Snak

Alba ser rødt.

Så kender vi ham igen.

Fantastisk flot angreb af Barcelona, som næsten havde fortjent bedre.

Hvor er det vildt altså!

Valencia - Mes Que Un Sentiment.

Tillykke. Fortjent sejr set over hele kampen. Efter de første 25 var jeg sikker på vi ville køre jer over. Desværre blev det anderledes.

Det er en underlig fornemmelse jeg sidder med; et rigtig flot resultat, og for den sags skyld også en fantastisk arbejdsindsats af holdet.

Syntes dog størstedelen af roserne skal gå til Pizzi, for det var det taktiske oplæg (og selvfølgelig udførelsen) der var grundlaget for resultatet.

Dommeren spiller dog en ikke uvæsentlig rolle i kampen, da der ikke var straffe og udvisningen til Alba var da også af viskositet ala vand - tynd. Når det så er sagt, så glæder det mig nu at han røg ud; jeg har stadig ikke tilgivet ham skiftet og måden det skete på.

Krisen kradser stadig, men vil tillade mig, at først bekymre mig om det imorgen....

Også tak for kampen og tillykke med sejren....

Må vi ikke nok få Senderos - vi har mere brug for ham end jer...

Paco minder jeg om Paco fra blood in blood out. Vatoloco Paco.

Helt utroligt så god han er både i omstillinger, til at holde på bolden, hans løb, spille forståelsen, mere komplet kan en angriber ikke blive.

Hvis i formår at holde på diego, bernar, mathieu, parejo, oriol, feugholli, Paco, vargas, Jonas og hente 3-4 gode spillere til sommer, så kan men sagtens se positivt på det her der er sket i den her vindue.

Det virker som om Pizzi vil starte fra bunden og sendt alle de uduelige spillere væk, og satse på fremtiden. Han virker meget målrettet, ham skal i nok få gavn af.

Jeg ville skære min hånd af hvis der var en træner der ville have sat Paco på banen i sådan en kamp istedet for Jonas, men igen det viser bare hvad han vil nemlig ungdommen. Stor respekt herfra.

Hvem havde dog set den komme!

http://footyroom.com/bar…ia-2014-02/

Inden kampstart håbede jeg bare at undgå en snitter á la i fjor, fordi jeg mindes ikke at have set et mere såret Valencia såvel på som udenfor banen.

I går nærmest skred en tredjedel af holdet og herunder de to største kreative kræfter.

Barcelona havde på Camp Nou vundet alle sæsonens kampe og ikke lukket tre mål ind siden Bayern-ydmygelsen. Valencia havde kun vundet én udekamp, dette helt tilbage i start november mod Getafe, og ikke vundet på Camp Nou siden Benitez´ mesterhold i 2003.

Værste Valencia-trup i min levetid, blev slynget ud, men så har vi vist også nok cliffhanger.


Kampen startede nu også sådan, da Barcelona sad på nærmest al spil og chancer et helt kvarter frem. Især venstresiden havde det svært med Alexis´ ryk ind i banen, som tillod Alves oceaner af plads i lommen bag vores offensive og knap så hårdt spillende venstreside.

Herefter får Valencia mere ro på tingene med tålmodigt spil i de bagerste rækker og en række vigtige diagonalbolde over til især en fremadstormende Bernat, der ikke så få gange kommer til baglinjen for at slå ganske gode indlæg. Generelt større kvalitet i indlæggene.
- I denne periode bølger kampen dog stadig frem og tilbage, så man kunne ikke se sig helt fri for farlige Barcelona-omstillingerne, men typisk løb de ud i sandet eller blev blokeret af en glidende Costa. Feghoulis langskud med det kolde venstre var et længe ventet højdepunkt.

De ti minutter før halvleg blev så Valencias hidtil bedste periode, da man trods Barcelona-besiddelsen fik halvlegens vel to største chancer - Mathieu header snert forbi et helt frit mål, mens Paco ikke får udnyttet en overtalskontra.
- Nøglen til at nedbryde Barcelonas chancer var imod forventning ikke at sidde tæt på Messi, men derimod det høje pres op på leveringen fra Xavi - som havde uvant mange boldtab. Fra +80% til under standarden på 69% boldbesiddelse i denne periode.

Udligningsmålet er et rigtigt godt eksempel. Parejo opsnapper en bold fra en i dag lidt tung Busquets for så at blive retvendt mod mål - og her kommer hans eksplosivitet altså bedst til udtryk - og afslutte småkombinationerne med Feghouli.

Selvom Valencia generelt har haft svært ved at komme ud af starthullerne i halvlege, fortsatte man initiativet efter pausen med flere gode back-overlaps - efter få minutter kommer Barragán for første gang til baglinjen med et indlæg til Paco, der trods en ufarlig position vigtigt vælger at presse overlegne Piqué, så bolden i det mindste holdes i spil inde i omkring det lille målfelt.
- At banens mindste spiller så får kringlet et "Messi´sk" hovedstød ind, kan jo ske.

Hvor Valencia i 1.halvleg af den danske kommentator blev beskyldt for at "parkere bussen", synes jeg, det blev meget bedre og til sidst med Valencia som initiativtager.

Barcelona endte altså op med at begå mere end dobbelt så mange frispark og få flere kort.

Desto mere ærgerligt var det at se vores velholdte disciplin blive straffet på unfair vis af en helt igennem skandaløs kendelse for "hands" af Costa, som bliver ramt på skulderen og desuden har armen helt inde mod kroppen.

Valencia var rystede i minutterne efter, og havde det ikke været for Feghoulis flotte dribletur og assist blandt såvel venner som fjender, kunne man blot gisne om resultatet. Om Valencia var blevet undervurderet efter seneste kaos, skal jeg ikke kunne sige, men for en gang skyld tillader jeg mig at falde bagover stolen af det unge og forandrede VCF-holds indestængte trodsreaktion - flere af de unge har ventet alt for længe på den her chance på fodboldens største skueplads.

Barcelona, synes jeg, generelt havde uvant svært på Camp Nou med at komme frem til noget, og de to mål kom da også lidt ud af ingenting, hvad end vi snakker et muligvis urent, omend flot, studs fra en skarp vinkel eller ukorrekt dommerkendelse.


Kampens spiller var vel Feghouli, som trods et par naive boldtab og driblinger foran eget felt meget sigende præsterer banens vel største løbearbejde - han fulgte Alba helt til dørs til dennes store frustration med bl.a. skub i ryggen og udvisningen.
- Fuego, Parejo og Paco gjorde det også rigtig godt under svære betingelser, men det er nu svært at pege enkelte ud efter sådan en holdindsats.

Capitán Costa vil jeg, personligt, gerne fremhæve efter vitale glidende tacklinger og god styring af en noget sammensat midtbane. I går var han altså langt undervejs i et Besiktas-skifte, som han sågar lige nåede at offentliggøre for præsidenten i går aftes, inden Otamendi fik annulleret sit lejemål fra Porto og derfor fik Costa til at love Valencia troskab sæsonen ud.

Omvendt er venstresidens problemer endnu uløste, og Bernat havde det altså svært over for Alexis og med at få koordineret Piattis returløb. Selvom Alves står en stor kamp, udviser han igen besværligheder i luftspillet ved bl.a. 1-0-målet.


Ja ja, jeg tillader mig altså at fejre denne sejr i aften, som var det et mesterskab, når nu ligaen for os ikke rigtigt byder på andet kræs. Mit mål er nu stadig overlevelse.

I øvrigt en flot mindeceremoni for den tidl. Valencia-træner, Aragonés, hvem sejren bør dedikeres til. Største bedrift var at slutte blot 4 point fra 1995/96-mesterskabet.

Valencia, mit livs skøge, du er hele rutsjeturen værd. Amunt!

Parejo selección!

DP