre avancement i EL-puljen.

Schweizerne kender jeg mindst til, men jeg bemærker dog deres mange spillere af østeuropæisk herkomst. Bayern-talentet Janjatović har jeg hørt fremhævet flere steder, og så kender han La Liga fra tiden som Getafe-reserve, men derudover er det småt med kendte navne - efter den suveræne ligatopscorer Scarione er rejst til den tyrkiske Süper Lig. Nu synes profilen i stedet den nationaliserede uruguayaner Vitkieviez som truppens eneste spiller med Schweiz-landskampe, mens midtbanedynamoen Mathys kan vise sig næste mand i landsholdsrækken.
- St. Gallen står noteret for Super Leagues 3.plads - og tilmed den største sejr i form af 5-0 over Sion - men Valencia skal gerne have fuldt udbytte i de to kampe.

Både Swansea og Kuban er næstsidst i deres respektive seedningslag, mens St. Gallen er at finde midt i 4. lag.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Memín Pabón kan debutere i morgen mod Barcelona:

Guaita, Alves, Pereira, Costa, Rami, Mathieu, Guardado, Fuego, Oriol, Éver, Míchel, Parejo, Feghouli, Bernat, Pabón, Canales, Jonas, Postiga.

Det har været en hektisk uge efter Espanyol-nederlaget.

Guaita var først ude at snakke sig væk efter at være lovet en stamplads i de to første kampe, hvorefter han var rygtet i en slåskamp på en natklub; sidstnævnte er dog dementeret nu, hvor han i træningen har lignet et nyt førstevalg.

Mathieu var tilsvarende ude at brokke sig over manglende startplads, og dette med en lille stikpille til landsmand Rami.

Viera blev i går et af i alt tre lejemål til Rayo, hvilket man jo bare forstår nada af. Under præsæsonen var han blandt holdets bedste og mest græssede spillere. Om dette har noget at gøre med Piatti, må de næste dage vise.

Đukić har under træningen eksperimenteret med en helt ny formation, en 4-3-3, hvor man ser helt bort fra en decideret defensivmidt for i stedet at spille med Míchel bag Parejo og Banega.

Vigtigst af alt ankom Pabón i mandags, med præsentation onsdag, og selvom han under træningens kampsituationer har spillet på "andetholdet" melder medierne om en mulig startplads. Han har set god ud i den mexikanske Liga MX, der har været i gang tilpas længe til at nå i god form.

Mit gæt:
Guaita; Pereira, Costa, Mathieu, Bernat; Fuego, Míchel, Parejo, Jonas, Éver; Pabón.

Sidst mod Barca startede Bernat på kanten med en dertilhørende brandkamp, og han så god ud hjemme mod Málaga. 4-3-3-eksperimentet uden egentlige pivotes tror jeg simpelthen ikke på, men jeg køber dog gerne præmissen om et comeback til Parejo.

Amunt!
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Efter 2-3-nederlaget til Barcelona fik holdet lidt oprejsning i Trofeo Ciudad de Valladolid.
http://es.wikipedia.org/…_Valladolid
- Selvom Los Che aldrig før havde deltaget i den 41 år gamle trofeo, besejrede man værterne fra Valladolid med 2-4 - efter en komfortabel 1-3-føring ved halvleg:

1.halvleg: http://www.vcfplay.com/m…o-2287.html
2.halvleg: http://www.vcfplay.com/m…o-2288.html

Jonas og Paco hver især med to kasser. Godt at få knægten i gang.

Đukić måtte pga. landskampe stille med en noget alternativ og venstrebenet defensiv:
- Guaita; Barragán, V.Ruiz, Mathieu, Bernat; Romeu, Parejo, Canales; Jonas, Pabón y Alcácer.

Når det er sagt, kvitterede den med meget få hjerneblødninger, hvis ellers vi ser bort fra Ruiz´ unødvendige straffespark i overtiden.
- Værd at bemærke var Guaita tilbage i buret og dette med anførerbindet, mens også Mathieus bønner om at spille centralt synes hørt på sidelinjen.

I defensiven bør dog fremhæves Barragán, hvis gode overlap førte til de to første mål og næsten en tredje assist til Pabón på dennes langskud.

Centralt gjorde Parejo et meget flot comeback som playmaker. I forhold til Míchel, som har startet samtlige ligakampe hidtil, spiller Parejo mere varieret med lange skift.

På den sidste tredjedel fristes man til at fremhæve de to dobbelte målscorere, men faktisk overstråledes de af vores nye colombianske kaffebrygger på kanten; Pabón decideret overløb og opsled sin oppasser uden at slække på overblikket såsom målgivende indlæg og langskud.
- Med Memín som et frisk pust føler man virkelig, der kan ske noget uventet.

Næste kamp er ude mod de tilsvarende EL-deltagende Betis.
- Djuka nærmer sig langsomt den ønskede startformation, men der skal andre boller på suppen i defensiven, hvor der mangler kommunikation og hurtighed; Guaita hhv. Mathieu kan måske være svarene herpå.

------

Og så skulle 3. gang være lykkens gang for VCF Mestalla-reserveholdet, der hjemme på Estadio Puchades sneg sig over nedrykningsstregen med 2-1 over Ontinyent:
http://www.vcfplay.com/f…a-2293.html
- Det japanske fyrtårn, Hiroshi, der netop er ankommet fra Mallorcas ungdomsrækker, scorede begge mål efter hovedstød.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Det er fandme´ stabilt; 3 mål lukket i hver af de sidste 3 kampe.

Utroligt Jonas igen proller rundt på kanten, smider den ene sukkerbold efter den anden, utroligt som han kan ramme de Betis spillere. Mathieu sover, Perieras fødder sover, hvordan kan man ellers ikke lægge en aflevering over 3 meter? Og Banega´s hjerne er vist også gået i snooze, forsøger igen, og igen at afdrible 3 mand.

Vi skal dog ikke glemme de positive elementer; det er 30 grader, så nu ved jeg hvor jeg skal hen på forlænget weekend til september næste år!


Are you thinking what im thinking?
Efter at have pustet ud ovenpå en fantastisk fodbold-weekend, med uduelige spillere hos hhv. VCF og FCK, er det på tide at reflektere lidt mere nøgternt over endnu en VCF blamage!

Igen må jeg undre mig over opstillingen; jeg er ganske vist ikke med til træningerne, men at starte med Canales på bænken og Jonas på fløjen giver bare ikke mening. Var dog begejstret for, at se Mathieu tilbage i midterforsvaret, men den glæde varede ikke længe, da han ikke ligefrem så heldig ud ved de to sidste scoringer (læs; tørret).

Romeu skal nok blive et godt bekendtskab, selvom præstationen ikke ligefrem var prangende. Konstellationen med Parejo er dog svært at kunne bedømme ordentligt, da de ikke ligefrem havde hverken form eller kampe i benene; og så giver det jo mening at skifte hele sin midterakse!

Lyspunktet; Pabon lader til, at være en rigtig godt køb, men bliver dog svigtet af de andre offensive kræfter på holdet.

Nu skal vi have tæv af Swansea på torsdag, det blir´ sgu bar´ alletiders!
Are you thinking what im thinking?
Nu skal vi have tæv af Swansea på torsdag, det blir´ sgu bar´ alletiders!
Er jo skønt når man bare skal citere sig selv for at beskrive en kamp.

Og må lige sige, at halvdelen af verdens bedste keeper duo, igen ser ud som en forfjamsket Dodo i praktisk talt alt hvad han foretager sig.
Are you thinking what im thinking?
Hvad fuck sker der lige, holdet er faldet fuldstændig fra hinanden, de gider ikke engang kæmpe for det! Hvem skal afløse Dukic?
Annonce