Snak

Mere indhold efter annoncen
Ved ej heller hvor "facit" kommer fra, så den diskussion vil jeg ikke involvere mig i.

Dog for hvad angår den økonomiske del, skal Lim´s bud reelt set blot være højere end hvad Bankia vil kunne realisere af aktiver. Der er intet perspektiv for Bankia i at tilføre de midler der er nødvendige for, at øge værdien af VCF; vi kan jo godt blive enige om, at pilen ikke peger opad i skrivende stund for hvad det angår.

Personligt mener jeg, at Bankias frist alene er god forretningsskik som ved enhver overtagelse; det ville jo være idioti at acceptere uden at offentliggøre det, da der tidligere har været andre parter på banen som kunne lokkes til at give et mere attraktivt bud. Når jeg siger attraktivt, er det selvfølgelig for Bankia, ikke for VCF.

Når alt det så er sagt, så tror jeg nu det bliver Lim; http://www.forbes.com/si…kh-mansour/

Ikke fordi Dzeko nævnes, men fordi Forbes anser det for realistisk og omend jeg kan være uenig med mange tidsskrifter, plejer de nu ofte at være ganske velinformerede.

Hvis ovenstående artikel bliver realiseret, så kan det blive et meget spændende januar vindue - men lad os nu se, er sikker på Dzeko vil tage sig ganske godt betalt hvis han skal lokkes sydpå.
Are you thinking what im thinking?
Dog for hvad angår den økonomiske del, skal Lim´s bud reelt set blot være højere end hvad Bankia vil kunne realisere af aktiver. Der er intet perspektiv for Bankia i at tilføre de midler der er nødvendige for, at øge værdien af VCF; vi kan jo godt blive enige om, at pilen ikke peger opad i skrivende stund for hvad det angår.

Ja, men af samme grund er det jo helt naturligt at afvente, især hvis Lim ikke er den eneste der har haft følere ude. Ud over det handler det ikke kun om fraværet af perspektiv, men også det faktum at investeringer fra Bankias side, ville være "statslige midler", som man har fået via bankpakkerne. Det er næppe realistisk. Hvis ellers Valencia kan holde sig flydende, er det naturligvis også legitimt at afvente, men presse på for et salg. Deadline d. 15 januar, grundet spillerkøb, kan Bankia egentlig være ret ligeglade med.
Du er selv inde på det i næste afsnit. Og det er helt naturligt at Bankia ikke er interesseret i de store foræringer. Máximo Buch, en lokal politiker, udtalte dog at hans indtryk var at Bankia ville prøve at finde en løsning som var brugbar for alle parter. Det er muligt at Salvo mf. prøver at få dem til at fremstå som de onde, fordi de ikke vil refinansiere, men de har trods alt kapitalkrav mv. de skal forholde sig til.

Dzeko-snakken er èn af de mystiske rygter, som kommer på ryggen af sådanne potentielle overtagelser. Lim har ikke udtalt sig endnu, og det skal være en usandsynligt stor Torsk der sidder med den slags i Valencia, hvis han går ud og snakker om den slags handler, inden pengene er på kontoen.
Vi har nu set mange usandsynligt store torsk blandt Valencias ansatte ...
Amunt Valencia!
Hehe, det er naturligvis korrekt. Ud over det handler det naturligvis om at sælge kovendingen i forhold til en ekstern overtagelse, type obskur rigmand, på en god måde.
Personlig mener jeg dog at dette nonsens har taget overhånd. Når nu det er på medlemsfronten og i forhold til biletter man bløder mest, bliver det lidt en misforstået loyalitet, når man til stadighed lefler for folk der hellere vil klage over tingenes tilstand hjemme fra sofaen, end være med til at gøre drømmen om det lokalt drevne flagskib muligt. Den slags er naturligvis også drevet af præstationer, men alligevel.
Du er selv inde på det i næste afsnit. Og det er helt naturligt at Bankia ikke er interesseret i de store foræringer. Máximo Buch, en lokal politiker, udtalte dog at hans indtryk var at Bankia ville prøve at finde en løsning som var brugbar for alle parter. Det er muligt at Salvo mf. prøver at få dem til at fremstå som de onde, fordi de ikke vil refinansiere, men de har trods alt kapitalkrav mv. de skal forholde sig til.
Vi er helt enige, for der er intet overraskende over, at Bankia ikke vil refinansiere lånene. Tror også jeg har været ganske vokal omkring, at "vi" i flere år levet på lånt tid, omend ikke alle har ville indrømme dette.

Selvfølgelig er der løse rygter, og det kan meget vel være, at Dzeko slet ikke er på listen, men et lækket rygte for, at vise ambitionerne. Det ville i hvert fald passe godt ind i den østlige forretningsmentalitet at vise handlekraft og ambitioner. Men skidt pyt, jeg kan også leve med Lewandowski....
Are you thinking what im thinking?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Selvfølgelig er det fine rygter. Som sagt er Lim´s lommer dog ikke bundløse og man har stadig nogle udfordringer på indtægtssiden. Forstærkninger og indtjening hænger naturligvis delvist sammen, så det er ikke helt sort. Netop Dzeko er dog blandt de mest populære navne, når det går på rygter om større armbevægelser, da han i flere sæsoner har præsteret fint, men ikke været førstevalg. En situation som det naturligt nok spekuleres i om er holdbar, har han ambitioner. Han rygtes til Arsenal, han rygtedes til Monaco, han rygtes til Dortmund som afløser for Lewandowski, til Tottenham inden Soldado, til Atletico Madrid og flere italienske klubber, tidligere også Juventus. Han er "the go to guy", når disse rygter skal laves.
Netop, Dzeko og Chicharito er de bedste angribere, der ikke får spilletid, så derfor er de evigt roterende i rygtemøllen. Det er verdens nemmeste rygte at starte. Dzeko´s løn på 10ME er dog alt for stor til Valencia, og den skal i hvertfald skæres ned med en tredjedel, for at det er realistisk, og så kan han få bedre tilbud andre steder. De bedst tjenende i Valencia får omkring 2,5ME, og en ny ejer sprænger altså ikke lønbudgettet, hvis han ikke arbejder med olie eller stjålne diamanter.

Vi er ret urealistiske: http://www.blancinegres.…e-peter-lim

Jeg håber selv på Benficas Ola John og Rodrigo, hvis jeg skulle tage noget ud af den liste. Og så en midterforsvarer, det kunne være en M´Biwa fra Newcastle, hvis han er villig til at miste nogle lønkroner.
Amunt Valencia!
Hvorfor skulle M´Biwa skifte?
Det ved jeg ikke, men han får ikke så meget spilletid. Men indrømmet, det var lidt et skud i tågen, fordi jeg havde svært ved at se gode midterforsvarere derude, som Valencia kan hugge.
Amunt Valencia!
DP
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Annonce