Indrømmer gerne jeg er hård ved Llorente.
Men hans fem år bragte os ikke nærmere på en økonomisk løsning, tværtimod.
Jeg var skam ganske glad da Llorente proklamerede at gælden var blevet reduceret med mere end 150 millioner euro i 2011, for det var jo en fantastisk bedrift. Var mindre begejstret da KPMG´s due dilligence viste at det alene drejede sig om 66 millioner euro i perioden 2008-2013 (og aktiver for langt over 100 millioner var afhændet).
Endnu mindre begejstret da Llorentes plan for afvikling af yderligere gæld var, at afhænde Mestalla, grunden til Nou Mestalla samt hotellet og et kontortårn når byggeriet stod færdigt. Til gengæld skulle en gældspost på ca. 240 millioner euro slettes, og et nyt lån på 140 millioner euro til driften skulle garanteres. Heldigvis kom Bancajas konkurs i vejen for den plan, for det havde nok været det sidste søm i kisten, da vi havde stået uden sikkerhed (og nævneværdige faste aktiver).
Det hele sluttede jo også med, at vi var insolvente, da vi ikke længere kunne svare renterne på de kortsigtede lån.
Men jeg medgiver gerne at han ikke skødesløs som Soler, eller fantast som Soriano - men der blev fiflet til en sådan grad, at det mere end balancerede på grænsen til det acceptable. Planerne for afviklingen af gælden var ikke ligefrem realistiske, og endte med at kosten klubben yderligere udgifter i nødlån. At Llorente ikke fandt en køber er egentligt ikke noget jeg klandrer ham, selvom det var en prioritet. Det undrer alligevel, at det ikke tog Salvo længere at finde 4 kandidater, hvoraf 2 (Lim og Jianlin) havde bud i overensstemmelse med kravene.
Så nej, Llorente var ikke hovedårsagen til det økonomiske morads men hans metoder forværrede reelt set den økonomiske situation - set med bagklogskabens uendelige visdom.
Men hans fem år bragte os ikke nærmere på en økonomisk løsning, tværtimod.
Jeg var skam ganske glad da Llorente proklamerede at gælden var blevet reduceret med mere end 150 millioner euro i 2011, for det var jo en fantastisk bedrift. Var mindre begejstret da KPMG´s due dilligence viste at det alene drejede sig om 66 millioner euro i perioden 2008-2013 (og aktiver for langt over 100 millioner var afhændet).
Endnu mindre begejstret da Llorentes plan for afvikling af yderligere gæld var, at afhænde Mestalla, grunden til Nou Mestalla samt hotellet og et kontortårn når byggeriet stod færdigt. Til gengæld skulle en gældspost på ca. 240 millioner euro slettes, og et nyt lån på 140 millioner euro til driften skulle garanteres. Heldigvis kom Bancajas konkurs i vejen for den plan, for det havde nok været det sidste søm i kisten, da vi havde stået uden sikkerhed (og nævneværdige faste aktiver).
Det hele sluttede jo også med, at vi var insolvente, da vi ikke længere kunne svare renterne på de kortsigtede lån.
Men jeg medgiver gerne at han ikke skødesløs som Soler, eller fantast som Soriano - men der blev fiflet til en sådan grad, at det mere end balancerede på grænsen til det acceptable. Planerne for afviklingen af gælden var ikke ligefrem realistiske, og endte med at kosten klubben yderligere udgifter i nødlån. At Llorente ikke fandt en køber er egentligt ikke noget jeg klandrer ham, selvom det var en prioritet. Det undrer alligevel, at det ikke tog Salvo længere at finde 4 kandidater, hvoraf 2 (Lim og Jianlin) havde bud i overensstemmelse med kravene.
Så nej, Llorente var ikke hovedårsagen til det økonomiske morads men hans metoder forværrede reelt set den økonomiske situation - set med bagklogskabens uendelige visdom.
Are you thinking what im thinking?
