Redigerettirs 23. jan 2018
Normalt forfalder jeg ikke til at kritisere dommerne, men Munuera Montero var godt nok kontroversiel. Valencia fik 9 advarsler inkl. 2 udvisninger efter 15 frispark, mens Las Palmas nøjedes med 2 advarsler efter 19 frispark. Vezo og Zaza er ude med tynde karantæner mod Real Madrid for hhv. en ikkeeksisterende albue til hovedet og brokkeri under opvarmningen. Gabriel vil jeg ikke retfærdiggøre, da vi stadig ikke ved hvad han sagde til dommeren, men det er unormalt med en tredobbelt straf i samme sekvens - dvs. to advarsler for brokkeri og et begået straffespark. Han har været ude med en undskyldning og modtager ikke en intern straf fra klubben.
Vi havde rimelig kontrol over kampen indtil den første udvisning, men det havde ikke nødvendigvis medført en sejr i fuldtal, som vi så med nederlaget i Getafe på trods af en time i overtal. Las Palmas spillede deres bedste kamp under Paco.
Vi må videre. I morgen gælder det returen i cup-kvartfinalen, hvor Marcelino kan stille med en gallaopstilling, fordi han alligevel ikke kan bruge de tre La Liga-karantæneramte spillere i weekenden. Personligt tror jeg dog, at han vil spare Garay, Gayà og Soler efter netop overståede skader. Den kamp skal bare kriges hjem uden skader, så vi kan være klar til Real Madrid, hvor Garay ligner den eneste spilbare midtstopper og Coquelin derfor nok roterer ned som hans partner. Murillo træner med truppen, men han skal bruge mere tid på genoptræningen efter knæskaden og bliver først kampklar om to uger.
Nacho Vidal og Nacho Gil er på vej ud af klubben på lejeaftaler. Valencia går vist efter en ny højreback.
En gyser er at holde med flagermus og ulve.
Følg med på Twitter (@VCF__Nordic) & podcast (Valencia Weekly). https://soundcloud.com/valenciaweekly