Redigeretlør 19. aug 2017
Fodboldfagligt er det fascinerende at følge Marcelinos taktikker, som er enormt detaljerede og krævende.
En skæv 4-4-2:
- To ultraoffensive wingbacks i Vidal og Gayà, ligesom Mario og Jaume Costa i Villarreal.
- En indadvendt kant i Soler, ligesom dos Santos eller Denis i Villarreal. Til tider endda oprydderen Pina sammen med duoen Bruno-Trigueros.
- En udadvendt kant i Cancelo, ligesom Castillejo eller Cheryshev.
- Et tomandsangreb med en stærk targetman i Zaza og en flakkende frontløber i Rodrigo, ligesom Bakambu og Soldado/Léo i Villarreal.
Hvad jeg mangler i Valencia er den klare midtbanefordeling. Parejo er en playmaker á la Trigueros, mens vi må håbe, at Kondogbia kan forblive disciplineret som Bruno. Det er sgu en vigtig position i en stringent formation, så jeg havde måske gerne set mere klarhed eller rettidig omhu lige dér. Camacho (10M hos Wolfsburg), Javi García (1,5M hos Betis) og Mesa (12M hos Swansea) smuttede alle tidligt til svagere klubber såvel økonomisk som sportsligt.
En gyser er at holde med flagermus og ulve.
Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly