Snak

Dér mener jeg så, at både Ath. Bilbao, Real Sociedad og Villarreal er betydeligt stærkere og først og fremmest roligere funderede klubber, hvor flere års udsalg ikke eroderer det sportslige projekt konstant.

Uden kontinuitet hænger tingene vanskeligt sammen, og det er, hvor Valencia er aktuelt.

Den bemeldte resultatliste taler naturligvis for sig selv, men omvendt kan man ikke pille enkeltstående resultater ud, da 5 så dårlige resultater selvsagt har som modvægt, at man har hentet pænt med point i de tilsvarende kampe, der udgør det resterende kampprogram.

Den bemeldte resultatliste taler naturligvis for sig selv, men omvendt kan man ikke pille enkeltstående resultater ud, da 5 så dårlige resultater selvsagt har som modvægt, at man har hentet pænt med point i de tilsvarende kampe, der udgør det resterende kampprogram.

Nu skal du ikke ud i FF17 betragtninger om Ying og Yang, positiv og negativ må afvejes med fyrværkeri og tam-tam - resultaterne i de 5 kampe er ikke acceptable, uagtet hvad der måtte være sket i andre kampe!

Du hører da forhåbentligvis ikke til din næste MUS samtale at chefen siger, "pissedårlig kontraktforhandling men det opvejes af, at du så lige fik sparet os for 2 toiletruller med din handlingsplan for kontoret".

Hvis jeg på noget tidspunkt er kommet til at lyde som FF17, trækker jeg mig omgående fra debatten som frivillig taber, da en sådan beskyldning naturligvis har fortrinsret i forh. til ethvert andet argument.

Dét, jeg har skrevet, har været dumt og ugennemtænkt, og jeg beklager, at jeg har ladet mig vildlede at nogle resultater, som jeg ikke har forstået.

Amunt.

Hvis blot argumentet kunne bruge til hverdag, ak oh ve!

Alineación del Valencia:

Alves; Pereira, V.Ruiz, Mathieu, Guardado; Romeu, Parejo, Feghouli, Canales, Bernat; Jonas.

Jeg kan godt lide midtbanen, som kan true både på tværs og i længderetningen, men med holdets videre kvalifikation in mente havde jeg håbet på bænkpladser til de to backs, som begge vendte tilbage fra skader så sent som i sidste uge.

Især Parejo-Canales-linket har haft stor andel, og bør følges, i dette comeback af en EL-kampagne.

Swansea stiller op uden Pablito - bedre kendt som "Rod Stewart" i det britiske - men starter trods dette og Michu-skaden med hele 4 spaniere. Foruden Lamah, som vi også kender fra Los Rojillos.

Amunt!

0-1-føring ved halvleg.

Valencia var bedst på bolden i en generelt teknisk flot første halv time af begge hold. Herefter blev spillet mere forkrampet, eller britisk, med mange luftbolde og dueller - hvilket paradoksalt nok må være vejen frem for Laudrups drenge over for Alves i buret.
- I det åbne spil har Alves været godt beskyttet, men udvist usikkerhed på 2-3 høje bolde.

Målet var nok en lille foræring af walisernes reservekeeper, som har en dårlig clearing ud blandt venner og fjender til Parejo, der omvendt viser teknisk højt niveau med det udplacerende skud og ikke mindst det hurtigt opfattende overblik. Godt set, køligt.

Swansea ser ud til at snydes for en udligning kort før pause, da Álvaro er onside på riposten ved bagerste stolpe, men sådan er gamet. Bortset fra dette tidlige og knap så gennemspillede indlæg har der ikke været særlige trusler i åbent spil - mon ikke dét ændres med Bonys udskiftning for en mere bevægelig spiller.

Pereira og Parejo skiller sig ud, hvorimod Bernat slet ikke formår at lægge trykket på Rangel efter dennes meget tidlige advarsel. EL-formstærke Piatti kommer vel ind.

Kuriøst, hvad angår det "britiske", at det er Valencia der, ganske suverænt, står noteret for flest noterede lange bolde. 47 mod 26 for ikke så længe siden.

0-1, blev det.

Fortjent sejr, som man qua personlige fejl så alligevel er ved at smide af hænde til allersidst. At Alves droppes af Scolari kan simpelthen ikke undre.

Indtil det 75.-80. minut en ganske kontrolleret indsats, med med de sene og måske lettere ufrivillige indskiftninger blev balancen dog brudt.
- Hvor Piatti nærmest ville tingene for meget og ofte endte ud i blindgyder fremfor oplagte spilmuligheder, havde Postiga dårligt nok en berøring før overtiden.

Selvom rolige Romeu spiller sig gevaldigt op i anden halvleg, mens Mathieu tilsvarende må fremhæves for sin redning på stregen, tilfalder kampens spiller Parejo.
- Ja, han scorede kampens enlige mål, men i overtiden ser man meget symptomatisk knægten tage et af de mange tunge dybdeløb, som Swansea i den grad savnede, helt ned til baglinjen. Parejo mindes jeg ikke at have set i en bare middelmådig kamp i sæsonens EL-kampagne, hvor han endda har spillet noget nær fuld tid med undtagelse af premieren. Hvilken udvikling.

Alves, Bernat og indskiftningerne dumper.

Omvendt en dyr kamp for waliserne, som symboliseret med gruppespillets udvikling havde erfaringen imod sig; klarest står nok Amat-fadæsen, men den alt for tidlige brug af samtlige indskiftninger kastede færre muligheder og muligvis et par skader (Rangel) af sig.
- Forhåbentligt lærer man, fordi det er et sympatisk projekt med et halvt hold spaniere.

Turneringens hidtil bedst seedede hold levede med gruppesejren op til favoritværdigheden.

Kuriøst, hvad angår det "britiske", at det er Valencia der, ganske suverænt, står noteret for flest noterede lange bolde. 47 mod 26 for ikke så længe siden.

Skriver jeg, at Valencia ikke spillede med på de lange bolde? Kampen udviklede sig sådan, skrev jeg, og dette fortsatte sjovt nok efter pausen.
- I øvrigt sluttede Swansea af med hele 27 indlæg imod Valencias 17. Sidestillet antal kvalificerede afslutninger kampen igennem kan du så selv bedømme, ja, kvaliteten af dem.

Indlægget skulle ikke ses som prædikatet ag Swansea som et tonserhold, hvilket min brug af ordet "paradoksalt" nok kunne have hjulpet den opmærksomme bruger med.

Jeg kan ikke se det paradoksale i det. Valencia står dybt og Swansea stiller med et halvt hold af reserver. Jeg havde ikke forventet meget andet end en dårlig kamp, mellem to svage mandskaber.

Laudrups store fadæse er vel netop den influx af spanske spillere som ikke har kvaliteten. Jeg kan desuden på ingen måde se, hvordan det spanske islæt skal gøre det mere sympatisk.