Yorgen
Først og fremmest snakker vi fodbold, som er følelser.
Bancajas aktieandel i Bankia udgjorde grundlæggende hele 38%, så indflydelsen og kundeaktiverne i landets tredjestørste by er ikke just distributivt 1/7. - meget sigende har Bankia hovedkontor i også Valencia. Statsejede Bankia kan som salgsprocessen klart viste ikke undgå at tage højde for valencianernes vedholdende protester, som muligvis ikke var direkte udslagsgivne, men ikke desto mindre et bevidst taktisk våben brugt af Salvos VCF - og takket være socialmedier meget mere end en lille march rundt i byen.
- Jeg påstår så, at klubben aldrig var blevet solgt så hurtigt endsige overhovedet til Salvo, havde han ikke kontroversielt åbnet klubbens aktiemøde for offentligheden og derved vendt pøblen mod modparten Bankia og Generalitat - som måtte melde officielt afbud efter planlagt deltagelse i det møde. Min påstand synes også at være konsensus i lokalsprøjterne - hvor farvede nogle af dem end kan være, er de trods alt bedre inde i tingene end tilfældige bold-brugere.
Hvis selvsamme regulativer, som de spanske banker ofte og stadig ser stort på til EU´s store forargelse, er dit eneste argument, danner du et godtroende glansbillede af de spansk banker - så tillægger du dem ganske enkelt for stor selvdisciplin og, ja, kredit.
- Mange af mine eksempler, hvad enten vi snakker klubredning såsom Mallorca og Racing eller strækkede lån i en Madrid-klub, er jo netop aktuelle eksempler efter EU´s indgriben i 2012.
Fodbold og dennes betydning, som er hvad vi diskuterer her på sitet, er mere folkeligt og socialt forankret i Spaniens kultur end velsagtens noget andet EU-land:
- La Liga den (stor)liga, som er mindst kommerciel ift. reelle niveau/underholdning - alene TV-pengene er mindre end selv Ligue 1.
- La Liga den med flest hjemlige og egenudviklede spillere.
- La Liga-klubberne blandt de mest velgørende og ansvarstagende i lokalsamfundet.
- Unik ejerstruktur med socio-klubber af "særlig kulturel betydning". Folkets klub.
- La Liga bruges til særligt venstreekstreme budskaber - hvad enten vi snakker nord (fx ETA), øst (Endavant og generelt Países Catalanes) eller syd (ASA, muslimske minoriteter, etc.) - som voksende modstykke til centraliserede "Francoism".
Skal vi endelig snakke makroøkonomi, skrev jeg bevidst socialistisk og romantisk
forankret.
Det giver ringe mening at fremhæve den nye konservative regering, når det demokratisk konstituerede Spanien i de ca. 40 år efter Franco-faldet har givet socialisterne over dobbelt (!) så lang regeringstid:
http://en.wikipedia.org/…in#TimelineI det hele taget har Spanien haft det sværere end alle andre EU-stormagter med skiftet fra de primære erhverv, som foruden EU´s næstmest støttede landbrug tæller fx plantager, olie/mineraler, skovbrug og fiskeri - under mit besøg fremstod landet på mange måder "3.Verden-agtig" for nu at bruge Deportivo FAS´ ord.
- Jeg stødte på rigtigt meget landbrug formet som en- eller tomandsprojekter (minifundier), der, nok så romantisk uden maskiner, gav een skyldfølelse over at komme fra et land med så effektivt et landbrug. Meget udbredt i nordvest, så tag ned at få syn for sagen.
At Spanien under maurernes tid blev handelscentrum med bl.a. Verdens ældste handelssystem ved Middelhavet - for NU at rangere helt ude af Verdenshandlens top10 og nok snart top15 trods bedre forudsætninger - bør vidne om landets romantiske forankring. I flere århundreder har Spanien, selv efter EU-målestok, ikke været et udpræget handelssamfund - men derimod tilbagestående pga. tanken om de selvforsørgende spanske autonomregioner og herunder især landbruget.
"Socialnationalistisk" vil jeg kalde Spanien med distanceringen til ét centralstyre.
- Og her spiller fodbold en kæmpe kulturel betydning, især under krisetider.