Nu er en udskiftning ikke altid lig med underpræstation, særligt ikke af anføreren og med skade hos alternativet Enzo op til en meget svær skæbnekamp i overmorgen. Parejo var vores med afstand næstbedste i følge WhoScored. Personligt anså jeg ham da også som den mest animerende offensivspiller.
Gomes fandt ikke helt det topniveau, vi ved, han besidder, hvorfor det også blev småt med de skabte chancer i åbent spil. Alt for mange udfald. Kunne godt ofres for Enzo på søndag, så han ikke overbelastes efter skaden og kan komme ind som en joker. Vi får brug for ro på bolden, så det ikke ender i vanlig belejring på Calderón.
Gent er rigtigt nok ikke en skrækmodstander, men man skal ikke underkende sejren med tanke på alle de fravær. Jaume, Aderllan, Cancelo, Mina (på uvant position), etc. rimer ikke just på en startformation med europæisk snit. Det ser lovende ud i CL, men vi mangler stadig 2 udekampe og kæmper med rytmen i ligaen.
En gyser er at holde med flagermus og ulve.
Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly