Snak

Mere indhold efter annoncen
Det her nok også bare en kamp der skal køres hjem således at vi er videre og statistikken vedrørende spanske vs ukrainske vedligeholdes.
Er også en smule ærgerlig over at vi ikke fik Ibañez at se. Er til gengæld rigtig glad for at Portu får lidt spilletid, er svært glad for ham.

Igen i dag ikke voldsomt pragende spil fra vores side, men vi får det resultat vi har brug for (så vidt at resultatet holder de sidste minutter)
Los Che - Amunt!
En rutineret 0-0´er (2-0)

Tja, med det tætte opgør i bagklogskabens klare lys må man give Pizzi medhold i at starte så profileret - selvom Fuego, Piatti, Feghouli, m.fl. sikkert kunne have spillet på indsprøjtninger. Kun den droppede Jonas var virkelig et unødvendigt afsavn.
- Umiddelbart ingen skader, men med ukrainernes irriterende vedholdenhed må der være nogle efterveer.

Går i dybden med kampen i weekenden, fordi det var godt nok en blandet oplevelse.

1/8.-finalen er sensationen Ludogorets - og dermed en ekstra kamp på min tur til sydøstlige Spanien. Kender nærmest kun de bulgarske mestre for deres brasser med det legendariske navn, Michel Platini, så der skal altså gøres noget research næste tid.
- Glad for at undgå Benfica, som virkelig synes at ville af med prædikatet som evig 2´er.

Fortsat ubesejrede mod ukrainske klubber...

Amunt!
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Tillykke med det videre avancement. På papiret skal i selvfølgelig slå Ludo, men de lugter helt sikkert blod, efter deres flotte europæiske eventyr. Sjovt at se de andre spanske hold også gå videre. Sevilla imod Betis bliver jo ren krig.
Forza Napoli Sempre!
Det er alligevel noget af en rekord; ubesejret mod ukrainske klubber. Wauw....

Eller rekord og rekord, for hvori består rekorden ?

Og har Brønshøj så også rekorden ?
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Pizzi klar med truppen til Rayo:

Alves, Guaita, Barragán, Pereira, Vezo, Mathieu, Ruiz, Senderos, Bernat, Portu, Keita, Míchel, Feghouli, Cartabia, Vinícius, Vargas, Jonas, Alcácer.

Da hverken anfører Costa eller Fuego nåede at overkomme småskader, må Pizzi fortsætte en noget alternativ midterakse med to helt nye folk i Ruiz og Portu - hvor førstnævnte efter skaden har været konstant fravalgt pga. nytilkomne Vezo, kan den 21-årige udsete "Albelda-afløser" La Liga-debutere efter indhoppet mod Dynamo Kiev torsdag. At se knægten indskiftet i en europæisk kamp for en anden oprykket canterano, Cartabia, fyldte i øvrigt en med stolthed som Valencianista.
- Tilsvarende fik tilbagevendte Senderos nogle EL-minutter, men da Granada-matchwinneren Vezo ikke var registreret EL, skal det blive spændende endelig at se, hvem der med Costa-skaden glider ind som truppens førstereserve. I bagklogskaben gjorde Mathieu klogt i ikke at følge Parejos eksempel med en bevidst Rayo-karantæne for at være klar til subtop-programmet.

I offensiven er Parejo nemlig ude med karantæne, hvilket måske har ført til Pizzi-nåde over den træningsmodvillige Jonas - uanset har det givet plads til vores to Grêmio-brasserangribere på truppens yderste mandater og dermed fortsat mulig Vinícius-debut. Tilbage er også den lidt skadesplagede Feghouli, der må gå direkte ind på holdet:

Alves, Barragán, Senderos, Mathieu, Bernat; Keita, Míchel, Feghouli, Vargas, Cartabia; Alcácer.

Rayo som ligaens dårligste hjemmehold kæmper for at lukke hullet til stregen, efter man i seneste runde på dramatisk vis tabte 0-1 hjemme til Sevilla. Den pressede træner Paco Jémez må se bort fra topscorer Viera, der ikke må spille mod ejerklubben, så forvent at se profilen Trashorras i en lidt mere fremskudt rolle. Ude er også den lovende argentiner, Galeano, hvis sene meniskskade kan rokere den unge Atlético-lejesvend Saúl ned i midterforsvaret igen. En klar svaghed i midteraksen på et generelt ungt hold, som i den grad savner sidste sæsons erfaring med Fuego og Chori - og så en angriber!
- Sidst, Valencia gæstede Vallecas, vandt man overlegent 0-4 ligesom dengang tilbage i 2003 - til forskel kæmper madrilenerne nu om overlevelse uden for ingenmandsland. Generelt har Valencia dog overtaget med sejre i 6 af seneste 7 kampe.

Kampen har været under stor kontrovers, da LFP og Javier Tebas så sent som for lidt over en uge siden rykkede kamptidspunktet fra søndagens tidlige til sene kamp. Til stor frustration for udeholdene i de to ombyttede kampe, Valencia og Betis, som måtte omlægge planer, refundere billetter, etc. - for nærmere info henvises til indlægget 24. februar 20:26.

Amunt!
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Mere indhold efter annoncen
Annonce

Skal nok blive en farlig kamp. At tabe knebent til Sevilla, signalerer også, at man kæmper alt man har lært og ikke lægger sig ned mod nogle hold.

Los Che derimod skal ikke bare fortsætte den positive udvikling, men bevise, at man kan holde trit med sub-toppen af ligaen og bevare håbet om Europæisk fodbold til næste sæson. Og det gøres idag med en favorit-sejr over Rayo.

Boldklubben Frem - Ægte København! West Ham Utd - Forever blowing bubbles Valencia CF - Amunt
Portu titular! Pizzi giver La Liga-debut til den unge defensivmidt:

Alves; Barragán, Mathieu, Senderos, Bernat; Keita, Portu; Míchel, Feghouli, Vargas; Alcácer.

Altså går vores argentinske træner igen ikke på kompromis med sin omvendte diamant - uanset spillernes anciennitet - hvorfor man også ser den i midtugens EL-kamp skuffende Míchel indtage pladsen foran. Så fik vi også svar på hierarkiet i firebackkæden, hvor Senderos fortsat er over unge Vezo.
- Ellers ser set jo helt ud som ventet, og det skal blive spændende at se så direkte et system imod ligaens næstmest boldbesiddende hold - de kan stækkes.

Rayo giver comeback til den tvivlsomme Gálvez, så den unge Saúl kan rykkes op på den defensive midt - interessant med to unge knejter på så vigtig en position. Når nu de træner Jémez ikke måttet bruge Valencia-lejesvenden Viera, lader man ham da bare afløse af en anden Valencianista, Rochina, uden særlig kampform.
- Madrilenerne går altså heller ikke på kompromis med filosofien.

Amunt!
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Kæmpe dobbeltchance til Valencia.

Paco sparker tæt under mål det flade Bernat-indlæg på overliggeren, hvorefter en helt fri Vargas sakser returen over mål.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Rayo næsten lige så tæt på, da Larrivey fra en skarp vinkel knalder på stolpen.

Bien, Portu!
- Den unge debutant tilkæmper sig efter hidsigt dybdeløb et frispark, som Paco får kringlet lige forbi sammenføjningen.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Keeper Alves forærer Rayo deres hidtil største chance, da han for anden gang sparker hul i luften på en uskyldig tilbagelægning.

Portu får Valencias første advarsel efter et ellers ganske professionelt frispark stående oprejst, så på den ene eller anden måde spiller debutanten næppe kampen til ende.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Annonce