Snak

Mere indhold efter annoncen
Eibar venter på Ipurúa i aften kl. 18.30.

Guedes er tilbage på rekordtid! Portugiseren kan nok ikke holde til en fuld kamp, men han er klar og vil evt. komme ind undervejs. Gayà overtager i så fald venstrekanten med Lato bagved som backen.

Murillo og Garay er stadig ude med skader, så midtstopperne bliver Gabriel og Vezo.

Carlos Soler misser sin første kamp pga. en lille fodskade, som også plagede ham før sidste kamp. Afløseren på højrekanten bliver vel Andreas Pereira, som har noget at bevise.

Zaza er ude med karantæne. Det er nok også mere en kamp for Santi Mina til at knokle rundt på et græstæppe, som har fået kritik her i vinteren.

Skaderne begynder at komme nu, men den pragmatiske Marcelino er vant til at rotere rundt og få det bedste ud af smalle trupper. Vi er i gode hænder.

Eibar fremtvinger respekt. Ligaens mindste klub imponerer på fjerde sæson i træk med en ubesejret stime på fem kampe og heriblandt fire sejre, hvilket bringer dem op midt i tabellen. Baskerne er dog også skadesplagede med førstekeeperen Yoel, midtbanespilleren Fran Rico og kantspilleren Pedro León - sidstnævnte er i øvrigt ikke skide populær hos flere Valencia-spillere efter en vis kamp i fjor. Deres topscorer Charles er derimod tilbage fra to dage i skammekrogen.

På trods af to clean-sheets senest har sæsonens Eibar lukket usædvanligt mange mål ind, 27, så der skulle være gode muligheder for offensiven. Tror på en uskøn sejr.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Ud over Nacho Gil starter i stedet for Lato er det vel den forventet opstilling. Vi er uden vores normalt to rigtig hurtige kanter, som plejer at skabe det kreative for os. Guedes er dog med på bænken.

Jeg har ikke den store tro på kampen i dag desværre, i forhold til det spil vi har vidst på det seneste, især vores 2.halvleg mod Celta var ringe.

Kunne være fint hvis nogle af dem, der får chancen, Mina, Gil og også Pereira lige kunne gå ind og bevise noget, at man kan regne med dem. For jeg synes vi ser en lille smule tynde ud.
#Amunt
Ja, lidt mere offensivt end forventet.

Ville gerne havde set Lato fra start mod et svært hjemmehold pga. den defensive balance, men retfærdigvis fortjener Nacho Gil chancen efter indhoppet mod Celta og det fremtvungne straffespark.

Synes nu, at vi præsterede en overordnet god kamp mod Celta, som vist også blev kaldt rundens La Liga-kamp i Mediano-podcasten, men det blev for nervøst imod slutningen. I hvert fald håber jeg, at vi kommer ud med samme overfaldsfodbold, fordi Eibar har set velorganiserede ud på det seneste.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
0-0 ved pausen.

Valencia har været bedst. Parejo testede den serbiske keeper fra distancen, og sekunder før pausefløjt slog han et hjørnespark bagerst til en helt fri Rodrigo.

Nacho Gil havde problemer i tilbageløbene med et par dumme frispark, men han spillede sig op med flotte berøringer og driblinger. Lige ved at kombinere sig igennem, inden Eibar clearede ud til hjørnespark.

Regner øser ned i Baskerlandet. Svære forhold, men vi har fysikken og organisationen til at præstere under forholdene. fejlfri indsats af hele firebackkæden indtil videre.

Guedes må ind og afgøre det, inden det ender ud i endnu en målfattig kamp mod Eibar.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Alt andet end fejlfrit af Montoya, som tackler bolden over til Inui. 1-0 til Eibar.

Lato er kommet ind for Gayà, som næsten må være småskadet efter en flot og fuldendt 1. halvleg.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Gol de Santi Mina!

Det er lige præcis en kamp for ham, som jeg skrev i optakten. Heldig assist fra Pereira.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Havde håber på vi kunne snige 1 point med hjem, men det var ikke noget at hente.

Heldet i denne sæson kunne ikke vare for evigt, og i dag havde vi det ikke.

Vi skal håbe at kunne komme i stærkeste opstilling snart igen med Guedes og Soler inde samme tid.
#Amunt
Eibar tog en sen 2-1-sejr.

Holdene havde hver deres halvleg, men Eibar sluttede klart bedst og kan vel ikke kaldes en ufortjent vinder. Særligt ikke, hvis Pereira virkelig var offside ved assisten til Mina.

Marcelino blev overmodig ved 1-1, hvor han satte både Guedes og Ferrán ind for de to kanter, så vi reelt spillede med fire angribere foran to centrale midtbanespillere med advarsler.

Vezo kom ikke op til Jordán ved sejrsmålet, mens Montoya spillede sæsonens værste halvleg med en personlig fejl ved 1-0. Forhåbentligt er Garay klar om en uge, og så kan Nacho Vidal evt. afløse Montoya.

En lille trøst, at lillebror tog point hos Sevilla, som vi nu definitivt kæmper med om 4. pladsen. Real Sociedad smed også point i baskerderbyet, mens et karantæne- og skadesramt Villarreal forhåbentligt gør tilsvarende hos Celta Vigo.

Lillejuleaften gæster Villarreal, så lad os nu afslutte en flot halvsæson med den pointrekord.
En gyser er at holde med flagermus og ulve. Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly
Tidligere var det undertoner af sidste sæson, nu begynder ouverturen stille og roligt at lyde lige som sidste sæson. Banen er godt nok ringe, men simpelthen så ringe et opspil vi præsterer.

Gider ikke engang slå ned på enkelte spillere, men ikke mange der kan sige de spillede en acceptabel kamp.
Are you thinking what im thinking?
PD kører historien fra L´Equipe; Valencia skulle være blevet enige med PSG om en transfer af Guedes for 35 millioner euro (til sommer).

Vil selvfølgelig være lidt af en julegave, men lad os nu se.

Edit; PD, SD og Football Espana citerer unavngivne klubkilder som oplyser, at der ikke er en handel på plads. Alle angiver dog, at der er forhandlinger - men igen, lad os nu se.
Are you thinking what im thinking?
Annonce